Af Pernille Sonne

Thora Pedersens far var førstelærer i den lille by Øster Hurup, moderen passede hjem og ti børn. Opdragelsen var traditionel, og kun sønnerne fik uddannelse. Mod forældrenes vilje rejste Pedersen til København i 1896 for at gå på N. Zahles Seminarium. Fra 1901 til 1945 var hun ansat ved Aalborg kommunale skolevæsen. Hun var samtidig aktiv i Danmarks Lærerforening og kæmpede for lærerindernes løn og arbejdsvilkår.

Det var især ligeløn, der blev Pedersens mærkesag. Danmarks Lærerforening var splittet i spørgsmålet, idet de mandlige købstadslærere satsede på lønfremgang for alle lærere, hvilket ikke kunne udligne lønforskellene mellem kønnene. Pedersen ønskede også ligestilling mellem lærerinder gennem afskaffelse af den korte uddannelse til forskolelærerinde, men mødte modstand fra forskolelærerindernes repræsentant i DLF.

I 1917 blev Pedersen som eneste kvinde medlem af Rigsdagens Ligelønskommission. I begyndelsen var kun to kommissionsmedlemmer for ligeløn, men Pedersens argumenter overbeviste flertallet af de øvrige 20 medlemmer. Resultatet blev ligelønsloven i 1919. Herefter blev Pedersen medlem af den store skolekommission 1919-1923 og var med til at forberede folkeskoleloven af 1937. I 1929 blev hun en af landets første kvindelige skoleinspektører. Hun var optaget af reformpædagogiske tanker, oprettede en skolehave, arbejdede for styrkelse af de praktiske fag og udsmykkede skolen med kunst.

Thora Pedersen var ligelønsforkæmper, lærer og skoleinspektør.