Af Pernille Sonne

Carl Simonsen tog lærereksamen fra Skårup Seminarium i 1857 og blev herefter hjælpelærer i Brandslev på Fyn. 1858-1869 var han andenlærer på Møn og blev så lærer i landsbyen Spejlsby på samme ø, hvor han boede til sin død. Han udgav fra 1867 til 1883 fire regnebøger, hvoraf nogle kom i flere oplag. 1869-1870 var han medudgiver af ”Tidsskrift for den danske Folkeskole”. Tidsskriftet udkom kun disse to år og havde ikke stor succes.

Succes fik Simonsen med en anden idé, selvom det tog ham nogle år at samle støtter til den: en brandforsikringsforening for lærere. I 1870’erne var de fleste lærere forsikret i præstestandens forsikringsselskab, og det var dyrt, men brandforsikring var lovpligtig, og en uundgåelig udgift.
Simonsen slog fra 1877 til lyd for sin idé på møder og i lærertidsskrifter. Mange var skeptiske og troede ikke, det var realistisk at skabe en levedygtig brandforsikring, men den ansete lærer Laurits H. Kristensen bakkede Simonsen op.

Det var Simonsens tanke, at foreningen også skulle yde økonomisk hjælp til lærerenker og lån til økonomisk trængte medlemmer. I 1880 lykkedes det makkerparret at etablere Lærerstandens Brandforsikring, der stadig er et forsikringsselskab for mennesker med undervisning som hovederhverv.

Carl Simonsen var ophavsmand til Lærerstandens Brandforsikring og skrev også flere regnebøger.