Af Pernille Sonne

Kirstine Frederiksen uddannede sig som den første, danske kvinde til stenograf i 1878, men fik ikke ansættelse. I 1879 tog hun lærerindeeksamen fra N. Zahles Skole, hvor hun arbejdede som lærer i pædagogik i to år. Fra 1879 til 1895 var hun også lærer ved Frederiksbergs skolevæsen.

Frederiksen fulgte forelæsninger og skrev prisopgave om pædagogik på universitetet og blandede sig i den pædagogiske debat i tidsskriftet ”Vor Ungdom”. Hun rejste meget og formidlede pædagogiske ideer fra Tyskland og USA til de danske læsere. Samtidig var hun en af de første, der inddrog psykologi i pædagogiske overvejelser.

Hun var inspireret af ideer om anskuelsesundervisning og mente, at al undervisning skulle tage udgangspunkt i barnets sanseverden: lugt, smag, syn og følelse. Faggrænserne burde afskaffes i de første skoleår, og bøger var unødvendige i begynderundervisning. Til gengæld skulle udflugter i naturen og brug af billeder og modeller lære barnet om geografi, naturhistorie osv.

Frederiksen var inspireret af psykologi og satte fokus på barndommen som et særligt livsafsnit med egen ret. Hun skrev blandt andet bogen ”Barnets Sjæleliv” i 1890. Hun døde i 1903 under en rejse til USA.

Kirstine Frederiksen inddrog psykologi i pædagogikken. Hun arbejdede for at udbrede undervisning, der og udgangspunkt i børnenes sanser.