Af Pernille Sonne

Rasmus Sørensen arbejdede efter sin konfirmation som hjælpelærer i Jelling og studerede derefter på Vestenborg Seminarium på Lolland, hvor den lokale godsejer, C.D. Reventlows skoletanker gjorde indtryk på ham. Mens han i 1818-1821 var lærer i Aarhus, blev han inspireret af N.F.S. Grundtvigs religiøse tanker. I 1821 kom han tilbage til Lolland som lærer på Reventlows gods. Her skrev han en lille børnebog om kristendommens indførelse i Danmark, hvorefter godsejeren F.A. Holstein fik ham ansat ved Venslev Skole i det sydvestlige Sjælland. Her underviste han indtil 1844.

På Sjælland gik Rasmus Sørensen ind i en spirende kristen vækkelsesbevægelse. Sørensen mente, at alle havde ret til at fortolke Biblen og skabe egne trossamfund uden indblanding. Han blev en af hovedmændene i vækkelsesbevægelsens kritik af statskirken. I 1833 blev han idømt en bøde for at deltage i den religiøse debat.

I 1840 begyndte han at interessere sig for politik og fik kontakt med liberale kræfter, der var i opposition til enevælden. Han begyndte at arbejde politisk for forbedring af bøndernes vilkår. 1849-1852 sad han i Folketinget for Venstre. Sørensen udvandrede til Amerika, men døde under et besøg hjemme i det gamle land.

Rasmus Sørensen kæmpede som lærer for religiøs og politisk frihed og for bøndernes vilkår.