Af Pernille Sonne

Christen Thyregod voksede op i en meget fattig familie og kom ud at tjene i en alder af otte år. Som barn læste han ivrigt Grundtvigs gendigtninger af sagnhistorien. Efter sin konfirmation fik han plads som vinterlærer og ønskede at komme på seminariet. Det havde han dog ikke råd til, for undervisningen var ganske vist gratis, men der skulle betales for at bo og spise.

Gode forbindelser skaffede ham et møde med kongen, som han på stedet skrev et digt til. Overbevist om Thyregods evner skænkede kongen ham penge til at gå på Jelling Lærer Seminarium, hvor Thyregod opnåede topkarakteren ”meget duelig”. 1849-1852 arbejdede han som almueskolelærer på landet, hvorefter han flyttede til København og forsatte som lærer.

Thyregod gik meget op i undervisning og i lærernes forhold, som han arbejdede for at forbedre. I 1874 var han medstifter af Danmarks Lærerforening og skrev to små kampskrifter om ”Belysning af Landsbylærernes Vilkaar” og ”Om Almueskolens Fremtid”. Ved siden af sit arbejde som lærer og sit engagement i fagforeningen var han også forfatter til sange, fortællinger og historiske romaner, der blev karakteriseret som ”skolelærerlitteratur”.

Christen Andersen Thyregod kæmpede for forbedring af lærernes vilkår, var medstifter af Danmarks Lærerforening og forfatter.