Af Anne Katrine Gjerløff

De ældste skoler

I de ældste skoler var der ikke nødvendigvis noget fast lokale eller skolestue. Skole var det, som læreren holdt, når han underviste. Dertil behøvede man kun måske en tavle, en bog og naturligvis et ris eller en ferle til at slå ulydige elever med. Med tiden kom der flere faste genstande til skolen. Store tavler, borde, bænke, bøger, og med tiden blyanter, kladdehæfter, landkort, og faglokalernes mange nødvendige redskaber; høvlebænke, komfurer, fysiske instrumenter, sygrej, gymnastikredskaber og udstoppede dyr.

Flere remedier

Men til 1800-tallets veludstyrede skoler hørte også genstande, som man ikke ville kunne genfinde i nutidens klasselokaler. I 1852 blev inventaret i den københavnske Vestre Betalingsskoles klasselokaler opremset: ”en trætavle, 2 alen bred og ligeså høj, anbragt på et stativ med ruller, og en dertil hørende skammel; en kulkasse med ildtøj, 2 spyttebakker, en vanddunk med glas, en støvekost, 3 lamper, en protokol, en almanak, en noteringstavle, et pennefutteral, en stregemaskine, en papirsaks, en tavlesvamp, kridt, en pegestok til landkortene og 36 stykker tavler for hver 2 klasser (…). Alle vinduerne er forsynede med rullegardiner. I korridorerne er der anbragt 9 alen knagerækker med 36 knager for hver klasse, i hver skolestue en knage med to kroge til lærerens tøj; på trappen et normalur og en signalklokke”.