Af Anne Katrine Gjerløff

I 1814 fik den danske stat fem skolelove, der satte nye standarder for børneundervisningen. Som bilag til den lov, der gjaldt for landdistrikterne i Danmark nord for Kongeåen, blev affattet en instruks, der fastsatte rammerne for lærerens undervisning. Sådanne instrukser havde man tidligere haft ved mange skoler, men de var ofte forfattet lokalt. Nu kom der en fælles lærerinstruks for alle landsbyskolelærere.

Instruksen behandler især lærerens forhold til eleverne. Han skulle først og fremmest foregå sine elever med et godt eksempel og føre et kristeligt og sædeligt liv. I forhold til børnene skulle han være såvel kærlig som alvorlig og indrette sig efter deres fatteevne. Trods formaningen om at være kærlig ved børnene, havde instruksen dog også anvisninger på ret ukærlige foranstaltninger, som det var tilladt læreren at gribe til. I instruksens § 27 præciseres det, hvordan han må straffe eleverne. Det var forbudt at skade elevernes legemer eller at anvende straffe, der modvirkede deres forbedring. Han måtte ikke slå på børnene med hånden – hverken give dem ørefigner, stød eller slag – og han måtte ikke idømme dem ydmygende eller vanærende straffe som at komme i ”skammekrogen”.

Til gengæld var det tilladt at straffe børn under 10 år med ”et lidet Riis”, og dem over 10 med ”en tynd tamp” (en ende tov) uden knuder. Hvis disse former for straf ikke var tilstrækkelige, kunne læreren klage sin nød til skolekommissionen og forvente, at den afgjorde sagen – og eventuelt sørgede for straf til synderen.

Forbuddet mod at ydmyge børnene eller at slå dem i ansigtet var ikke nyt. Talrige af de lidt ældre lokale lærerinstrukser indeholdt lignende bestemmelser, og anvendelsen af ris og tamp blev i reglen også sanktioneret i disse. I samtiden opfattede man generelt bestemmelserne om straf som milde – læreren skulle primært forsøge med det gode, og kun gribe til korporligheder i undtagelsestilfælde, for det var vigtigt, at børnene ikke blev kede af at gå i skole. Men fra såvel forældreklager, erindringer og enkelte retssager mod meget voldelige lærere ved vi, at bestemmelserne slet ikke blev overholdt af alle lærere. I mange skoler – men ikke i alle – sad lussinger og dask med ris eller lineal over fingre løst og blev uddelt med rund hånd.

Kilde: 1814: INSTRUCTION FOR LÆRERNE I ALMUESKOLERNE PAA LANDET I DANMARK. Bilag til Anordning for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Danmark