Af Anne Katrine Gjerløff

En af hovedkræfterne bag indførelsen af sløjdfaget i danske skoler var Aksel Mikkelsen. Han grundlagde sammen med en række nypædagogisk orienterede lærere Dansk Sløjdforening i midten af 1880’erne, hvor Mikkelsen desuden åbnede en sløjdlærerskole på Frederiksberg.

Udover selve sløjdfaget fik Mikkelsen central og internationalt anerkendt betydning for sit fokus på sunde og naturlige måder at bruge kroppen på. I hans sløjdbøger er der stor vægt på de korrekte arbejdsstillinger, der belaster kroppen mindst muligt og giver størst kraft i bevægelsene. Hans fremstillinger af korrekte arbejdsstillinger blev både brugt i hans egne og andre forfatteres lærebøger og formidlet gennem anskuelsestavler, som den her viste.

Sløjd var altså ikke kun et fag, hvor drengene skulle lære at lave træting, men i lige så høj grad et fag, hvor de skulle lære at bruge krop og tanke i en fælles og personlighedsudviklende arbejdsgang.

Den pædagogiske nytænker Hermann Trier var en stor fortaler for sløjd i 1800-tallets sidste årtier. Han skrev i forordet til Aksel Mikkelsens bog Sløjdskolen fra 1885: ”Mens Barnet bruger sin Hånd og sit Øje, fremmes dets legemlige Sundhed, skærpes dets Forstand og styrkes dets Vilje; Håndgerningen bliver en Drivkraft i dets Udvikling til Personlighed”.