Af Anette Eklund Hansen

For at gøre Skolemuseet mere kendt blandt lærere og i offentligheden, arrangerede Fr. Thomassen en række særudstillinger, der skulle vise forskellige sider af museets samlinger. I det første år blev der vist en udstilling om læsebøger, en med landkort, og en udstilling om børnehavepædagogen Frøbels undervisningsmateriale i samarbejde med Frøbelforeningen. De to sidste udstillinger var meget velbesøgte med knapt 1000 gæster. Og endelig en udstilling med et af tidens mest omtalte undervisningsmaterialer: tavler til anskuelsesundervisning.

Etablering af skolemuseer som inspirationssted for nye undervisningsmidler var en international bevægelse. Det første museum blev åbnet i Stuttgart i 1851. Og i 1915, hvor Fr. Thomassen skrev en bog om Skolemuseerne og de pædagogiske biblioteker, var der ca. 90 skolemuseer i verden. De fleste i Europa, men også i USA og Rusland og så langt væk som Japan og Argentina var der oprettet skolemuseer. Her var inspiration at hente for en ny leder, og Thomassen besøgte da også hver sommer flere skolemuseer for at få inspiration til sit eget. Det førte til oprettelse af et egentligt pædagogisk bibliotek, som en del af museets aktiviteter. Her kunne lærerne fortsætte deres uddannelse ved at fordybe sig i både praktisk og teoretisk litteratur om pædagogik. Skolemuseet havde fra starten indsamlet bøger af forskellig art, som kunne bruges på læsesalen eller lånes med hjem. Der var dog ikke det store udlån fra samlingen. I 1903 blev skolemuseets bogsamling integreret med bogsamlingen fra Det pædagogiske selskab, så samlingen nu omfattede ca. 4500 bind. Fra Det kongelige bibliotek og andre større biblioteker blev der overført pædagogisk litteratur. Bogforlag og boghandlere blev også opfordret til at donere bøger til samlingen. De lange lister over boggaver i skolemuseets årsberetninger, vidner om en stor interesse for at opbygge et pædagogisk bibliotek. En særlig del af biblioteket udgjorde en voksende samling af børnebøger, som forlagene donerede til biblioteket. I 1915 talte samlingen ca. 17.000 bøger.

Et andet af skolemuseets formål var at indsamle og bevare en historisk samling af undervisningsmidler og skolematerialer. På trods af at museet med jævne mellemrum opfordrede skolefolk til at aflevere genstande og bøger, der kunne belyse folkeskolens historiske udvikling, var interessen for denne del af museets virksomhed ret begrænset. Et par af klenodierne var en model af grev Reventlows skole og et kateder fra ca.1800.

Flere skolebørn

Den store befolkningstilvækst betød et voksende antal skolebørn. I hovedstaden og provinsbyerne blev bygget mange nye og store skoler, som blev udstyret med skolemøbler og undervisningsmidler, der passede til børnenes alder og niveau. På landet gik det mere langsomt med at forbedre skoleforholdene, både bygningsmæssigt og at få bøger og undervisningsmidler, der var tidssvarende, og som kunne støtte skolebørnenes læring. Derfor var foredragsvirksomheden stadig en vigtig aktivitet for skolemuseet. Efter nogle stille år i 1890érne tog Thomassen nu igen ud og holdt foredrag på lærer- og skolemøder rundt om i landet. Foredragene satte fokus på de bedste undervisningsmidler indenfor de enkelte fag og blev suppleret med en vandreudstilling af udvalgte materialer.

På skolemuseet blev der også holdt foredrag om skolematerialernes art, og hvordan man brugte dem indenfor de enkelte fag for lærerstuderende, lærere fra de københavnske kommuneskoler og for undervisningshold fra Statens lærerhøjskole. Møderne blev holdt i læsesalen, som ofte var fyldt helt op. I årsberetningerne viser lister over besøg, at en del foreninger med tilknytning til det pædagogiske område også benyttede Skolemuseets læsesal til møder og foredrag. Det gjaldt f.eks. Pædagogisk forening for skolekøkkenlærerinder, Folkebørnehaveforeningen og Statens bibliotekarkursus.

Skolemuseets ansatte besvarede endvidere spørgsmål fra udlandet om danske skoleforhold og bidrog med danske undervisningsmaterialer til udstillinger på skolemuseer i udlandet.

Mange aktiviteter og samlinger, der voksede, krævede stadigt mere plads. Så museet flyttede i 1909 lidt længere ned ad gaden til Stormgade 3. Antallet af besøgende steg også kraftigt i Thomassens tid. I 1901 havde museet ca. 1800 besøgende. Det var i året 1916/17 steget til 15.500. Frederik Thomassen havde gjort Skolemuseet kendt blandt lærere og i den pædagogiske offentlighed både i Danmark og ved sit internationale engagement også i udlandet, da han døde d.7.november 1918.