Af Anette Eklund Hansen

Danmarks første skolemuseum åbnede på loftet af Gladsakse skole 1. marts 1887, hvor Emil Sauter underviste. Museet var en naturlig udvikling af den store interesse, som Danmarks Lærerforenings (DLF) skolematerieludvalg havde skabt blandt skolefolk. Et voksende elevtal i grundskolen og behovet for bedre skolekundskaber øgede efterspørgslen efter viden om nye undervisningsmidler, tegninger til skolemøbler og nye skoler over hele landet. Da dansk Skolemuseum åbnede, kunne alle interesserede besøge udstillingen med de nyeste undervisningsmidler og skolemateriel. Det var ikke et historisk museum, men i stedet, hvad vi i dag kalder et center for undervisningsmidler. Skolemuseet skulle være vejledende. Udstillingen skulle ikke kun vise, hvad man kunne finde i boghandler og skolematerielforretninger, men også anskaffe nyheder fra udlandet, så lærerne til enhver tid var orienteret om de nyeste undervisningsmidler. Emil Sauter, leder af skolemuseet og formand for DLF fik derfor bevilliget penge, så han kunne rejse rundt til skolemuseer i resten af Europa og samle inspiration til det danske museum. Derudover skulle museet også indsamle materialer, der dokumenterede skolens historiske udvikling i Danmark.

Pladsen blev hurtigt for trang og Gladsakse var i 1887 langt udenfor København, så samlingen blev meget hurtigt flyttet til nye lokaler på Gl Kongevej 15, hvor Dansk Skolemuseum d. 27.juni 1887 slog dørene op for en ny fast udstilling af anskuelsestavler, bøger, skrive- og regneredskaber og skolemøbler. Museet var startet i 6 lejede rum, men allerede i 1889 udvidedes lejemålet, så museet omfattede 17 rum. Hidtil havde det været DLF, der var ansvarlig for materialeudvalgets arbejde, men fra 1888 blev museet oprettet som statsmuseum under Kultusministeriet med en fast årlig bevilling på 5000 kr. på finansloven. Ministeren ønskede herefter at udpege en bestyrelse til at varetage museets interesser. Den kom til at bestå af Københavns Skoledirektør K. Theisen, medlem af Landstinget Th.Nielsen og initiativtager og leder af skolemuseet Emil Sauter. Sauter måtte dog stadig arbejde som lærer ved siden af museumsarbejdet. Bevillingen dækkede kun en del af hans løn. Foredragene rundt om i landet var meget efterspurgte, men ressourcerne rakte kun til at et fåtal fik besøg af en af de tre foredragsholdere, som medbragte en kiste med et udvalg af undervisningsmidler. Skoler, der ikke fik besøg kunne i stedet låne en vandreudstilling af udvalgte materialer. Museet havde åbent 2 timer 3 gang om ugen i sommerhalvåret og to gange to timer om ugen i vinterhalvåret. En anden vigtig opgave for museet var at besvare de mange forespørgsler fra lærere om undervisningsmaterialer, tegninger til skolemøbler og råd og vejledning ved bygning af nye skoler. Den skolehygiejniske bevægelse, som bestod af læger, lærere og arkitekter kritiserede fra 1880’erne kraftigt de fysiske rammer, som skolebørnene måtte opholde sig i i mange timer om dagen. Selv om der særligt i byerne blev bygget nye skoler i slutningen af 1800-tallet, var der stadig mange utætte og kolde skolebygninger med dårlig lys og luft, og skolemøbler, der ikke passede til børnenes højde, så børnenes helbred led skade. Denne kritik tog skolemyndigheder og lærerne efterhånden på sig. Derfor udgav skolemuseet små hæfter med  vejledning, som Skolestuens udstyr (1908) med bl.a. tegninger og mål på skolemøbler og Tegninger til bygninger for danske almueskoler på landet af arkitekt Chr. L. Thuren (1892).

Dansk Skolemuseum flytter igen

Museet havde vokseværk. Derfor åbnede et nyt og større museum i Stormgade nr. 17 den 3. december 1894. Samlingerne var nu blevet opdelt i afdelinger, der fik hver deres rum: en samling af undervisningsapparater, en afdeling for skolemateriel, et håndbibliotek og en historisk samling.

Et særligt stort rum blev indrettet til bibliotek. Bogsamlingen talte i 1892 1600 bind fordelt mellem pædagogisk litteratur, opslagsværker og skolebøger fra ind- og udland. I 1896 blev Pædagogisk Selskabs bogsamling af pædagogisk litteratur indlemmet i biblioteket, og der blev oprettet en læsesal. En egentlig ordning og katalogisering blev påbegyndt i 1898 af kancelliråd og seminarielærer Frederik Thomassen.

I 1899 måtte Emil Sauter fratræde pga. af sygdom, og Frederik Thomassen blev konstitueret som museumsleder og udnævntes i 1901 efter Sauters død til museets bestyrer og forretningsfører, og det bragte ny energi til skolemuseet.