Af Anette Eklund Hansen

Danmark var efter krigen i 1864 og tabet af Sønderjylland et fattigt land. Industrialiseringen var kun i sin begyndelse, og det korndyrkende landbrug blev i starten af 1870’erne ramt af en afsætningskrise. Hele samfundet havde brug for en modernisering. I denne proces stod skolen centralt. Befolkningen skulle dannes og uddannes. Børnene skulle have bedre skolekundskaber, som kunne bruges til at udvikle samfundet. Der var undervisningspligt for børn mellem 7 og14 år, og undervisning og bøger var gratis for de fattigste børn. Skoleloven var forskellig for byskoler og skoler på landet, som havde færre timer og fag. Skolerne i landdistrikterne rettede sig til en vis grad efter forældrenes behov for børnenes arbejdskraft. Undervisningens formål i grundskolen var, at børnene skulle lære at læse, skrive og regne, men det vigtigste fag var religionen. Den tætte lovgivningsmæssige relation mellem kirke og skole gennemsyrede al undervisning, som ved årlige overhøringer blev håndhævet af sognets præst. Børnene kunne indtil 1909 ikke udskrives af skolen, før de havde ”bestået” den lille katekismus ved konfirmationen. Den foretrukne undervisningsform var udenadslære og skriveøvelser, af og til tilskyndet med hård hånd fra lærerens side. 

Indvandringen fra land til by tog fart i de sidste årtier af 1800 – tallet, og den generelle stigning af antallet af børn i skolealderen krævede bygning af nye og større skoler både i byerne og på landet. Mange skolebygninger især på landet var utilstrækkelige, ligesom undervisningsmaterialerne mange steder var få og forældede. Skolerne var ofte nogle faldefærdige rønner med skolemøbler, der hverken passede til børnenes højde eller antal. Materialer til undervisning af børnene var en mangelvare. Mange lærere arbejdede ihærdigt for at få bøger, en tavle og andre undervisningsmidler, der kunne forbedre undervisningen. En lærer beretter i 1874, at han: ”til 150 børn i 4 klasser havde en eneste hel læsebog og 19 ubrugelige pjalter.” Der gik to år før det lykkedes ham at få sognerådet til at bevillige penge til indkøb af bøger.

Grundlæggelsen af DLF

I 1874 blev Danmarks Lærerforening (DLF) stiftet. En af grundlæggerne var lærer Emil Sauter fra Vindum sogn i Jylland. Udover forbedring af lærernes dårlige løn- og arbejdsvilkår var han meget optaget af den store mangel på ordentligt undervisningsmateriale i skolerne. Han tog derfor initiativ til, at der blev nedsat et Udvalg til skolesagens fremme. Udvalget blev i 1876 opfordret til at lave en udstilling af skolemateriel på industriudstillingen i Århus.( På udstillingen blev vist de nyeste produkter og opfindelse indenfor industri, håndværk og landbrug, og også de nyeste skolematerialer var der interesse for.) Udstillingen af skolemateriel omfattede bl.a. anskuelsestavler, sløjdmodeller, lærebøger for skolens fag og elevarbejder. Emil Sauter fik statsstøtte til en rejse til Sverige til at finde eksempler på nyt skolemateriel til udstillingen. DLF fik efter udstillingen overdraget genstandene, og de kom til at danne grundstammen i det senere Skolemuseums samling. Til varetagelse af samlingen oprettede DLF i 1877 Udvalget til prøvelse af skolemateriel, som også skulle tage sig af spørgsmålet om skolebygninger, skolemøbler og undervisningsmaterialer. De tre lærere i udvalget var fra 1878 Emil Sauter, P.A. Holm, Højbjerg og M. Abrahamsen, Kildebrønde og de brugte i de følgende år samlingen som eksempler, når de rejste rundt i landet og holdt foredrag om nye undervisningsmidler, skolemøbler og andre emner med interesse for skolefolk. Der var stor interesse for foredragene i alle egne af landet. Så Sauter søgte i 1881 Kultus- og undervisningsministeren om økonomisk støtte. Kultusministeren var absolut interesseret i at støtte lærerforeningens initiativ. Fra 1882 kom materialeudvalget på finansloven, hvor bevillingen på 4000 kr. blev givet som ” Bidrag til udbredelse af godt skolemateriel”. En pæn sum penge. Til sammenligning var en lærerløn i gennemsnit på 1300 kr.om året i 1886. Størstedelen af pengene – 3000 kr. gik til foredragsrejserne og resten til indkøb af nye undervisningsmaterialer. I 1886 holdt de 3 lærere i alt 85 foredrag over hele landet.