Af Anette Eklund Hansen

I 1960’erne var der en stigende interesse for dansk skolehistorie. Der manglede forskning og viden om den danske skoles historie og kulturhistorie, dens betydning i samfundet og hvilke undervisningsmidler, metoder og pædagogik, der var blevet anvendt gennem årene. Hvordan lærere, elever og forældre havde oplevet deres relationer til det danske skolevæsen, og hvilke politiske og kulturelle kampe, der var blevet udkæmpet om folkeskolen. Danmarks Lærerhøjskoles bibliotek og Statens pædagogiske Studiesamling havde en stor samling af litteratur om pædagogik og  undervisningsmaterialer af enhver art, som sidstnævnte institution formidlede til skolerne. Men indsamling og bevaring af historisk kildemateriale til skolens historie, havde ikke en særlig prioritet på arkiver og museer.

Institut for Dansk Skolehistorie oprettet 1965

Første trin blev etableringen af Institut for dansk skolehistorie i 1965, som fik hjemsted på Danmarks lærerhøjskole (DLH). DLH var i 1963 blevet godkendt som højere læreanstalt på linje med universiteterne med ” den opgave at skulle udvikle og nyttiggøre den videnskabelige forskning med særligt henblik på skolens tarv”. Rektor Ernst Larsen var historiker og var opsat på at få oprettet et skolehistorisk institut, der kunne styrke forskningen i skolehistorie. Derfor blev historiker dr.phil. Roar Skovmand ansat som professor i historie i 1964. Et udvalg med den nye rektor Harald Torpe i spidsen arbejdede med projektet og blev yderligere tilskyndet af en henvendelse fra Undervisningsministeriet. Danmarks Lærerforening (DLF) ønskede, at der blev udarbejdet en afhandling om den danske landsbyskoles udvikling i anledning af 150 året for vedtagelsen af skoleloven af 1814. Interessen for styrkelse af skolehistorien - og et Institut for skolehistorie - var til stede. DLHs lærerråd vedtog derfor i 1964 oprettelsen af et forskningsinstitut for skolehistorie med Roar Skovmand som leder og cand.mag. Gunhild Nissen som eneste medarbejder med formålet at skrive den danske landsbyskoles historie. Undervisningsministeriet skaffede pengene til opgaven.   

Instituttet blev de næste 25 år rammen om opdyrkning af et nyt forskningsfelt, der resulterede i en omfattende forskning i dansk skole - og uddannelseshistorie. Instituttet formåede at tiltrække en bred kreds af historikere, bibliotekarer og lærere, der var med til at udvikle det skolehistoriske felt.

Selskabet for Dansk Skolehistorie oprettet 1966

Andet trin blev oprettelsen af Selskabet for dansk skolehistorie i 1966. Initiativet blev taget af en kreds af skolehistorisk interesserede med tilknytning til Statens pædagogiske Studiesamling, skolekonsulenter og DLH. Formålet var at: ” udbrede kendskab til og interesse for dansk skolehistorie og i samarbejde med Danmarks Lærerhøjskoles Institut for Dansk Skolehistorie at virke for forskning inden for dette område og for indsamling og bevaring af skolehistorisk materiale.” Selskabet skulle derudover udgive en årbog og andre publikationer, samt afholde foredrag og ekskursioner. Bestyrelsen var bredt sammensat af repræsentanter fra skole- og forskningsverden, samt de pædagogiske biblioteker: formand Robert Hellner, overbibliotekar på Statens pædagogiske Studiesamling, Jens Ingemann Petersen, amtsskolekonsulent i Præstø amt, næstformand, Vagn Skovgaard Petersen, historiker og sekretær i selskabet og Ingrid Markussen, kasserer.

Indsamling og bevaring af skolehistorisk materiale var i følge Selskabets formål en central opgave. Instituttet var en forskningsinstitution og kunne ikke stå for indsamling af materialer, og det kunne Selskabet i sig selv heller ikke. Men de historiske kilder var en forudsætning for, at der kunne laves skolehistorisk forskning. Ydermere blev der i tresserne nedlagt mange mindre skoler og kommunesammenlægningen i 1970 forstærkede denne udvikling. Det hastede med at få sat indsamling af kildematerialet i gang.

Selskabets bestyrelse rettede i begyndelsen af 1967 henvendelse til Dansk historisk Fællesforening om at få nedsat et Udvalg til behandling af spørgsmålet om bevaring af de skolehistoriske materialer. Udvalget kom til at bestå af repræsentanter fra arkiver, museer, biblioteker og de skolehistoriske institutioner med Rigsarkivar Johan Hvidtfeldt som formand. Udvalget tog over de næste 5 år en række initiativer til at få overblik over, hvad der fandtes af genstande og kildemateriale til skolens historie og satte indsamlinger af materialer i gang. Bl.a. blev der lavet oversigter over, hvad der fandtes af skolehistoriske kilder i Landsarkivet for Sjælland og på Rigsarkivet. En indsamling af arkivalier fra de fynske friskoler blev sat i gang i samarbejde mellem Friskolelærerforeningen og Landsarkivet for Fyn. En model for museernes indsamling af genstande fra skolerne, indsamling af billeder og erindringer blev diskuteret. Udvalget mente dog, at det var nødvendigt med et ministerielt cirkulære for at sikre, at nogen lokalt tog ansvar for, at det skolehistoriske materiale blev bevaret. Dette skete ved, at Undervisningsministeriet udsendte et Cirkulære om bevarelse af arkivmateriale, inventar og undervisningsmidler af skolehistorisk interesse stilet til amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner og skoleledere, dateret 6.marts 1972. Af cirkulæret fremgik det, at skolearkiver skulle indgå i kommunens arkiver eller afleveres til et landsarkiv, skoleinventar skulle tilbydes det lokale museum eller Statens pædagogisk Studiesamling, som også skulle tilbydes undervisningsmidler af historisk interesse. Udsendelsen af cirkulæret var en skolehistorisk milepæl. De relevante myndigheder var nu gjort ansvarlige for at materiale af skolehistorisk interesse blev bevaret og tilbudt den relevante institution. Grundlaget for også i fremtiden at kunne forske i skolehistorien fik en håndsrækning, men der fulgte ikke penge med til indsamling, registrering og opbevaring. Det lå som en dedikeret opgave hos museer, arkiver og biblioteker.

Selskabet har siden 1967 udgivet en årbog, der præsenterer artikler om skole- og uddannelseshistorie, anmeldelser, oversigt over litteratur om uddannelse og skoleforhold, skolelovgivning, samt begivenheder indenfor det skolehistoriske område.