Af Anne Katrine Gjerløff

Obligatorisk seksualundervisning

I begyndelsen af 1970’erne blev seksualundervisning obligatorisk i skolen, og i børnebøger blev forplantning og fødsel vist bramfrit og ofte humoristisk, som på dette billede fra bogen "Sådan får man et barn" fra 1972. Forud for beslutningen om at gøre faget obligatorisk for alle børn lå dog årtiers overvejelser og bekymring for børnenes sind og især for lærernes rygte.

I 1937 blev der efter den nye skolelov nedsat en hygiejnisk komite, der skulle drøfte krav til skolernes indretning og til undervisning i sundhedsfremmende emner. Blandt disse var seksuallæren – eller forplantningslæren, som man ofte foretrak at kalde det. I 1937 fandtes ingen retningslinjer eller fast praksis for seksualundervisning, og på de allerfleste skoler var den enten ikke-eksisterende eller begrænsede sig til en hastig og teknisk gennemgang af befrugtning i en naturhistorietime for de ældste klasser.

Faget var mest udbredt i byskolerne. Det var også her man mente, at behovet for information var størst: dels rummede storbyen seksuelle farer, dels formodedes landbobørn at være velinformerede gennem observationer af husdyr og overhøring af karles frivole snak.

Hygiejnekommissionen anså det for vigtigt, at unge mennesker fik god og tilstrækkelig besked. Børnene skulle nok blive udsat for informationer fra presse, kammerater, litteratur etc, og skolen måtte hellere komme dette uvæsen i forkøbet med saglig viden. Når kommissionen alligevel ikke foreslog at gøre emnet obligatorisk, skyldtes det hensynet til lærerne. Skolemyndighederne blev dog opfordret til at støtte de lærere ”der påtager sig denne opgave og evner at løse den på tilfredsstillende måde, så at de ikke i denne anledning skal udsættes for mistanke eller ubegrundede angreb”.

Upassende seksuallære

At frygten ikke var grebet ud af den blå luft illustrerede et bilag til betænkningen, der refererede en sag om en lærer der havde undervist i seksuallære på en så upassende måde, at forældrene til de 13 års piger i hans klasse havde klaget. Læreren havde bl.a. tegnet nøgne mennesker med kønsorganer på tavlen, og fortalt om ”Kønsakt og svangerskab [der havde ledt] børnenes tanker hen på slibrige forhold”. Efterfølgende var læreren afskediget og indlagt med nervesammenbrud. De personlige omkostninger ved en sådan sag, kunne afskrække enhver lærer, og det er givetvis en af hovedårsagerne til at emnet, trods bred enighed om dets vigtighed, ikke var mere udbredt i skolen før 1960’erne.