Af Anne Katrine Gjerløff

Faget geografi har (udover udenadslærte remser af floder, bynavne, bjergkæder og danske øer) til enhver tid videreformidlet opfattelser af fremmede folk og udenlandske skikke. I Christensen og Krogsgaards Geografi for Folkeskolen fra 1933 kan man fx. læse om Afrika at "Befolkningen har desuden været fjendtlig mod Europæerne, saa det har været forbundet med Livsfare for Opdagelsesrejsende at trænge ind i det Indre. Afrika er derfor den Verdensdel man sidst har lært at kende. Europæerne har efterhaanden erobret hele Afrika. Erobringen er foregaaet for at skabe Orden og Fred, saa Handelen kan foregaa uforstyrret, og tillige for at faa Negrene og Afrikas andre Folk til at dyrke de Planter man har brug for i Europa".

De genoptrykte geografibøger

Om europæiske lande kan man bl.a. læse " I Albanien bor de krigeriske Albanere. De forskellige Stammer ligger altid i Krig med hverandre. Blodhævn og Røveri er almindelig" og "Italienerne har Sydboernes Sind. De er livlige og elskværdige, men bliver let hidsige".

De samme geografibøger blev ofte genoptrykt uændrede gennem årtier, og blev også brugt på skolerne længe efter at de kunne være blevet forældet. Ældre tiders, ofte fordømmende, opfattelser af andre folk kunne derfor findes i skolebøger længe efter at tankegangen ellers var forladt.