Gymnastik

Af Anne Katrine Gjerløff

 

Fra 1814 skulle alle danske skoledrenge have gymnastikundervisning, hvis deres lærer havde lært at undervise i faget. Gymnastik omfattede ”løbe-, springe-, klavre-, svømme- og militære øvelser”. Spring og klavring – eller klatring – foregik på nøje indrettede ”klavreapparater”, som var inspireret af tysk gymnastikpædagogik. Dette forlæg blev taget meget alvorligt, og der blev derfor opstillet næsten identiske apparater på gymnastikpladser ved skoler over hele landet i første halvdel af 1800-tallet.

Gymnastikkens militære øvelser bestod blandt andet i march med trægeværer, der blev fremstillet til formålet. En af idéerne bag indførelsen af gymnastik i skolerne var at skabe stærkere og bedre soldater til kongens hær, men også at skabe disciplin blandt vilde drenge. Her blev de militære øvelser, hvor drengene måtte øve sig i at gå i geled og parere ordre fra gymnastiklæreren, anset som nyttige.

Svømning

Hvis de lokale forhold tillod det – og stadig hvis læreren kunne undervise – skulle gymnastikken også omfatte svømmeundervisning. De steder, hvor der var en god strand eller en egnet sø i nærheden, kunne drengene øve sig i svømning ”nogle eftermiddage om sommeren”.

Både gymnastik og svømning foregik i det fri, så øvelserne har ofte været begrænset af dårligt eller koldt vejr. Ifølge skolelovene kunne dygtige gymnastiklærere belønnes af den lokale amtsskoledirektion med et beløb på indtil 20 rigsbankdalere om året.

Gymnastik var for drenge

Skolepiger skulle ikke have gymnastik. Det passede sig ikke for piger at springe omkring eller klatre, og det blev heller ikke anset som anstændigt, at en pige kunne komme i en situation, hvor hendes kjole ikke kunne dække benene ordentligt. Desuden skulle de ikke være soldater, men gode mødre, husmødre og hustruer. Pigerne skulle opdrages til at være stille, rolige og dydige, og de kunne holde sig i form ved at deltage i husligt arbejde.