Dordrecht, Holland. Over tre dage diskuterede en række forskere og museumsfolk fra hele verden muligheder og udfordringer omkring forskning, formidling og bevaring af skolens historier og skolens historiske genstande. Der var repræsentanter fra skolemuseer og forskningsinstitutioner fra Norge i nord til Australien i syd.

Konservator Lea Bennedsen fra Skolehistorie.au.dk deltog i tredagesarrangementet både som tilhører og med eget oplæg. Hun sammenfatter symposiet således:

”Det var et fokuseret arrangement, som gav os alle mulighed for at fordybe os i det relativt specialiserede felt som forskning, bevaring og formidling af skolehistorie er. Det var inspirerende at høre hvordan museer og forskere i udlandet arbejder, for det er ikke nødvendigvis et opprioriteret felt. Men der er mange innovative kræfter på skolemuseerne rundt omkring”.

Teater og pædagogik

Lea Bennedsen fortæller, at flere af skolemuseerne benytter sig af skuespillere i formidlingen af skolehistorien til skoleelever. På skolemuseet i Oslo har man opbygget en udstilling og et lille teaterstykke, der beskriver skoletiden under 2. Verdenskrig. Teaterstykket fortæller om to gode venner, der bliver uvenner, idét den enes forældre er modstandsfolk mens den andens forældre støtter nazisterne. Projektet har været så stor en succes, at undervisningsforløbet nu turnerer rundt i Oslo, på trods af at udstillingen er lukket.

På Det Pædagogiske Museum i Ukraine er det en anden slags teater man benytter sig af. I Ukraine bliver skolebørnene opdraget med en nultolerance over for fejl. Derfor er de, ifølge museumsfolkene i Ukraine, bange for at begå fejl og generelt meget tilbageholdende.

”De starter med at udvise læreren, så han eller hun ikke kan overvåge seancen. Derefter laver de et virkelig gakket indslag, der får skoleeleverne til at grine og løsne op. Medarbejderne forsøger at lære børnene, at det er okay at begå fejl og SÅ begynder de at lære skoleeleverne om pædagogikkens og skolens historie. Det var helt fantastisk at høre om, selvom det er en problematik vi havde for måske 50 år siden” fortæller Lea Bennedsen.

Stigende interesse for skolehistorie

Mange skolemuseer rundt om i verden er blevet grundlagt i samme periode, nemlig i anden halvdel af 1800-tallet. Præcis som det nu nedlagte Dansk Skolemuseum. Dengang var skolemuseet et sted, der udstillede de nyeste undervisningsmaterialer og det var der en stigende interesse for blandt lærerne. Samtidigt ville man gerne inspirere hinanden på tværs af landegrænser. Derfor havde skolemuseerne et tæt internationalt samarbejde helt op til 1930’erne, hvor undervisningsmidlerne kom ud i kommunerne imens de historiske genstande blev nedprioriteret. Derefter levede skolehistorien og skolemuseerne en mere hengemt tilværelse.

Mange af skolemuseerne oplever i disse år en stigende interesse og der forskes betydeligt i skolehistorie. I Danmark ser man det både i det store fembindsværk ’Dansk Skolehistorie i 500 år’ og den store interesse for fejringen af skolens 200-års jubilæum i 2014. Det internationale symposium for skolehistoriske museer og samlinger er det syttende af sin slags og afholdes hvert andet år. I foreløbigt 34 år er det lykkedes folkene bag at organisere og gennemføre symposiet rundt omkring i verden, og opbakningen er stigende. Hvor det skal afholdes i 2019 er endnu uvist, men Lea Bennedsen håber hun har mulighed for at deltage igen.

”Det er et både inspirerende og spændende arrangement, der giver mulighed for at finde sammen om fælles projekter i fremtiden. Vi snakkede meget om deling af samlinger, både digitalt og fysisk. Vi sidder tit med de samme udfordringer og kunne med fordel sparre med hinanden. Der var et ønske om at være til gavn for hinanden og et tæt fagligt fællesskab. Mere kunne vi ikke ønske os”, slutter Lea Bennedsen.