Skråskrift og autoriteter - podcast om vendepunkt i skoletiden

Marianne Abelsen oplevede noget nær en revolution da hun i 1960 fik en ny lærer, der ikke rettede sig efter inspektøren. Det fortæller hun om i podcasten Vendepunktet.

Formskrift, Ernst Thomsens Bogstavtavler, 1952

Da Marianne Abelsen gik i fjerde klasse på Paltholmskolen i Farum i 1960, havde hun en oplevelse, der satte sig fast. En følelse af nye tider og nye muligheder, der pludselig var inden for rækkevidde. Marianne var vant til lussinger, spanskrør og udenadslære. Men hendes klasse havde fået en nye lærerinde, som var ung og farverig. Hun inviterede dem hjem til sig, så dem i øjnene og interesserede sig for hver enkelt af dem. Det fortæller hun om i podcastserien Vendepunktet.

Formskrift eller skråskrift

En dag var klassen i færd med at lære at skrive formskrift. Den nye skrifttype, der var langt mindre kompliceret end skråskrift, som de hidtil havde øvet sig på. I det samme kom inspektøren ind og så hvad de lavede. Han brød sig ikke om synet og bad læreren gå tilbage til skråskrift. Men i det sekund han var ude af klasseværelset, bad hun dem blot fortsætte med det de var i gang med.

"at tænke sig en der gjorde det modsatte af hvad skoleinspektøren havde sagt... det var en kamp læreren vandt på vores vegne," konstaterer Marianne Abelsen i podcasten.

Den Blå betænkning

Marianne Abelsens oplevelse kom i forlængelse af Den Blå Betænkning, som i 1960-61 vendte op og ned på grundskolen. Eleverne kom i centrum og det blev skolens opgave at skabe ’harmoniske og lykkelige mennesker’. Undervisningen og arbejdsformerne blev mere varierede, gruppearbejde kom på skemaet og fokus lå på at udvikle kritiske og selvstændige samfundsborgere.

Podcasten Vendepunktet er lavet af Liv Mygind for Ældresagen.

Lyt til podcastafsnittet Skråskrift & Autoriteter