I midten af 1800-tallet blev danske skoleelever præsenteret for anskuelsesbilleder, der fortalte om krig, konge og fædreland. Med tilblivelsen af Grundloven i 1849 og de gryende nationale strømninger blev grænserne omkring Danmark og Europa langsomt mere faste. Og én af de centrale kamppladser for nationaliseringen foregik i skolen. I Slesvig udmøntede det sig i en fordanskningspolitik, der skærpede modsætningerne.

Krig og forsvar i klasseværelset

I midten af 1800-tallet kom der en række nye anskuelsesbilleder ind i de danske klasseværelser. Der var billeder af kongen i fuld krigsudrustning, af kampklare soldater og krigsskibe, men også garderen og dragonen med sin pige og den hjemvendte soldat, der blev mødt af sin familie.

Billederne introducerede krig og forsvar i klasseværelset og satte farver og former på et emne, der fyldte meget i aviserne og var på alles læber, nemlig hvad den verserende konflikt med Slesvig-Holsten og Preussen kunne føre til. Langt de fleste elever kendte nogen, der var indkaldt i hæren, da værnepligt var blevet indført på landsplan i 1849. Måske var det en far eller en bror, de så på billedet.

Anskuelsesbillederne gav dem en dybere indsigt i og forståelse for en verden, der var nødvendig for nationens overlevelse. Eleverne fik sat billeder på, hvad det ville sige at forsvare sit land. At billederne kun viste heltemodige og forskønnende situationer understreger blot den idolisering, man gerne ville fremmane hos skoleeleverne. Drengene blev klargjort til den dag, de selv skulle forsvare fædrelandet, og pigerne forstod dels, hvorfor de skulle bakke op om soldaterne, dels fik de en indsigt i deres egen rolle som forsørgere i krigstid.

Anskuelsesbillederne gjorde sandsynligvis et stort indtryk på skoleeleverne, der ikke var vant til at se virkeligheden så tæt på. Dog var der aldrig motiver af decideret kamp. Det har man nok ment var unødvendigt. Allerhøjst så de en soldat i angrebsposition.

Fra flydende til faste grænser

Det var ingen tilfældighed, at disse illustrationer blev produceret til undervisningen på det tidspunkt. Danmark lå i strid med Preussen om retten til hertugdømmet Slesvig. Det havde man gjort i mange år, men nu var det blevet mere presserende at få løst konflikten. I århundreder havde der været sammensatte stater med forskellige sprog og kulturer i Europa, ligesom det relativt selvstændige hertugdømme Slesvig havde været tilknyttet Danmark siden 1460. Men med Den Franske Revolution i 1789 kom der et stigende fokus i hele Europa på øget magt til folket.

Tanken om, at den politiske magt udgik fra folket, gjorde det nødvendigt at afgrænse befolkninger med ét fælles sprog, en fælles national identitet og kultur i en samlet nationalstat. Men netop på grund af de mange områder, hvor sprog, historie, kultur og religion gik på kryds og tværs, var det en vanskelig og til tider umulig diskussion.

I Slesvig var der grupperinger for og imod en indlemmelse i Danmark. Og fortalere for et selvstændigt Slesvig-Holsten. Modstanderne mente, at Slesvig var blevet så tysk, at det nu burde være en del af Preussen, mens danskere og dansksindede fandt historiske argumenter for, at Slesvig i mere end 1000 år havde hørt til Danmark. Uoverensstemmelserne førte til de slesvigske krige i 1848-50 og 1863-64, hvor Danmark tabte til Preussen og mistede Slesvig. Anskuelsesbillederne dannede således baggrundstæppe for de verserende konflikter samtidigt med at de formede skoleeleverne ind i en gryende dansk national tankegang.

Billeder med stærk indflydelse

Dannebrog blev en fast bestanddel i mange anskuelsesmotiver, hvad enten de viste legende børn, fabriksarbejde eller bønder i marken. Det skabte genkendelighed og umiddelbar sympati hos eleverne. De fornemmede instinktivt koblingen til deres fædreland og fik et tættere tilhørsforhold til landet.

Foruden anskuelsesbillederne med krigsmotiver blev der introduceret en række andre temaer i klasseværelset i denne periode. Emner, der understøttede og udviklede skoleelevernes forståelse af, hvad der var dansk. Man lavede serier, der portrætterede det danske land, nationaldragter, bygninger og indbyggere, der arbejdede hårdt og fokuseret for fællesskabet og fremtiden. Fælles for billederne var den fysiske manifestation af det danske. De konkrete eksempler på, hvordan det danske, danskerne og Danmark så ud. Som en spæd begyndelse på en national bevidsthed.

Skolen i Sønderjylland/Nordslesvig

Mens de danske børn i moderlandet blev belært om krigens nødvendigheder, blev skoleeleverne i Sønderjylland og Slesvig kastet frem og tilbage imellem danske og preussiske skolelove. I starten af 1850’erne indførte Danmark dansk som kirke- og skolesprog i Nordslesvig og dele af Mellemslesvig. Tysk havde indtil da været det dominerende sprog, ikke kun i kirken og skolen, men også blandt embedsmænd og i erhvervslivet. Til gengæld var dialekter af dansk og sønderjysk ganske udbredt som hverdagssprog. I Mellemslesvig var de dog på retur til fordel for tysk, mens tysk var totalt dominerende i Sydslesvig.

For de skolebørn der kun talte dansk eller sønderjysk hjemmefra var det givetvis en nemmere skolegang end da undervisningen kun foregik på tysk, men for lærerne var det en stor udfordring. Mange lærere måtte forflyttes, da de ikke var i stand til at gennemføre undervisningen på dansk. Det betød, at man meget hurtigt havde brug for en masse dansktalende lærere.

På nogle skoler søgte man at løse problemet ved at ansætte en nyuddannet andenlærer fra moderlandet, men det var en svær balancegang både for den tysktalende førstelærer, der følte at hans viden og erfaring blev tilsidesat, og for den unge uerfarne andenlærer, der blev ansat alene på grund af sit modersmål. Mange af de unge nyansatte søgte da også hurtigt videre. For de mange børn fra tysktalende hjem var det nu en skolestart på et andet sprog, men dels talte mange af børnene en dialekt af plattysk der lå tæt på sønderjysk, dels var man vant til at børn startede i skole uden at kunne forstå et ord af hvad læreren sagde. Erfaringen tilsagde, at de små skoleelever hurtigt lærte lærerens sprog.

Tyskkundskaber var centralt, hvis man ville frem i Slesvig. Derfor var der også store protester mod sprogreskripterne. Både blandt forældre der talte tysk, dansk og sønderjysk. Man forholdt sig pragmatisk til tysk som et arbejds- og karrieresprog, mens dansk og sønderjysk var hverdagssproget. Selvom der efterhånden faldt ro over gemytterne, havde sprogreskripterne gjort både slesvig-holstenere og kongetro mere kritiske over for den danske regerings fordanskningspolitik. Først med krigen i 1864 blev sprogreskripterne ophævet.