Pigernes vej ind i fysik
Både forskningsprojekter og kampagner undersøger og arbejder på at styrke pigernes interesse for fysik og STEM-fag. Både i skolen, i forskningsverdenen og i erhvervslivet. Ikke altid med lige stort held. Hvordan fastholdes og spredes viden om det, der lykkes? Er det fysikfaget eller pigerne, der er noget galt med? Og hvad skal der til for at ændre den skæve kønsbalance i fysik og STEM-fagene i det hele taget?
Piger kan lide bestemte fysikemner
I de sidste mange år er der lavet undersøgelser og forsket i pigernes manglende interesse for fysikfaget og for en del af de andre STEM-fag. Et af de helt store forskningsprojekter, den internationale ROSE-undersøgelse (Relevance of Science Education) fra 2004, konkluderer, at piger og drenge i grundskolen generelt interesserer sig for forskellige naturfaglige emner. Pigerne vil gerne lære om, hvorfor vi drømmer, om spiseforstyrrelser og om cremers evne til at holde huden ung. Drengene er for eksempel mere interesserede i, hvordan computere virker og i at lære om eksplosive kemikalier og biologiske og kemiske våben. Pigernes naturfaglige engagement er altså ifølge rapporten bundet op på emner, de i forvejen interesserer sig for eller som har en relevans i deres liv. Helene Sørensen var lektor på DPU, Aarhus Universitet i en lang årrække og én af forskerne bag den danske ROSE-undersøgelse. Hun forklarer, at det handler om at gøre fysikfaget mere levende og aktuelt for pigerne, hvis de skal hænge på.
Helene Sørensen, lektor emerita, DPU, Aarhus Universitet
"Det, der har betydning, er, at pigerne kan se et formål med fysikundervisningen. At det gavner planeten, at de lærer noget nyt, at det er nødvendigt for det, de senere beskæftiger sig med. Det giver noget på et personligt plan. At man får noget ud af det. Der er fysik særlig vanskeligt at gøre relevant, fordi den bevæger sig langt væk fra virkeligheden i forsøget på at undersøge det fagligt grundlæggende."
ROSE-undersøgelsen danner, sammen med andre initiativer, grundlag for fremtidige tiltag i fysikundervisningen og i opfattelsen af, hvordan piger og unge kvinder kan gøres interesserede i de naturvidenskabelige fag. På nogle få grundskoler etablerer man pigefysik som valgfag, eller decideret valgfag i fysik/kemi for piger. Organisationer med interesse for området begynder at koordinere særlige landsdækkende fysikaktiviteter for piger.
Kampagner og tiltag for piger i STEM
Den nye tilgang breder sig. Piger interesserer sig for bestemte områder af naturfagene såsom ’plastiske og kosmetiske operationer’, ’alternativ terapi’ og ’hvad man skal spise for at holde sig sund og rask’. Det skal have en relevans i deres liv eller gøre en forskel for kampen mod for eksempel sygdomme.
Der sættes aktiviteter i gang, som sigter mod at gøre fysik og de øvrige STEM fag genkendelige for pigerne. Især dem i grundskolen, men også på ungdomsuddannelserne. Initiativerne er vidt forskellige eksempler, som på hver deres måde søger at appellere til pigernes nysgerrighed og interesser i et genkendeligt og accepterende miljø.
Science; it's a girl thing
I 2012 søsatte EU-Kommissionen kampagnen ’Science: it’s a girl thing’ målrettet de 13-18-årige piger. Ud over en hjemmeside bestod kampagnen af en stort anlagt video, der i en sanselig og farverig stil præsenterede naturvidenskaben som et relativt fashionabelt univers, hvor der også var plads til unge kvindelige forskere i høje hæle og miniskørter, der udviklede neglelak og læbestift.
Videoen blev voldsomt kritiseret, ikke mindst af kvindelige naturvidenskabsfolk. Der gik derfor ikke lang tid, før den blev fjernet fra YouTube. Men i mellemtiden havde andre brugere hentet den ned og gjort den tilgængelig igen. Se Astronomen Meghan Grays kritik af videoen.
Girls' Day In Science
I 2013 bliver Girls’ Day in Science etableret, som en årligt tilbagevendende kampagnedag, der sætter fokus på piger i naturvidenskaberne. Gennem virksomhedsbesøg, rollemodeller og oplæg får piger i 4.-10. klasse og i gymnasiet et indblik i, hvad de konkret kan arbejde med, hvis de vælger en naturvidenskabelig levevej.
Girls’ Day in Science arbejder med tre dogmeregler: konkrete oplevelser med STEM-fag, kvindelige rollemodeller og inspiration til karrieremuligheder inden for STEM.
Filmen er fra Girls’ Day in Science hos Grundfos i Bjerringbro og venligst udlånt af Sekretariatet for Girls’ Day in Science.
Kvante Karina
Syddansk Universitet præsenterer Kvante Karina i 2017. En computeranimeret teenager med lyserødt hår, tøjkriser og eminent indsigt i fysikkens verden. Igennem hverdagstanker og oplevelser forsøger hun at forklare kulstof-14 metoden, hvordan lys fungerer, hvorfor det er mørkt om natten, og hvordan bølger og partikler fungerer. Det hele i et afslappet, lettere karikeret og underholdende tøsesprog. Der er udviklet undervisningsmaterialer, så videoerne kan indgå i fysikundervisningen på grundskoleniveau.
Oprindeligt er Kvante Karina målrettet teenagepiger, men undersøgelser viser, at hun rammer både drenge og piger helt ned i 6. klasse.
LEGO Friends
Også i legetøjsindustrien bliver der udviklet nye STEM-produkter, som forsøger at appellere til pigerne. Legetøjsmærket LEGO har udviklet en særlig serie af legoklodser målrettet piger, der hedder LEGO Friends. Dertil er lavet en tegneserie af samme navn. Én af pigerne, Olivia, er vild med STEM-området. Hun arbejder altid på en ny teknologisk opfindelse og har en næsten overnaturlig stor naturvidenskabelig viden.
Serien har stor appel til piger, men er også indrettet anderledes end de klassiske legosæt. Byggesættet er enklere designet, så pigerne hurtigere kan komme i gang med at lege med figurerne.
Glitterfysik
Et tilbagevendende element i en del af initiativerne er emnerne og den måde, de præsenteres på. Det er bestemte områder, som man tror pigerne interesserer sig for, og de er præsenteret i en visuel stil, som man forventer appellerer til pigerne. Med andre ord indgår atombomber, eksplosive kemikalier og laserteknik ikke så ofte som makeup, sundhed og bekæmpelse af kræft. Derudover bliver fysikemnerne fremstillet som en del af et pigeunivers, hvori traditionelle pigefarver som lyserød og lyslilla indgår sammen med glimmer og munter musik. Der sker med andre ord en feminisering og forglitring af fysikfaget, så det bliver til glitterfysik. I hvert fald ifølge Jette Sandager, som er ved at skrive en Ph.d. på Copenhagen Business School om emnet. Men når Sandager bruger termen, tænker hun også på de mange penge, som fonde, virksomheder og regeringer skyder ind i projekter, der skal vække pigernes STEM-interesse. For eksempel Microsofts kampagner og Google, der har viet en hel etage i deres hovedkvarter til STEM-laboratorier for piger. Og så tænker hun på den helt konkrete glitter, som vi finder på alverdens genstande såsom legetøj, bøger, møbler, laboratorieudstyr og f.eks. Barbies kjoler.
Sandager peger på STEM Barbie som ét af mange eksempler på glitterfysik. En kønnet og dragende verden, hvor Barbie synes de naturvidenskabelige fag er spændende, fordi hun kan lave et drejende skostativ og designe kjoler i bedste 50’er-husmorstil.
STEM Barbie
Mattels STEM-Barbie bliver lanceret i 2018. Komplet med hvid kittel, sikkerhedsbriller og mikroskop. Der medfølger en manual og mere end 100 byggeklodser til syv naturvidenskabelige byggeprojekter såsom en vaskemaskine, et drivhus eller et tøjstativ, der kan dreje rundt. Der er også mulighed for at eksperimentere med designmønstre til tre kjoler, som STEM Barbie skal have på om aftenen til den årlige Dyreværnsgalla.
Men præcis som EU-kampagnen er STEM Barbie ekskluderende, pointerer Sandager. De piger, der interesserer sig for fysik, kan sjældent se sig selv i glitterfysikken, og de motiveres ikke af at producere glittereffekter. Sandager tvivler derfor på, at glitterfysikken har nogen markant indvirkning på pigernes interesse for fysik. Kampagner og pigefysik kan sagtens have deres berettigelse, men hun tror ikke, de rammer der, hvor skoen trykker hårdest.
Jette Sandager, ph.d-studerende i kønsforskelle i STEM-fagene, Copenhagen Business School
"Masser af piger interesserer sig for fysik og STEM-fagene i det hele taget i dag. Men de får ofte ikke lov til at udfolde sig på samme måde, som drengene gør. Og derfor føler de sig ikke rigtigt velkomne. Det er stereotyperne, der er den største barriere. Du skal interessere dig for at lave for eksempel neglelak, hvis du skal kunne genkende dig selv som pige i glitterfysikkens verden. Derfor er det de grundlæggende fortællinger, der skal rykkes ved. Ikke indpakningen."
På trods af at der siden 1980’erne har været forskningsprojekter, konferencer og selvfølgelig et væld af aktiviteter og tilbud, der skal få flere piger gjort interesserede i STEM-fagene, så er der stadig lang vej igen. Kun lidt over 30 procent af de STEM-studerende på de videregående uddannelser er kvinder. Især fysik, kemi, matematik, datalogi og ingeniørfagene er hårdt ramt. Sandager bakkes op af Henriette Tolstrup Holmegaard, der er lektor og forsker i området på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.
Henriette Tolstrup Holmegaard, lektor, Københavns Universitet
"Mange initiativer retter sig mod piger og forsøger at vise, hvor fantastisk fysik er. Men det er ikke pigerne, der er problemet. Vi bør interessere os for deres fravalg. Problemet er kulturelt, og handler i høj grad om magt. Hvis vi ønsker, at flere søger mod fysik, skal vi ændre rammerne."
Kvinde i naturvidenskaberne: Lene Vestergaard Hau - professor i fysik
Født: 1959.
Lene Vestergaard Hau fik vakt sin interesse for matematik og fysik allerede, da hun gik på Søndermarksskolen i Vejle. Hun tog en kandidat i fysik fra Aarhus Universitet i 1986 og blev ph.d. i kvantefysik i 1991.
I mellemtiden havde hendes forskningsinteresse skiftet retning, og hun ville gerne eksperimentere fremfor kun at teoretisere om atomer og lys. Kort tid efter drog hun derfor til Rowland Institute for Science ved Cambridge i USA, hvor hun startede som forskningsassistent. I USA var der flere ressourcer på universiteterne, til at understøtte hendes laboratoriekrævende forskning.
I de næste mange år eksperimenterede hun med at sænke lysets hastighed, og det lykkedes. I 1999 publicerede hun resultaterne af sin forskning og blev med ét verdensberømt. Det var lykkedes hende at sænke lysets hastighed fra 300.000 kilometer i sekundet til 17 meter i sekundet. Noget Einstein havde forsvoret var muligt. Lene Hau blev kort efter tilbudt et professorat på Harvard Universitet og sit eget laboratorium, Hau Lab. Der har hun forsket fra lige siden.
I dag regnes hun for én af de mest indflydelsesrige naturvidenskabelige forskere. Hun har fået et utal af priser og spås en dag at få Nobelprisen i fysik.
En magtfuld og maskulin fysikkultur
Ifølge Holmegaard og flere andre forskere er der bygget en lang række fortællinger op om fysikfaget. Både hos fysiklæreren, kollegaerne, eleverne, forældrene og i det øvrige samfund. Fysik bliver opfattet som et fag for de få indviede, ofte nørdede, næsten geniale mennesker. Det er bredt accepteret, at man skal være usædvanligt begavet for at kunne forstå fysik. Og opfattelsen er, at det som regel er mænd, der har den evne. Derfor bliver fysik set både som et magtfuldt og et maskulint fag.
Henriette Tolstrup Holmegaard, lektor, Københavns Universitet
"Der er en forestilling om, at fysik er koblet med intelligens. Hvis du er god til historie, så er du bare god. Hvis du er god til fysik, så er du klog. En del forskning peger på, at en gruppe piger ikke har høj tiltro til deres evner, og det gør det vanskeligt for dem at se og blive set som særlig intelligent. Det bliver et problem for fysikfaget."
Derudover bliver der stillet en lang række krav til de fysikstuderende. Det sker implicit både inden for og uden for undervisningen. Det handler for eksempel om, hvordan man ser ud, og hvad man griner af. Der er skrevet flere artikler om fysik-jokes. I undervisningen har læreren en helt afgørende rolle i forhold til at anerkende og understøtte forskellige praksisser, interesser og aspirationer. Flere studier har vist, hvordan der på fysik er en forventning om, at man skal brænde for fysik og investere sig selv og sin tid på en måde, der kan skubbe studerende ud, og ultimativt medvirker til frafald. Det er en enten-eller forståelse, som udelukker studerende, som potentielt kunne have været med.
Og det er ikke kun pigerne, der bliver udelukket, men også en del drenge. Og hvis man ser det i et globalt perspektiv bliver mange unge også udelukket fra faget.
Jette Sandager, ph.d-studerende i kønsforskelle i STEM-fagene, Copenhagen Business School
"Selvom der er ved at ske en udvikling, og vi ser en større bevidsthed i forhold til diversitet, så er det stadig en meget hvid verden, hvis du kigger på den repræsentation af STEM, der findes derude. Og hvis man ikke kan genkende sig selv i STEM, så er det selvklart ikke specielt fordrende for ens deltagelse i STEM."
Sammensatte videnskaber
Men også den skarpe opdeling af naturvidenskab og humaniora står for skud. For naturvidenskaberne er ikke kun faktabaserede, ligesom humaniora ikke alene er følelsesbetonet. De to retninger er tæt forbundne, ikke hinandens modsætninger. Det mener blandt andet professor Cathrine Hasse fra DPU på Aarhus Universitet. Hun har undersøgt kulturen på fysikstudiet i Danmark og sammenlignet den med kulturen på de italienske fysikstudier. I Danmark er andelen af kvindelige fysikstuderende nemlig meget lavere end i Italien, hvor langt flere kvinder studerer fysik.
Cathrine Hasse konstaterer, at i Danmark ses fysik som en svær, hård og maskulin disciplin, der kræver en helt særlig viden. Hvis man vil studere fysik på et italiensk universitet, så er det klart en fordel at komme med en baggrund i græsk, latin og filosofi. De gamle klassiske fag, der stammer direkte fra de gamle romere og grækere. Og fysik anses ikke for hverken prestigiøst, ekstra svært eller maskulint. Faktisk bliver det i skolesystemet mere anset som et håndværksfag. Niveauet for fysikundervisningen i de to lande er ens, så det er kulturelle forskelle, der spiller ind, forklarer Hasse.
Hun mener, at den store forskel skal findes i den måde, de to lande historisk har forholdt sig til køn og ligestilling på. Imens Danmark i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet fik en stærk og magtfuld kvindebevægelse, så gjorde det samme sig ikke gældende i Italien.
Cathrine Hasse, professor, DPU, Aarhus Universitet
"Italien havde ingen kvindebevægelse. Man havde den glamourøse fortid – både den romerske og græske. I Danmark var det netop kvindebevægelsen, der dominerede, og kønnene blev individualiseret. Der var en tendens til, at mænd og kvinder talte om ’mænd’ og ’kvinder’. Det blev et kampmiddel. Et argument. I Italien var kvinderne bærere af slægten. Italien er et klassesamfund, hvor en klassisk uddannelse er tegn på overklasse rent dannelsesmæssigt. De italienske kvinder er altså først og fremmest en del af en gruppe, en familie. Og i Italien findes der et helt dynasti af fysikere."
Hun ser en stigende sammenfletning imellem de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagretninger, som er helt naturlig i hendes øjne. For fagene kan ikke deles så hårdt op. Det giver ingen mening. Og det er hun ikke ene om at mene.
Forandringer indefra
Helene Sørensen efterlyser en større sammenkobling af fagene i grundskolen, så fysik ikke bliver så afkoblet fra virkeligheden, som især piger, men også en del drenge oplever det nu. Ét af problemerne i skolen er, at biologilæreren og fysiklæreren ikke bruger de samme ord, og eleverne derfor ikke forstår, at det er det samme emne. I dag prøver man at gennemtvinge, at nogen områder er tværfaglige. Fotosyntesen er f.eks. både fysik, kemi og biologi. Fysik og kemi beskriver fotosyntesen som grundstoffet Carbons kredsløb i naturen, imens biologi beskriver fotosyntesen som grundlag for liv og vækst. Nogle emner kan meget bedre forstås ved at tage flere emner ind. Så bliver koblingen til den virkelige verden også tydeligere, forklarer Sørensen. Hun uddyber, at der i 1980’erne var den holdning, at en tidlig introduktion til fysikfaget kunne gøre pigerne mindre teknikforskrækkede og måske styrke selvtilliden på et tidligere tidspunkt.
Helene Sørensen, lektor emerita, DPU, Aarhus Universitet
"Blandt andet derfor blev faget Natur/teknik indført i skoleloven i 1993. Natur/teknik er tværfagligt og henter sit indhold fra biologi, fysik, geografi og kemi. Det er stadig et fag i grundskolen fra 1. til 6. klasse. Hvor stor indflydelse, faget har haft på pigers fysikinteresse, er det umuligt at finde ud af, men siden 2000 er forskellen mellem pigers og drenges præstationer blevet mindre viser PISA-undersøgelserne, og i 2018 klarede danske piger sig bedre end danske drenge. Men årsagen til denne ændring kan heller ikke præciseres."
Imidlertid er der også brug for forandringer i undervisningsformen. For det er jo ikke naturgivent, hvad eleverne skal lære om, og hvordan de skal lære det. Det mener i hvert fald lektor Henriette Tolstrup Holmegaard.
Henriette Tolstrup Holmegaard, lektor, Københavns Universitet
"Hvad er det, vi putter ind i faget? Hvem bestemmer, hvad der er vigtigt at lære om fysik og hvordan? Nogen vil mene, at man jo ikke kan revidere indholdet og undervisningsformerne i faget, men det er jo foranderligt op igennem historien. Fag er ikke statiske. Men den historiske udvikling løber i et andet tempo end de ændringer, det kræver at gøre plads til mangfoldighed i faget. Det går simpelthen for langsomt. Det store spørgsmål er, om vi egentligt ønsker flere kvinder i fysik, hvis det kræver at praksis forandres?"
Forskningen viser med al tydelighed, at piger og drenge generelt agerer forskelligt i et fysiklokale og i en læringssituation i det hele taget. Det er undervisningen nødt til at tage hensyn til.
Helene Sørensen, lektor emerita, DPU, Aarhus Universitet
"Der foregår en tydelig forskelsbehandling af drenge og piger i skolen i dag. I en nylig svensk undersøgelse fik drengene langt mere taletid i undervisningen end pigerne. Men interessant nok så deltog pigerne lige så meget som drengene, når læreren stillede åbne spørgsmål. Hvor der var plads til refleksion og ikke bare fakta."
Naturvidenskabelig dannelse
Det leder hende frem mod en grundlæggende præmis, som påvirker både drenge og pigers forhold til og opfattelse af fysikfaget. Nemlig at langt de fleste ikke får nogen grundlæggende viden om naturvidenskab igennem deres opvækst. De bliver ikke præsenteret for basale naturfænomener, ved meget lidt om universet, om jordens skabelse og om menneskets oprindelse. ROSE undersøgelsen fra 2004 viser, at langt størstedelen af de danske 15-årige ikke kan beskrive, hvad naturvidenskab er.
Helene Sørensen, lektor emerita, DPU, Aarhus Universitet
"Man kan ikke tillade sig at sige, man ikke er interesseret i landets historie, men når talen falder på naturfag, så kan man godt sige, at det aner jeg ikke en skid om. Det ses ikke som relevant. Den naturvidenskabelige dannelse handler om at undersøge, finde problemet eller fejlen. Hvordan er verdensrummet indrettet, hvad gør solen ved os, hvad ville der ske, hvis det blev mørkt? Men den praksis findes i de færreste hjem."
Hvis den grundlæggende opfattelse af naturfag skal ændres, så er man nødt til at arbejde med naturvidenskabelig dannelse. Overalt. I børnebøger og ungdomsbøger, i legetøj til både piger og drenge, i tv-programmer for børn og unge og i italesættelsen af naturvidenskaberne som en integreret del af samfundet. Og af de humanistiske videnskaber.
