Piger har sværere ved fysik. Det mener mange, både piger, drenge, forældre og lærere. Der er ingen beviser for, at det er rigtigt, men myten om pigernes manglende evner lever i bedste velgående. Den manglende selvtillid kan få mange piger til at vælge fysikfaget fra. Også selvom de er gode til det. Mange unge kvinder går dermed glip af en vifte af uddannelser, som fysik lukker op for. Og det har samfundsmæssige konsekvenser, da efterspørgslen på unge med en uddannelse inden for hovedparten af de naturvidenskabelige fag stiger i disse år. Og drengene kan ikke udfylde behovet.

Piger, drenge og fysik

Mange piger i Danmark tror ikke, de er gode til fysik. Inden de overhovedet er trådt ind i fysiklokalet, forventer de, at drengene bliver meget bedre end dem. Og så er de i tvivl om, hvad fysik skal bruges til, medmindre man skal være fysiklærer eller forsker. Mange piger har svært ved at se pointen med fysik. Også selvom de synes, det er spændende. Der er for mange love, næsten ingen forbindelse til de andre fag i skolen, og det giver ikke nogen større forståelse for, hvordan verden hænger sammen. Omvendt går drengene ind i fysiklokalet med en langt større tiltro til deres evner. De føler de er gode til fysik og naturvidenskabelige emner, inden de overhovedet er gået i gang med dem.

Undersøgelser viser, at store dele af samfundet har den samme indstilling, selvom den sjældent bliver sagt direkte. Drengene er bare bedre til fysik. Fysiklærerne forventer sig oftere mere af drengene end af pigerne. Forældre forventer ubevidst, at deres sønner vil have en bedre forståelse for strøm, stjerner og software end døtrene. Groft sagt.

Den utætte rørledning

Problemet er bare, at det ikke er rigtigt. Hvis man ser på piger og drenges karakterer i fysik/kemi i grundskolen, så halter pigerne på ingen måde bagefter i dag, tværtimod. De ligger karaktermæssigt over drengene i samtlige fag – også i naturfagene. I gymnasiet er der lige mange piger og drenge, der læser fysik, men derefter begynder der at ske en udskilning.

På universitetet er kun cirka 20 procent af de fysikstuderende kvinder. På de it-faglige, naturvidenskabelige og tekniske videregående uddannelser, de såkaldte STEM-fag (Science, Technology, Engineering & Mathematics), er antallet af kvindelige studerende en tredjedel.

Jo højere op i det akademiske hierarki vi kommer, jo færre kvinder er der. Ikke mindst inden for fysik. Men det er især imellem ungdomsuddannelsen og den videregående uddannelse, at virkelig mange kvinder vælger fysik og en del af de øvrige STEM-fag fra. I forskningen har man kaldt det The Leaky Pipeline, den utætte rørledning.

Så selvom undersøgelser med al tydelighed viser, at piger og drenge har det samme potentiale for at blive dygtige til fysik, så er forudsætningerne for at beskæftige sig med fysik forskellige. Og der bliver sat et væld af aktiviteter, forskningsprojekter og undersøgelser i gang for at finde ud af, hvorfor rørledningen er utæt.

En kønnet børneverden

En del forskning påpeger, at problemet opstår helt fra barnsben af. Først og fremmest i den måde forældre, pædagoger, lærere og det omgivende samfund møder drenge og piger med forskellige forventninger. Der er nemlig stor forskel på, hvilken type legetøj man giver til piger og drenge, og hvilke forventninger der er til deres aktiviteter. Og flere undersøgelser viser, at drengelegetøjet typisk understøtter tekniske, analytiske og problemløsende færdigheder, imens pigernes legetøj i højere grad understøtter kreativitet, omsorg og huslige aktiviteter.

Også i mange andre aspekter af barndommen er der en tydelig kønsforskel. Der er børnetøj til drenge og piger i bestemte farver. Drengenes er ofte i mørke farver og med forstærkning på knæene, så de kan klare slid. Pigernes er tit i lyse pastelfarver og mere sarte stoffer, der ikke tåler, at de kravler på asfalt. Drengesko er ofte konstrueret til vild leg, imens mange af pigeskoene ikke ville holde en måned på et klatrestativ. De er nemlig oftere lavet til at se fine og flotte ud.

En rapport fra Sex & Samfund i 2021 viser, at drenge og piger understøttes i forskellige handlemønstre. Langt flere forældre til piger end til drenge er bekymrede for, om de vil trives med deres udseende og flere forældre sætter grænser for deres døtres tøjvalg end for sønnernes, og det handler oftest om upassende påklædning. Og allerede i seksårsalderen begynder piger at føle sig mindre kloge end drenge, imens drengene omvendt føler sig klogere end pigerne. Samtidigt mener langt de fleste forældre, at køn ikke spiller nogen rolle for deres børns muligheder i livet.

Ulige forventninger

Og problematikken er ikke ny. I 1970’erne og 1980’erne begyndte forskere i ind- og udland at se nærmere på det forhold, at piger næsten konsekvent valgte fysik fra. Lærere og fagfolk inden for naturvidenskaberne undrede sig mere og mere over den markante modstand hos piger og kvinder. På det tidspunkt fik pigerne generelt lavere karakterer i naturfagene end drengene, hvilket mange tidligere havde ment handlede om, at pigerne rent biologisk ikke var bygget til at forstå fysik. Men måske var det ikke helt så naturgivent, som man skulle tro. Problematikken kom også på dagsordenen, fordi man inden for en overskuelig årrække ville komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft til de tekniske og naturvidenskabelige områder. Og man kunne ikke besætte alle stillinger med kvalificerede mænd. Derudover kom der også et stigende fokus på, hvilken indflydelse det havde på teknologien, at den primært blev udviklet af mænd.

Undersøgelser viste, at flere ting gjorde sig gældende. I fysiktimerne blev pigerne præsenteret for en verden, de ikke kunne genkende. Når de åbnede fysikbogen var drengene mere fremtrædende end pigerne. Der var flere illustrationer af drenge i færd med at lave fysikeksperimenter, og eksemplerne kom oftere fra drengenes verden. Fysiklærerne gav som regel drengene mere opmærksomhed end pigerne. Pigerne var gode til gruppearbejde og klarede sig selv. Drengene brugte ikke så meget krudt på lektier, de ville bare komme først i mål. De stillede derfor mange spørgsmål, både relevante og irrelevante, og de forstyrrede med interne konflikter. Drengene kastede sig hovedkulds ud i eksperimenterne, imens pigerne mere afdæmpet udførte den opgave, de var blevet sat til.

Alt dette betød, at drengene helt naturligt lagde beslag på mere af fysiklærerens tid. Ikke mindst fordi mange fysiklærere godt kunne lide det eksperimentelle arbejde. Et forsøg viste, at når læreren skulle fordele tiden ligeligt mellem drenge og piger, så føltes det helt forkert for læreren. Et andet forsøg viste, at hvis læreren i en fysiktime udelukkende lod drengene svare på spørgsmål, så accepterede pigerne det uden protester. Men hvis læreren udelukkende lod pigerne svare, så protesterede drengene voldsomt og nægtede at fortsætte timen.

Pigerne var ofte bange for at dumme sig og rakte sjældent hånden op, selvom de sad med det rigtige svar. De forsøgte ofte at lære stoffet udenad, i stedet for at forstå de underliggende principper. Det var ikke den nemmeste måde at gå til fysikfaget på. Fysiklærerne satte stor pris på pigerne, fordi de gjorde, hvad de fik besked på og afleverede nydelige rapporter til tiden. Men det var drengene, de kunne huske.

I en engelsk undersøgelse fik man en elev i 9. klasse til at besvare en fysikopgave. Derefter sendte man den til bedømmelse hos en stor gruppe fysiklærere. På den ene halvdel af opgaverne stod der et kvindeligt elevnavn. På den anden halvdel et mandligt. Fysiklærerne gav konsekvent opgaven med drengenavnet en højere karakter. Så selvom der skulle være piger, som interesserede sig for fysik, så forventede de fleste fysiklærere, at det gjorde de ikke.

Kønsmæssig skævvridning

De mange undersøgelser skabte et øget fokus på fysikundervisningen og de forventninger, lærerne havde til deres elever, og flere piger og kvinder kastede sig over naturfagene. I 1980’erne blev læseplanen for fysik justeret således, at ’pigevenlige’ fysikemner blev tænkt ind i undervisningen. Men da der er mange andre forhold omkring undervisningen, der har indflydelse, herunder ønsker og forventninger til fremtiden og en betydelig uvidenhed om muligheder inden for naturfagene, så er forskellene stadig markante og har ikke rykket sig nævneværdigt i de sidste ti år.

Konsekvensen er, at kvinder, som i udgangspunktet er dygtige til fysik og naturvidenskabelige fag i det hele taget, vælger et uddannelsesområde og en karriere fra, som de måske kunne være komme langt med. Undersøgelser viser, at fravælgelsen især sker efter gymnasiet. Derudover går samfundet og i særdeleshed det private erhvervsliv glip af kompetente medarbejdere. Fremskrivninger viser, at der i 2025 vil mangle i omegnen af 10.000 medarbejdere med en STEM-faglig baggrund. Og frem mod 2030 stiger tallet til 15.000. Allerede i dag er erhvervslivet i stigende grad tvunget til at finde sine medarbejdere i udlandet.

Og så skaber det en kønsmæssig skævvridning i samfundet, når en ganske særlig gruppe udvikler det meste software, som anvendes på computere, tablets og smartphones. Både i de offentlige og private systemer. Det er med til at forme algoritmer og processer med indbyggede antagelser om, at kvinder og mænd reagerer på bestemte måder. Ph.d-studerende Jette Sandager fra Copenhagen Business School forsker netop i de konsekvenser, der kommer af en kønsmæssig skævvridning i STEM-fagene.