Da naturvidenskaberne opstod i Europa i 1600-tallet, var det på kirkens og kongens præmisser. Det var guds skaberværk, man afdækkede. Langsomt vandt fysik indpas i samfundet som et praktisk og relevant fag i industrien og erhvervslivet. I private skoler dukkede fysikfaget efterhånden op, men primært for drenge. Man mente ikke, at piger var i stand til at tillære sig eller forstå den type af viden. En tankegang, der kunne spores tilbage til naturfilosofferne mere end 2000 år tidligere.

Den videnskabelige revolution

I 1500- og 1600-tallet skete der et skifte i den måde, man anskuede naturvidenskaber på i Europa. Op igennem middelalderen havde naturvidenskabelige tanker haft deres udgangspunkt i religiøse og filosofiske verdensopfattelser. Og langt hen ad vejen var det observerende og teoretiske videnskaber. Langsomt begyndte forskere at observere mere systematisk, når de eksperimenterede – og de gjorde brug af matematiske modeller. Det blev mere praktiske fag, som understøttede udviklingen af redskaber, håndværk og byggeri. Tidligere blev fænomener forklaret som en del af naturens logiske og fornuftige orden. Et organisk verdenssyn, som Aristoteles havde udviklet. Efterhånden fik man mekaniske modeller, som tilskrev alle fænomener en fysisk årsag.

På det tidspunkt fandtes der universiteter i Europa, men de havde ikke naturvidenskabelige fakulteter, hvor man kunne studere og forske i naturen, sådan som vi har det i dag. Derfor var folk som Nikolaus Kopernikus (1473-1543), Tycho Brahe (1546-1601) og Galileo Galilei (1564-1648) afhængige af, at nogen ville betale dem for at studere og lære fra sig. Medmindre de havde penge nok selv, hvilket de færreste havde. Det krævede imidlertid, at konger, kejsere, fyrster og ikke mindst kirken forstod værdien af den nye videnskab. Det afgørende argument blev, at forskning i naturen ganske enkelt var at studere og blive klogere på Guds formidable skaberværk. Det var et argument som både kirken og kongemagten kunne forstå. Og som tilmed kunne styrke gudstroen. Langt de fleste naturvidenskabelige forskere var overbeviste om, at Gud stod bag det hele. Alt andet ville også have været kættersk.

Op igennem 1700-tallets oplysningstid styrkedes naturvidenskaben langsomt som et forskningsområde i sin egen ret og vandt større indpas i den bredere offentlighed. Det skete i takt med den industrielle revolution, der i høj grad var bundet op på nye naturvidenskabelige opdagelser og opfindelser, for eksempel dampmaskinen. Men faget havde svært ved at komme op på siden af de klassiske fag som sprog, litteratur, matematik og teologi. Naturforskning var simpelthen ikke dannet på samme måde. Det var et praktisk fag på linje med at være mekaniker. For at styrke de naturvidenskabelige fag grundlagde naturvidenskabsfolk i Rom Accademia dei Lincei i 1603, imens Royal Society i London fulgte trop i 1660. At det primært var mænd, der forskede i naturen, var ikke unormalt. Kun mænd arbejdede som håndværkere, og kvinder havde ingen adgang til universiteterne. Nogle få priviligerede kvinder studerede privat naturvidenskaberne, men som oftest kun på et teoretisk niveau.

Skole efter køn og klasse

I 15- og 1600-tallet var der markant forskel på den skolegang, bondedatteren Gerda fik på landet, og den Karen modtog som datter af en velhavende handelsmand i København. Og hendes uddannelse var forskellig fra den, hendes storebror fik. I det hele taget var der markant forskel på land og by, på rig og fattig og på dreng og pige. Både på landet og i byerne var der varierende tilbud om gratis undervisning i læsning af den Lille Katekismus organiseret af kirkens folk. Både piger og drenge skulle nemlig opdrages til gode kristne borgere og respektfulde undersåtter.

Nogen børn blev undervist flere dage om ugen, nogen én gang om måneden, imens andre børn slet ikke fik nogen form for skolegang. Der var nemlig stor brug for deres arbejdskraft i marken, på gården eller fabrikken. Forældrene skulle betale for skrivning og regning, så det var typisk forbeholdt børn af mere velhavende forældre. Gårdmænd og håndværkere organiserede ofte skole til deres børn på én af gårdene og sendte de ældre sønner til den lokale købstad, hvor de modtog undervisning af den lærde skolemester. Hvis en bondedreng udviste flair for bøgerne, så kunne han måske tilbydes en plads på den lokale latinskole, som var statslig. Herfra var det muligt at videreuddanne sig til for eksempel degn eller præst. Men i realiteten var videreuddannelse for de få privilegerede og primært drenge. Det var stort set også kun drenge, der blev udlært som håndværkere og købmænd eller gjorde soldatertjeneste.

Mange piger lærte at læse den Lille Katekismus sammen med drengene i de første skoleår, men derefter var der stor forskel på deres videre vej. Pigerne fik måske yderligere undervisning i håndgerning, men fulgte derudover kvinderne i hjemmet og lærte herigennem at styre en husholdning med alt, hvad det indebar af håndarbejde, madlavning og børnepasning. De få piger, der gik i skole i længere tid, kom primært fra mere velhavende familier. Og deres uddannelse skulle gøre dem til en begavet og beleven hustru og mor, der kunne omgås de samme dannede cirkler som ægtemanden og medvirke til uddannelsen af deres egne børn. Latinskoler var kun for drenge, så pigerne blev enten undervist derhjemme eller på privatskoler. Og her var der ligeledes stor forskel på, hvad drenge og piger skulle lære.

Ny læsebog – nyt fag

I 1500- og 1600-tallet var fysik ikke på skoleskemaet. Heller ikke på universitetet. Til gengæld var matematik på skemaet både i latinskolerne og mange af de private betalingsskoler. Det gav en mindre gruppe af piger og i høj grad drenge et udgangspunkt for videre studier, men fysik var et meget nyt fag, som kun eliten beskæftigede sig med og - med få udtagelser - udelukkende mænd. På universiteterne kunne man studere medicin eller alkymi og ad den vej nærme sig faget. Men lægerne kom sjældent i berøring med de syge kroppe. Det var barberen og bødlens arbejde helt op til 1800-tallet. Først i anden halvdel af 1700-tallet begyndte fysikfaget langsomt at gøre sit indtog i skolen.

I 1777 udkom en dansk version af Børnevennen. En læsebog til Brug i Landsbyskolen, som var skrevet af den tyske godsejer Friedrich Eberhard von Rochow. Læsebogen adskilte sig markant fra den Lille Katekismus, som normalt var børnenes første læsebog, ved at bestå af små opbyggelige tekster, der handlede om børn og var skrevet til børn. De små tekster kredsede om hverdagsoplevelser og dilemmaer, som skulle styrke børnenes moral og religiøse indstilling. Naturvidenskabelige emner indgik i fortællingerne og introducerede børnene til naturfænomener i deres dagligdag. Bogen udkom i mindst elleve danske udgaver, hvilket vidner om dens store udbredelse.

I samme periode begyndte grupper af velhavende borgere i København at gå sammen om at etablere private realskoler til deres børn. Modsat latinskolerne fokuserede de på moderne sprog og naturvidenskab. Altså reale fag. Her havde både drenge og piger naturhistorie, geografi og fædrelandshistorie, men det var kun drengene, der blev undervist i matematik, naturlære (fysik) og klassiske sprog. Her fik pigerne i stedet håndarbejde, moderne sprog og dans. I det hele taget var der spæde forsøg rundt omkring i landet på at indføre naturlære enten igennem de eksisterende fag eller som selvstændige fag.

Kvinden – en defekt mand

At piger og drenge, kvinder og mænd ikke blev tildelt de samme roller i familien og i samfundet i Danmark var ikke en tanke, der kom hverken i 1500- eller 1600-tallet. Helt tilbage i oldtiden havde man kønsopdelte roller. Manden var overhoved i familien, han var hovedforsørger og arbejdede som regel uden for hjemmet. Kvinden passede hjem og børn og var underlagt manden. Der er masser af eksempler op igennem europæisk historie på kvinder, der har haft magt, men kvindens rolle var primært at tage sig af børn, husholdning og hjem.

For mere end 2000 år siden formulerede Platon og Aristoteles deres filosofiske overvejelser om mennesket, samfundet og verden. Tanker, der skulle få afgørende indflydelse på den vestlige verdens tænkning. Platon mente, at verden kunne opdeles i fænomenernes og idéernes verden. Den første verden var den sanselige og oplevede verden, der, hvor mennesket havde krop, navn og relationer. Der, hvor en retvinklet trekant var tegnet nogenlunde lige i vinkel på et stykke papir. Den anden verden var idealernes verden. Tanken om et menneske, som det burde se ud. Idéen om en retvinklet trekant, hvor vinkelhalveringslinjerne altid skar hinanden perfekt i ét punkt. Her hørte menneskets sjæl også til. Vejen til idéerne, den sande viden, var åben, hvis man tog afstand fra den sanselige verden, fra kroppen og følelserne. Og det var mænd bedst til. Kvinderne var netop i deres sansers vold og havde derfor sværere ved at opnå viden. Dog mente Platon, at sjælen var udødelig og kunne bevæge sig frit mellem mande- og kvindekroppe. Derfor burde kvinder have adgang til uddannelse på lige fod med mænd.

Platons elev Aristoteles arbejdede med en lidt anden model, nemlig begrebernes verden, som udsprang af den fysiske verden frem for af idéernes verden. Han mente, at sanserne bidrog til at nå en højere erkendelse, men kun hvis de blev kontrolleret af logikken. Fornuften skulle styre kroppen og sanserne, så ånden uforstyrret kunne drage de logiske slutninger, der ville fremme nye erkendelser. Og det var kun frie mænd i stand til. Ikke kvinder, børn eller slaver.

Aristoteles var naturfilosof og er blevet kaldt de vestlige videnskabers fader. Han arbejdede inden for de filosofiske og naturfaglige områder og forsøgte at skabe logiske strukturer for nye erkendelser og opdagelser. Samtidigt har både han og Platon været med til at lægge grundstenene for en opdeling af verden i det mandlige og kvindelige, det objektive og subjektive, i tanken og kødet, i videnskaben som den rene, rationelle sandhed og det irrationelle i sanser, krop og følelser. De gamle filosoffer afviste kvinden som et rationelt tænkende væsen. Hun var en defekt mand, et menneske med et naturbetinget handicap, som Aristoteles skrev. Den tanke blev hængende op igennem historien. Markante filosoffer og naturvidenskabelige tænkere som Francis Bacon lod sig inspirere af den rationelle tankegang og videreførte den naturgivne rollefordeling mellem piger og drenge, mellem mænd og kvinder. En tankegang, der stadig hænger ved den dag i dag.