Oldtiden i klasseværelset
Oldtiden i klasseværelset
Anskuelsesbillederne afbildede forskellige perioder fra oldtiden med udgangspunkt i datidens arkæologiske viden. Man forsøgte at vise så sandfærdigt et billede af oldtiden, som kundskaben tillod. Men hvad lagde eleverne mærke til på de seks billeder, hvad genkendte de, og hvad tog de med sig hjem? Og hvad er et anskuelsesbillede?
Lydfortælling kapitel 1: Da fortiden tonede frem i klassen
Kulturhistoriske Billeder fra Nordens Oldtid
Anskuelsesbillederne fra serien ”Kulturhistoriske Billeder fra Nordens Oldtid” er tegnet og malet af kunstnerne Karl Jensen, Rasmus Christiansen og Luplau Janssen efter forlæg af kommunelærer T. Sillasen. Serien består af fire anskuelsesbilleder, som viser scener fra den ældre og den yngre stenalder, fra bronzealderen og fra jernalderen. Derudover er der to anskuelsesbilleder, som fremviser nogle af de mest kendte og betydningsfulde arkæologiske fund fra de fire perioder. Flere af genstandene kan man i dag se på museer rundt om i landet. Med til billederne hører teksthæftet ”Danmarks Oldtid: Tekst til Kulturhistoriske Billeder af Nordens Oldtid”.
Nedenfor kan du se alle seks anskuelsesbilleder.
Førstehåndsindtrykket
Hvad eleverne umiddelbart lagde mærke til, da de så billederne, ved vi ikke, men der er mange bud. Tænkte de over, hvordan menneskene gik klædt? De så tilpas anderledes ud med skindtøj, bare fødder og mænd med halvlangt hår. Eller at alle billederne viste situationer, der foregik udenfor? Billederne kommer på intet tidspunkt ind i husene, ind i urskoven eller ud på vandet. Tænkte eleverne over, at det til forveksling lignede den danske natur? Eller at alle mennesker og dyr var i aktivitet? Professor MSO Felix Riede fra Aarhus Universitet kommer med sit bud i videoen nedenfor.
Forsøg på korrekt gengivelse af oldtidsfund
T. Sillasens anskuelsesbilleder er interessante eksempler på anskuelsesbilleder, som tog udgangspunkt i den nyeste videnskabelige viden om oldtiden. Alle genstande på billederne (stammebåde, redskaber, våben, smykker mm.) blev tegnet ud fra danske oldtidsfund, og på de fire periodebilleder blev genstandene anvendt af mennesker, efter arkæologernes forskrift.
Billederne forsøgte at gengive livet i oldtiden så præcist som muligt ud fra den viden, man havde i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. De forholdt sig minutiøst til arkæologiske fund og satte dem ind i en kontekst, som med stor sandsynlighed var godkendt af forskere på Nationalmuseet. I hvert fald er billederne og teksthæftet skabt med hjælp fra Hans Kjær, som var arkæolog og siden inspektør på Nationalmuseet, og den daværende direktør for Nationalmuseet, Dr. phil. Sophus Müller, har også bidraget med sin viden til Sillasens arbejde. Oldtiden blev altså forsøgt vist så realistisk som muligt ud fra datidens viden.
Det omfattende arbejde og forsøget på at gengive livet i oldtiden så præcist som muligt var da også noget, der blev lagt mærke til i datidens skolekredse. Det kan man læse i de to uddrag fra anmeldelser af anskuelsesbillederne og det medfølgende teksthæfte, som du kan læse herunder.
Citat af H. A. Svane, vice-skoleinspektør, i fagbladet "Folkeskolen" (1925)
"[...] Billedtavlerne er nydeligt udført og fyldte med et righoldigt Stof af Enkeltheder fra Oldtidsfolkenes Levevis, saa man bliver kendt med Bygninger og Bohave, Klædedragt, Smykker og Redskaber m. v. Desuden ses Mænd og Kvinder i deres daglige Beskæftigelse. [...] Tekstbogen foreligger i anseligt Format paa smukt, svært Papir og med stort, let læseligt Tryk. Fremstillingen er klar, let overskuelig; den er saa fængslende, at man læser Bogen igennem som den gode, historiske Haandbog, den er, indeholdende de nyeste Resultater. Jeg anser saavel Billeder som Teksthæfter for en højst værdifuld Berigelse af Skolens Hjælpemidler, og jeg anbefaler enhver historisk interesseret at gennemarbejde dette nye Arbejde."
Citat af Poul Fossing, inspektør ved Nationalmuseet, i fagbladet "Vor Ungdom" (1926)
"[…] Tavlerne, som er tegnede af R. Christiansen m. fl. må vistnok siges at være et udmærket undervisningsmateriale, vel egnet til at give et levende indtryk af den forhistoriske tids hovedafsnit. […] Den ledsagende tekst fortjener megen anerkendelse. Den udgør en hel lille kortfattet håndbog i dansk forhistorie, hvor også de perioder behandles, som ikke illustreres af nogen af tavlerne. […] Man må anbefale værket som vel egnet til indførelse i Danmarks forhistorie og en særdeles god håndbog for lærere. Tavlerne vil være både til pryd og til nytte i den skole, der får dem på sin væg."
I skolen havde læreren sandsynligvis brugt billederne og teksthæftet til at fortælle eleverne om arkæologiske fund, om hvordan hver enkelt genstand blev undersøgt, hvordan man fandt ud af, hvornår de var fra, og hvad de var blevet brugt til. Der har været et stort fokus på nøjagtighed, korrekthed og videnskabelig præcision.
Citat af K. Kæstel i "Næstved Tidende" (1926)
"Jeg har Erfaring for, at Børnene ser paa dem med glædestraalende Øjne. Billederne er store og gennemgaaende smukt farvede; de fremstiller en Mængde Scener uden paa noget Sted at være overfyldte. En Lærer vil gøre sine Børn en Glæde ved at indføre dem i sin Skole, og voksne vil se paa dem med Interesse under et Besøg i Skolen."
Herunder kan du få en fornemmelse af, hvor detaljeret de forskellige fund er afbildet. Ved at trække i bjælkerne på billederne kan du sammenligne nogle af genstandene fra billederne med fotos af de rigtige genstande.
Solvognen
Her ses Solvognen – eller Solbilledet fra Trundholm, som T. Sillasen kalder den i teksthæftet ”Danmarks Oldtid: Tekst til Kulturhistoriske Billeder af Nordens Oldtid”. Solvognen blev fundet i september 1902 i Trundholm Mose ved Nykøbing Sjælland. "Det forestiller Solen, trukket af en Hest," skriver Sillasen og fortsætter, "saaledes som primitive Folk vel har tænkt sig dens Bevægelse over Himmelen."
Solvognen er lavet af bronze, og solbilledet er prydet med smukke spiralornamenter af guld. Man kan se solvognen på Nationalmuseet i afdelingen for Danmarks Oldtid.
Plade fra Gundestrupkarret
Gundestrupkarret (eller Gundestrupkedlen) blev fundet i 1891 under en tørvegravning i Rævemosen nær landsbyen Gundestrup i Himmerland. Inden karret blev lagt i mosen, havde man skilt det ad, for de store sølvplader, som udgør karrets sider, blev fundet hver for sig.
Sølvpladerne er udsmykket med forskellige figurer og ornamenter. T. Sillasen skriver: "De fleste af Sølvkarrets Billeder forestiller Guder med deres Attributter; andre viser Tyrekampe, eller Jagt på Urokser, og forskellige Dyr, som Elefanter, Løver, Antiloper o. a., som Kunstneren kan have kendt fra de romerske Amfiteatre eller fra fremmede Afbildninger."
Guldhornene
"De mærkeligste af alle danske Oldtidsminder er de to store Guldhorn," skriver T. Sillasen i teksthæftet, og det er ikke så underligt, at han synes det. For de unikke horn har haft en meget dramatisk skæbne. Det lange horn blev fundet ved Gallehus i Sønderjylland i 1639, imens det andet horn blev fundet hundrede år senere – til gengæld blot få meter fra det første findested. I 1802 blev hornene stjålet og smeltet om. Tyveriet inspirerede Adam Oehlenschläger til digtet "Guldhornene". Rekonstruktioner af hornene blev skabt, men i 2007 blev også de stjålet. Det seneste tyveri har det digitale magasin Third Ear lavet en podcast om, som kan høres her.
Hvad er et anskuelsesbillede?
Et anskuelsesbillede (eller en anskuelsestavle eller skoleplanche, som det også hedder nogle steder) er et pædagogisk redskab, som blev brugt i den såkaldte anskuelsesundervisning i sidste del af 1800-tallet og første del af 1900-tallet. Her blev eleverne præsenteret for verden ved hjælp af forskellige genstande og billeder. Det kunne fx være et anskuelsesbillede, en flintesten, et æble eller for eksempel et udstoppet egern.
Et anskuelsesbillede er et billede, som illustrerer en genstand eller et fænomen i detaljer. Det blev brugt til at sætte en samtale i gang mellem lærer og elever. Eleverne skulle bruge deres sanser og erfaringer til at fortælle, hvad de så på billederne.
Her kan du se en video om vores samling af anskuelsesbilleder.
Sådan opstod anskuelsesundervisningen
Omkring år 1900 begyndte en række nye pædagogiske idéer at dukke op i Danmark. Nypædagogikken, som de bliver kaldt, satte elevens personlighed, selvstændighed, frihed og udvikling i centrum. Tanken var, at eleven skulle lære verden at kende ved at udvikle og bruge sine sanser.
En af fortalerne for nypædagogikken var lærerinde Kirstine Frederiksen (1845-1903). Kirstine Frederiksen interesserede sig meget for børnepsykologi, og hun kiggede især mod USA og Tyskland, når hun skulle finde inspiration til nye måder at undervise på. Anskuelsesundervisning var en af de nye undervisningsmetoder, som Kirstine Frederiksen talte varmt for.
Det store mysterium om T. Sillasen og hans anskuelsesbilleder
I lang tid har vi på Skolehistorie arbejdet med Sillasen og hans anskuelsesbilleder, og selvom vi er dykket meget langt ned i historien i og omkring billederne, er der stadig nogle løse ender. Mysterier vi ikke har løst.
Klik på gif'en og bliv klogere på mysteriet om T. Sillasen og hans anskuelsesbilleder.
