Menneskets tidsalder
Menneskets tidsalder
Billederne er et udtryk for en tro på en konstant udvikling mod det bedre, men de er også et udtryk for en dybereliggende opfattelse af menneskets overlegenhed. At mennesket op igennem historien i stigende grad kontrollerer og udnytter naturen og i sidste ende måske endda bliver en naturkraft i sig selv.
Lydfortælling kapitel 4: Den tæmmede natur
Mennesket – en naturkraft
Igennem de sidste 100-200 år er menneskets indflydelse på jordens naturlige processer steget. Mennesket har i stigende grad formået at udnytte og kontrollere naturens ressourcer. Sillasens billeder afspejler både, at den teknologiske udvikling står centralt i den menneskelige udvikling, og at den stigende udnyttelse og beherskelse af jorden og dens ressourcer er en konsekvens. De portrætterer mennesket som den dominerende faktor på jorden.
Blandt geologer er der en intens debat om menneskets påvirkning af naturen. Flere mener, at menneskets indflydelse på jorden nu er så markant, at den er på højde med geologiske kræfter som vulkanudbrud, forskydninger af tektoniske plader og meteornedslag. Mennesket har en betydelig indflydelse på de igangværende klimaforandringer, og forskere mener, at vi står midt i den sjette masseuddøen af arter og levesteder, forårsaget af menneskets udnyttelse af jordens ressourcer. Med andre ord tyder meget på, at menneskets handlinger er skyld i, at flere tusind planter og dyr uddør i disse år, ligesom klimaforandringerne delvist tilskrives menneskelige handlinger.
Citat fra IPBES – The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services
"Menneskelige handlinger truer flere arter med global udryddelse nu end nogensinde før. Et gennemsnit på omkring 25 procent af de arter, man har undersøgt og vurderet, er truede, hvilket antyder, at omkring 1 million arter allerede nu står til at blive udryddet – mange inden for årtier – medmindre der gøres noget for at reducere intensiteten af de processer, der fører til tab af biodiversitet. Uden en sådan handling vil der være en yderligere acceleration i den globale udryddelse af arter, hvilket allerede nu er mindst 10 til hundrede gange højere end det har været gennemsnitligt i de sidste 10 millioner år."
Den antropocæne tidsalder
Jordens historie er lang, cirka 4,5 milliarder år gammel. Derfor har mennesket opdelt jordens liv i perioder for at gøre det nemmere at forstå jordens udvikling, og for at kunne danne sig et overblik. Hvert enkelt navn henviser til geologiske lag i og på jorden. Den nuværende periode hedder Holocæn, og startede cirka 9.700 f. Kr. Ordet Holocæn stammer fra græsk og betyder den helt nye tid. Helt præcist er det tiden efter den sidste istid. Den helt nye tid har altså strakt sig over 11.700 år – indtil videre.
Imidlertid har atmosfærekemikeren og nobelprismodtageren Paul J. Crutzen foreslået, at den Holocæne tidsalder afløses af en ny periode, som han kalder den antropocæne. Ligesom Holocæn har ordet Antropocæn græske rødder. ’Anthropo’ betyder menneskelig, mens ’cæn’ stadig betyder ny. Frit oversat til: Menneskets tidsalder. Netop fordi man mener, at menneskets kraft er på højde med geologiske kræfter.
Antropocæn - den menneskelige tidsalder
Inden for populærkulturen har tanken om den Antropocæne periode bidt sig fast. I dokumentarfilmen "Antropocæn – den menneskelige tidsalder" præsenteres menneskets katastrofale påvirkning af jorden som en realitet. I poetiske billeder og markante interviews formes et billede af en jord under hastig forandring. Bjerge under nedbrydning, udtørrende søer og have og plastic, der spreder sig over hele kloden.
Filmen kan ses på Filmstriben
Originaltitel: "Anthropocene – the human epoch"
Det gyldne søm
Men hvornår starter den antropocæne periode? Der er tre forskellige bud. Paul Crutzen peger selv på den industrielle revolution i 1800- og især 1900-tallet, hvor mennesket for alvor begynder at udlede drivhusgasser og udnytte jordens ressourcer. Andre argumenterer for, at mennesket begynder at forme og kontrollere naturen allerede ved de første agerbrugskulturer. Det starter i forskellige dele af verden i perioden for 11.500-2.500 år siden. I Danmark starter dyrkningen af jorden for alvor med bondestenalderen for 6.000 år siden. Andre igen mener, at perioden startede med "the bomb spike", det radioaktive nedfald efter atomprøvesprængningerne i midten af 1900-tallet. Radioaktivt affald vil kunne aflæses i jordlagene i millioner af år frem og kan dermed betegnes som geologiske spor. Definitionen på markøren for en ny geologisk tidsalder kaldes det gyldne søm.
