Af Anette Eklund Hansen

Mange danske lærere var interesserede i anskuelsesundervisningen. Ud over diskussionerne i de hjemlige pædagogiske fora tog mange lærere og pædagoger på studieture til Tyskland, England eller USA. Kultusministeriet støttede disse rejser økonomisk og deltagerne kvitterede ved at skrive artikler i bl.a. Vor Ungdom om de pædagogiske og børnepsykologiske udviklingsarbejder, der foregik i børnehaver og skoler ude i verden.

Kirstine Frederiksen var en af de lærere, der foretog flere studierejser til USA i henholdsvis 1886 og 1893. Efter rejserne skrev hun artikler og holdt foredrag for danske lærere om de nye pædagogiske fremstød og erfaringerne, som de amerikanske pædagoger havde gjort. Hun stiftede bl.a. bekendtskab med filosoffen og pædagogen John Deweys ”learning by doing” metodik. Metoder som gav ny inspiration til de anskuelsesøvelser, som danske pædagoger var begyndt at bruge i undervisningen.

Udgangspunktet var i USA i endnu højere grad barnets selvskabende virksomhed. Det var barnets udtryk og fortællinger om, hvad det så og sansede, der var målet. Undervisningsmidlerne var anskuelsesbilleder, fysiske apparater og genstande, men også i høj grad at komme ud og bruge naturen og fortælle om de ting, de så i virkeligheden. Det var disse erfaringer Kirstine Frederiksen fortalte sine kolleger om på skolemødet i København i 1886. Efterfølgende skrev hun flere bøger og artikler om anskuelsesundervisningen. Børnepsykologien havde hendes store interesse. I 1890 skrev hun den første bog om børnepsykologi i Danmark og i 1891 modtog hun Københavns Universitets guldmedalje for afhandlingen De vigtigste almene Love for Opdragelsen, som lader sig udlede af den nyere Psykologi og Etik.

Børnestudier og børnelærerinder

De amerikanske pædagoger trak også børnepsykologi ind i deres forståelse af barnet og dets udvikling og brugte eksperimentel psykologi, fordi ”studiet af børn er pædagogikkens grundlag”. Child Studies var en sådan eksperimentel børnepsykologisk bevægelse, ført an af psykologiprofessor Stanley Hall fra Clark University. Formålet med Child Studies var at undersøge børns forestillinger om, hvordan de oplevede og forstod deres dagligdag. Når de voksne forstod, hvordan barnet tænkte, kunne de bedre støtte og hjælpe barnet i dets udvikling, fremfor blot at opdrage dem i de voksnes billede.

Lærere og andre, der var tilknyttet projektet udfyldte spørgeskemaer med børnenes tanker om skolestart, samlermani, vrede osv. Resultaterne blev bearbejdet og beskrevet i artikler i pædagogiske tidsskrifter. I Danmark var det især lærer Jens Olsen fra Varde, der formidlede viden om Child Studies. Jens Olsen, som arbejdede inden for Dansk Skoleforening, skrev artikler i foreningens tidsskrift Hjem og Skole. Han startede selv et Child Study projekt i Varde i 1898.

Det naturalistiske barnesyn, som prægede det moderne gennembruds pædagogers opfattelse af barnet i sidste halvdel af 1800 tallet, lagde stor vægt på barnets fysiske og psykiske udvikling. Den nye pædagogik skulle omsættes til konkret undervisning, og det stillede krav om uddannelse og efteruddannelse af lærerne. Her kom lærerinderne til at spille en særlig rolle – også i anskuelsesundervisningen. Det var den almindelige opfattelse, at lærerinder var bedst til at undervise de små børn. De moderlige evner og omsorgsfuldhed som kvinder tillagdes, kunne særligt bruges i undervisningen i de yngste klasser. Da der samtidig var stor lærermangel, blev mange lærerinder ansat i forberedelsesklasserne.

Lærerinderne var hidtil blevet uddannet på private seminarier, men i 1892 blev der ved lov oprettet en statslig etårig forskolelærerindeuddannelse for at modsvare efterspørgslen på lærerinder. Her blev børnepsykologi og anskuelsesundervisning en del af uddannelsen, og Kirstine Frederiksens bøger om psykologi, metodelære og konkrete forslag til anskuelsesundervisningen indgik i uddannelsen af de kommende lærerinder.

De første år var der stor søgning til kurset på lærerhøjskolen, særligt af forskolelærerinder. Men fra 1915 var der et dalende antal interesserede, og faget optræder sidste gang i Statens Lærerhøjskoles årsberetning i 1922-23. De lærere, der skulle bruge metoden i undervisningen, havde formodentlig tilegnet sig den på seminariet, på Statens lærerhøjskoles kurser eller ved selvstudium i en af de mange bøger, der udkom om anskuelsesundervisningen og brugen af tavler og andre læremidler i undervisningen.