Af Anette Eklund Hansen
Københavns og Frederiksbergs skolevæsen havde allerede indført anskuelsesundervisningen i deres undervisningsplan for forskolen eller forberedelsesskolen henholdsvis i 1876 og 1892. Andre lærere rundt om i landet arbejdede selv med metoden og billederne i deres undervisning, som foredrag og artikler inden for skoleverdenen viste. Lærerne afprøvede nye fag, metoder og undervisningsmidler på skolerne rundt om i landet. Der var brug for en ny skolelovgivning.
Siden 1870’erne havde politikerne forsøgt at lave en skolereform, men det dårlige politiske klima mellem Højre og Venstre havde bremset reforminitiativerne. Fra midten af 1890’erne blev forholdet mellem de to partier bedre, så kultusminister V. Sthyr tog i 1897 fat i de strandede lovforslag om ændringer i skoleloven. Det lykkedes efter mange forhandlinger at få vedtaget Lov om forskellige Forhold vedr. Folkeskolen i 1899, hvor bl.a. maximumklasser på 35 elever, udvidelse af faggruppen og antallet af undervisningstimer blev vedtaget. Anskuelsesundervisning blev indført i loven som selvstændigt fag i forberedelsesklassen, dvs. til 7-8 års børnene, og som undervisningsmetode i andre fag for de større børn:
”§ 10 Forskolen og de dertil svarende Klasser skulle saa vidt muligt gennem Anskuelsesundervisning forberede den senere Undervisning. Børnene skulle lære at læse, at skrive, at regne med hele Tal og at synge lettere Børnesange og Salmer. Endvidere skulle de væsentlig gennem Fortælling og Genfortælling, lære Bibelhistorie og Fædrelandets Historie og Geografi i Udtog.”
En næsten enig Rigsdag vedtog loven d. 24. marts 1899. Den pædagogiske offentlighed og Danmarks Lærerforenings (DLF)” stærke ønsker om at få forbedret Folkeskoleloven på væsentlige punkter var endelig lykkedes. Formanden for DLF, Joakim Larsen, roste loven på DLFs skolemøde i 1899:
”Selve Undervisningen vil blive forbedret, naar man gennemfører de ny Bestemmelser om den fyldige Undervisning i Modersmaalet, om Anskuelsesundervisning i Forskolen og de dertil svarende Klasser som Forberedelse for den senere Undervisning og om Anvendelse af Fortælling og Genfortælling ved mundtlige Fag, hvorved mekanisk Udenadslæsning forbydes. Der ligger i disse Fordringer et stykke Fremtidspædagogik af indgribende Betydning.”
Det Sthyrske cirkulære
Joakim Larsen burde også være nogenlunde tilfreds. Han havde i 1895 siddet med i det udvalg, der udarbejdede et udkast til loven, og han blev i 1899 udpeget af ministeren som medlem af det udvalg, der stod for den praktiske udmøntning af loven i Det Sthyrske cirkulære. Cirkulæret, der blev udstedt d. 6. april 1900, beskrev for første gang i skoleloven hvilke fag, der skulle undervises i i Folkeskolen, med hvilke midler og i hvor mange timer, der skulle undervises på de enkelte klassetrin. Det var en meget detaljeret metode- og undervisningsplan, selv om der i bemærkningerne til cirkulæret stod, at det var ment som en ramme, og ikke som en plan, der slavisk skulle følges.
Historien om anskuelsesbillederne er delt ind i flere kapitler. Dem kan du klikke dig videre til herunder.