Af Anette Eklund Hansen

Københavns kommune indførte som den første kommune i Danmark i 1873 anskuelsesundervisning som et selvstændigt fag på skoleskemaet for de mindre børn. Den nye undervisningsmetode blev også anvendt i de store klasser i fag som geografi, historie og naturhistorie. I undervisningen blev anvendt både danske, tyske og svenske anskuelsesbilleder. Men det havde taget mere end 20 år at få det nye undervisningsprincip med fokus på barnets aktive deltagelse indført i skoleplanen. 

Københavns kommune havde efter 1814 forordningen sin egen skoleordning, som skoledirektøren styrede efter de beslutninger, som Borgerrepræsentationen tog inden for skoleområdet. Omkring 1850 havde København ca. 12.000 elever fordelt på 170 skoler, hvoraf størstedelen var små private skoler. Der var stor forskel på undervisningens kvalitet fra de rige børns betalingsskoler til de fattige arbejderbørns offentlige friskoler. Mange børn fra de fattige familier var nødt til at arbejde, og havde derfor mange forsømmelser, og dermed også mangelfulde skolekundskaber.

Industrialiseringen og indvandringen til byen tog for alvor fart fra 1860’erne og skabte stadig mere pressede forhold i byen også inden for skolevæsenet, hvor elevantallet voksede voldsomt de næste 60 år. Det københavnske skolevæsen havde brug for en modernisering og fornyelse af undervisningen, der kunne styrke børnenes kundskaber. Samtidig var der behov for en kraftigere styring af skoleområdet. Derfor skulle skolerne indberette oplysninger til skoledirektionen om hvilke fag, der blev undervist i, timetal, antallet af lærere og børn og børnenes forsømmelser. Dermed fik skoledirektøren et bedre overblik over udviklingen på skoleområdet,

Modstand mod tavlerne

I 1846 var skoledirektør Vilhelm Borgen blevet ansat til at udvikle det københavnske skolevæsen. Fotografiet er taget af V. E. Svendsen tyve år senere i 1866. I et forsøg på at forbedre undervisningen sendte han i 1854 en skrivelse til almueskolens skoleinspektører, hvor han fremlagde et forslag til ændringer i skolernes fag, timetal, undervisningsmetoder og undervisningsmidler.

Et stort afsnit handlede om undervisningen i de yngste klasser, hvor han ønskede at fremme en undervisning, der kunne styrke børnenes forestillingsverden og forberede dem til undervisningen i de ældre klasser.

Det meste af undervisningen bestod i udenadslære eller den såkaldte indbyrdes undervisning, hvor de dygtigste elever i klassen gik fra tavle til tavle og underviste grupper af kammerater i tabeller eller salmevers. Sådan klarede læreren undervisningen i klasser med 50-60 børn. Forstandsundervisning var allerede blevet indført i København med Skoleforordningen af 1814, men besparelser i det københavnske skolevæsen i 1820’erne betød, at den indbyrdes undervisning blev valgt frem for samtalen mellem lærer og elev. Borgen ønskede forstandsundervisning (senere kaldt anskuelsesundervisning) indført som undervisningsmetode:

”Overalt, hvor Skolevæsenet er i en velordnet og udviklet Tilstand, har man derfor lagt særdeles megen Vægt på Øvelser, der gaae ud paa at vække Barnets aandelige liv, at skærpe dets Opfattelsesevne, udvide dets Forestillingskreds, lære det at see, hvad der ligger lige for dets øjne, og høre, hvad der foregaar omkring det, derved tillige berige og uddanne dets Sprogevne, og overhovedet føre det ind i et bevidst Menneskeliv; ja mange Pædagoger har endog været af den Mening, at saadanne forudgaande Øvelser vare nødvendige for at gjøre Barnet skikket til at modtage Undervisning. Disse øvelser ere de under Navn af Anskuelsesøvelser noksom bekjendte.”

Borgen havde tidligere fremsat forslaget uden at kunne komme igennem med det, og der var da heller ikke tilslutning til det blandt skolelederne. Anskuelsesundervisningen blev ikke indført i de københavnske almueskoler i denne omgang. Årsberetningerne for Københavns skolevæsen viser, at nogle enkelte private københavnske skoler indførte anskuelsesundervisningen i løbet af 1860’erne.

Undervisning af døvstumme

Anskuelsesundervisningen var dog ikke en ukendt undervisningsmetode. Johan Keller havde i 1850’erne grundlagt en skole for døvstumme i København, hvor han arbejdede med materialer, der kunne bruges til undervisning af døvstumme børn. Her brugtes i starten anskuelsesbilleder importeret fra Tyskland. I Tyskland havde lærere siden starten af 1800 tallet brugt anskuelsesbilleder i skoler for døvstumme børn til at forklare ord og begreber fra hverdagslivet for børnene. Billederne viste scenarier fra byen, landet, skoven eller dyr og planter fra marken eller billeder fra ”de varme lande”. Billederne blev også brugt til undervisning i de almindelige skoler. Den første samling af danske anskuelsesbilleder til undervisningsbrug blev udgivet i 1871 af Johan Keller med titlen: ”Billeder for Folkeskolen og Døvstummeskolen”. Udsnit af tavlen 'fra hjemmet' ses nedenfor.

Nye vinde blæser

Antallet af skolebørn i de københavnske skoler voksede i 1870’erne fra ca. 25.000 til ca. 30.000. Væksten var meget ulige fordelt, idet antallet af skolebørn blev fordoblet i brokvarterne, mens børnetallet faldt på skolerne på Christianshavn og i centrum. Industrialiseringen af København tog fart og indvandringen fra landet satte sit præg på storbyen. Nørrebro, Vesterbro og Amager blev bebygget med et stort antal etageejendomme med et og toværelseslejligheder, hvor arbejderfamilierne, ofte med mange børn, flyttede ind. Der var brug for nye skoler og en fornyelse og forbedring af det københavnske skolevæsen. Dette understregedes også af, at håndværksmestre og arbejdsgivere i industrien klagede over, at lærlingene kunne for lidt, når de kom i lære. Tiden var inde til forandring.

Skoledirektøren hed nu Holbech, og han fremlagde i 1872 et Forslag til Skolevæsenets Forbedring. Dette blev stort set vedtaget af Borgerrepræsentationen til igangsættelse i sommeren 1873. De vigtigste forbedringer var en nedsættelses af børnetallet i forberedelsesklassen, som svarede til 1.-2. klasse, til 30-35 elever. Dertil en ny undervisningsplan med flere timer og flere fag, bl.a. historie og geografi og håndarbejdstimer til pigerne i forberedelsesklassen.

Anskuelsesundervisningen blev ikke indført som fag, men sneg sig ind i danskundervisningen i forberedelsesklassen: ” I det hele tilholdes Barnet fra begyndelsen af til at tale, stave og læse med høj Stemme. Læreren søger ved Samtaler at vække og udvikle Børnenes begreber.” Som et hjælpemiddel til denne undervisning anbefaledes Winkelmanns tyske kollorede billeder og Johan Kellers kollorede billeder for Folke- og Døvstummeskoler udkommet i Danmark i 1871. Borgerrepræsentationen nedsatte også en kommission, der skulle udarbejde yderligere forslag til forbedringer. Forbedringerne blev gennemført fra 1876. Bl.a. blev der indført en klasselærerfunktion. Timetallet blev forøget og flere fag blev tilført. Nu kom anskuelsesundervisningen ind som fag i forberedelsesklassen, benævnt ved sit gamle navn: Forstandsøvelser. Undervisningsplanen, som fremgår af Det københavnske Skolevæsens beretning fra 1876 var følgende:

 ”Forstandsøvelser:  3 x ½ Time (om ugen). Ved disse omtales: Skolen, hjemmet, Byen. Mark og Have, Skoven, Hav, Sø, Aa, Kilde, Dyr, Himmel, Døgnet og Aarstiderne. Som Hjælpemiddel benyttes de af Winkelmann i Berlin udgivne store kolorerede Billeder, de 7 paa Iversens Forlag udgivne kolorerede Billeder for Folke- og Døvstummeskoler. Wilkes Anschauungsbilder, 16 Taf. (billeder)… og det af Overlærerinde Albrethsen forfærdigede ophøjede Landskabsbillede”. I skoleindberetninger kan man se, hvilke skoler, der havde indført anskuelsesundervisning eller forstandsøvelser som selvstændigt fag. Feltet for registrering af Anskuelsesøvelser indførtes første gang i beretningen i 1856. Frem til 1870 er der kun nogle enkelte skoler, som underviser de mindste børn i faget, men fra 1870 kommer flere skoler til, og fra 1876 er faget registreret i forberedelsesklasserne.

Med den nye skoleplan fra 1873 blev tyve års arbejde med at forbedre grundlaget for undervisningen i det københavnske skolevæsen, så børnene fik bedre skolekundskaber gennemført. Færre børn i klasserne, flere fag og en ny undervisningsmetode, anskuelsesundervisningen, der skulle fremme børnenes aktive deltagelse i timerne, blev indført som fag i de mindste klasser og som metode i de ældste klasser i fag som geografi, historie og naturhistorie. Hertil kom det nye undervisningsmiddel: anskuelsesbillederne, særligt fremstillet til de danske skolebørn. Anskuelsesundervisningen blev indført i nogle købstadsskoler og på Frederiksberg de følgende årtier, og i hele landet efter 1900.