Af Anne Kathrine Gjerløff

Den 23. april 1924 fik Danmark sin første kvindelige minister. Det var Nina Bang, som i 1918 havde været blandt de første kvinder, der blev valgt til Landstinget – blot få år efter at kvinder selv havde opnået stemmeret.

Nina Bang var undervisningsminister i 2½ år, og at det netop var Undervisningsministeriet, der fik landets første kvindelige minister, er ikke overraskende. Op gennem 1800-tallet virkede skolesystemet som en korridor, gennem hvilken kvinder kunne opnå hverv og karrierer på linje med mænd. Fordi skolen havde børn som omdrejningspunkt, og undervisning og opdragelse fint kunne forenes med den gængse opfattelser af kvinders dyder og passende beskæftigelse, var skolen en accepteret sfære for kvinder at arbejde indenfor. De første kvindelige ministerielle embedsmænd var fagkonsulenterne for fag som husgerning og håndarbejde. Undervisningsministeriet var også det første ministerium, der fik en kvindelige departementschef; Agnethe Vøhts i 1953.

Den første officielle eksamen, som kvinder kunne tage i Danmark, var den såkaldte Institutbestyrereksamen fra 1845, der gav ret til at drive privatskole. Med denne eksamen fik en række aktive og dannede kvinder mulighed for at skabe deres egne virksomheder – bedst kendt er Nathalie Zahles mange skoler og læreruddannelser.

Lærerinder fik adgang som undervisere i den offentlige skole dels fordi den kvindelige natur syntes forenelig med rollen som børneopdrager, men også fordi kvinder var billig arbejdskraft, og det satte skolesystemet pris på i en tid med stigende børnetal og mangel på lærere. Lærerinder blev et helt normalt syn i byskolen i 1800-tallets sidste årtier, mens landsbyskolen oftest kun havde mandlige første- og andenlærere, som det hed. Til gengæld var der ofte kvindelige lærere i de mange små forskoler for de yngste elever, der blev udbredt i 1800-tallets sidste årtier.

Nina Bangs politiske virke

Nina Bang var uddannet historiker på Københavns Universitet, og arbejdede som socialistisk orienteret journalist på avisen Social-Demokraten. Hun var aktiv i kvindebevægelsen og stillede også op til Københavns Borgerrepræsentation da det første gang blev muligt for kvinder i 1913.

Som minister vakte hun bl.a. opmærksomhed i sin reform af det Kongelige teaters ledelse. Kulturinstitutionerne lå på det tidspunkt under Undervisningsministeriet, som indtil 1916 havde heddet Kulturministeriet og også da havde omfattet kirkevæsenet. Nina Bang stod også bag udnævnelsen af den kontroversielle pædagogiske forsker og lærer Vilhelm Rasmussen til forstander for Statens Lærerhøjskole.

Ofte omtales Nina Bang som verdens første kvindelige minister, men den titel tilfalder formentlig retteligt russeren Aleksandra Kollontaj, der blev minister i 1917. Men Nina Bang har stadig æren af at være Danmarks første kvindelige minister – og verdens første kvindelige undervisningsminister.