Søgevejledning til samlingen

Den digitale samling omfatter ca. 11.000 anskuelsesbilleder (pt. 2020). Hvis man ser på, hvor billederne stammer fra, kan følgende siges i grove træk: De danske billeder udgør ca. 20 % af samlingen. Lægges hertil de øvrige nordiske lande, udgør Norden ca. 35 % af samlingen. Langt den største del af samlingen udgøres dog af tyske anskuelsesbilleder med godt 40 %. Herefter følger Østrig, England, Frankrig og Holland med bidrag på mellem 4 % og 2 %. Resten (ca. 6 %) dækker over lande som Rusland, Kina, Japan og USA.

Samlingens første billede er fra 1783, og det sidste fra 1988, men hovedparten af anskuelsesbillederne (ca. 55 %) er skabt mellem 1860 og 1920, og hertil skal man bemærke, at ca. 25 % af billederne er uden årstal.

Søgning

Der søges default i alle tekstfelter – med undtagelse af notefeltet.

Hvis man søger på hest i søgefeltet (øverst til venstre), højre- og venstretrunkeres der automatisk, dvs. man finder fx både flodhest og hestehov. 

Ved at klikke på kategorierne til venstre kan man se, hvilke anskuelsesbilleder fra den valgte kategori, der evt. svarer til søgningen, eller man kan vælge at bladre sig igennem hele søgeresultatet. 

Ved brug af ’ ’ kan trunkeringer slås fra. Fx vil søgningen 'hest' kun finde billeder, der indeholder ordet hest. Ønsker man at finde alt om heste, men ikke ønsker at se fx flodheste eller søheste, kan man bruge IKKE-operatoren ”-” og skrive fx: hest -flod -sø

Brug af filtre til nærhedssøgning: Det er muligt ved at vælge et eller flere filtre (til venstre under søgeboksen) og indsnævre sin søgning på:

  • Titel: Hvis man har oplysningerne, kan dette være en mulighed, men den kan også bruges til at se, hvor mange titler der fx indeholder ordet ”årstid” 
  • Serie: Søgning på serietitlen. 
  • Hjemsted: Normalt ville man benytte trykkested, men i samlingen er det også nogle gange benyttet for det land, billederne er blevet brugt i. Ofte er billederne blevet udgivet på op til fire sprog og har således kunnet benyttes i en lang række lande. 
  • Kunstner: Personen, der har skabt det oprindelige billede. 
  • År: I det omfang det har været mulig at fastslå det konkrete trykkeår er dette brugt, men i mange tilfælde har vi måtte støtte os op af forlagskataloger, og det årstal, der så er nævnt, er første gang vi har kunnet konstatere, at billedet eller serien har været til salg. Man bør derfor regne med plus/minus fem år på de opgivende år, med mindre andet er opgivet. Ved brug af en eller flere af disse vil alle søgninger blive begrænset via filtrets opsætning. Vælges fx Danmark som hjemsted og år til perioden 1840 til 1890, vil der kun blive vist danske anskuelsesbilleder fra den valgte periode, uanset hvad der søges på.

Nulstilling af søgning/ny søgning

Klik på ikonet øverst til venstre – så starter der en ny session, og alle tidligere valgte parametre nulstilles.

Fremvisning af resultater 

Bemærk at du nederest til venstre kan vælge, hvor mange hits du ønsker at se pr. side. Klikker man på et anskuelsesbillede, kommer man til beskrivelsen af billedet. Et klik mere på billedet giver mulighed for at zoome ind på detaljer i billedet. Dette virker kun fra pc’er. Hvis der ikke vises et anskuelsesbillede, men derimod et katalogkort, betyder det, at anskuelsesbilledet ikke er kommet med i denne del af digitaliseringen.