Af Anette Eklund Hansen 

Der var brug for fornyelse af den danske folkeskole. Både undervisningen og undervisningsmidlerne var forældede og levede ikke op til de krav, der blev stillet til skolebørns viden. Derfor blev anskuelsesundervisningen som ny metode og nye undervisningsmidler fra begyndelsen af 1870’erne diskuteret blandt lærere, pædagoger og filosoffer fra det moderne gennembruds pædagogiske offentlighed. De var inspireret fra Tyskland, hvor metoden havde været brugt i hele det 19.århundrede. Senere kom inspirationen også fra USA, England og Sverige.

Foredrag og diskussioner foregik i foreninger som Det pædagogiske Selskab, stiftet i 1820, hvis formål det var at virke til opdragelsens og undervisningens fremme, og på Danmarks Lærerforenings regionale og landsdækkende møder, hvor skolens fag og undervisningsmetoder blev diskuteret. Dansk Skolemuseum oprettet i 1887, var et center for undervisningsmidler, som udstillede anskuelsesbilleder kort og redskaber, der kunne bruges i anskuelsesundervisningen. De pædagogiske tidsskrifter bragte artikler om metoden og undervisningsmidlerne, og flere lærere udgav bøger med konkrete undervisningsvejledninger.

Udstillinger af anskuelsesbilleder

I 1876 blev der afholdt en industriudstilling i Århus. Danmarks Lærerforening (DLF) blev opfordret til at vise de bedste og nyeste undervisningsmidler, skoleborde og skoletegninger i en afdeling af udstillingen. Både danske og udenlandske anskuelsesbilleder blev vist sammen med fysiske modeller og kort, der også kunne indgå i anskuelsesundervisning. Dette gentog sig på de efterfølgende industriudstillinger, hvor der var stor interesse for de udstillede læremidler.

Lærer Emil Sauter havde i 1877 taget initiativ til oprettelsen af DLFs Skolematerieludvalg. Han var meget optaget af, at lærerne på landets skoler manglede gode undervisningsmidler. Han var hovedorganisator på udstillingen i Århus i 1876, og de skolematerieludstillinger, som senere blev lavet i tilknytning til DLFs landsdækkende skolemøder. Sammen med udvalgets to andre lærere, P.A. Holm og M. Abrahamsen, rejste han i 1880’erne rundt til landets skoler og viste nye bøger og andre undervisningsmidler frem til lærere og skolekommissioner. Det var en mulighed for også at vise anskuelsesbillederne frem, både danske og udenlandske, og fortælle om den nye undervisningsmetode. Interessen for at få besøg af udvalget var meget stor rundt om i landet.

Der var stor interesse for anskuelsesbillederne, fordi de var et økonomisk overkommeligt undervisningsmiddel at anskaffe. Den store mangel på undervisningsmidler havde DLF allerede dokumenteret i 1880 i en undersøgelse af skolevæsenet i Danmark udarbejdet af Joakim Larsen, lærer og senere skoledirektør på Frederiksberg og formand for DLF (1895-1900). I et spørgeskema, som blev sendt til lærerne uden for København, blev der bl.a. stillet spørgsmål om antallet af skolebøger, vægkort og anskuelsesbilleder. Ud af ca. 500 skoler havde kun 32 skoler anskuelsesbilleder, 53 skoler naturhistoriske billeder og 114 skoler bibelske billeder. I 1887 lykkedes det at oprette Dansk Skolemuseum i København, som et permanent udstillingscenter for undervisningsmidler, som interesserede lærere kunne besøge. Lederen af museet blev Emil Sauter. På fotoet ses en udstilling med anskuelsesbilleder på Dansk Skolemuseum, 1920.

Artikler og bøger om anskuelsesundervisning

Anskuelsesundervisningen gav eleverne mulighed for ud fra egne erfaringer at fortælle om de ting, de så på billederne. Læreren skulle gennem samtalen udvide elevens viden og give barnet et sprog til forståelse af mere abstrakte begreber. Mange af Folkeskolens elever kom fra arbejderhjem i byerne og på landet, hvor forældrene sjældent havde mulighed for at lære børnene andet end de mest simple ting. Gennem samtalerne i klassen, blev eleverne bedre forberedt til at kunne få ordentligt udbytte af undervisningen i de større klasser.

Der var en bred interesse for den nye undervisningsmetode blandt lærerne fra starten af 1870’erne, hvilket afspejledes i tidsskrifter, der henvendte sig til lærere og pædagoger over hele landet. Skoletidende blev udgivet i Odense fra 1872, var det første blad, der havde en stor og bred læserskare blandt lærerne. Her blev i 1870’erne bragt en række artikler skrevet af lærere om anskuelsesmetoden og brugen af anskuelsesbilleder i undervisningen. Ligeledes bragte Det pædagogiske Selskabs tidsskrift Vor Ungdom, der startede i 1879, jævnligt artikler om den nye metode og anskuelsesbillederne i de næste årtier.

Interessen for anskuelsesundervisningen viste sig også i udgivelsen af flere undervisningsvejledninger. Ingeborg Nielsen var lærerinde ved en forberedelsesskole i Odense og udgav i 1886 Vejledning i den første Anskuelsesundervisning til brug for Skolen og Hjemmet.  I 1887 udgav lærer Sofus Bagger sin bog om Anskuelsesundervisning, hvor han i indledningen gav en introduktion til metoden og undervisningsmidlerne og de pædagoger som udviklede den. Resten af bogen er en konkret vejledning i, hvordan læreren kan undervise i emner som: penge, tid, Tærskning, mel og brød. To år efter i 1889 udkom grundværket i anskuelsesundervisning: Anskuelsesundervisning – Haandbog for Lærere, skrevet af lærerinde ved Frederiksbergs skolevæsen Kirstine Frederiksen.

Lærere holder foredrag

Fra 1870’erne blev der holdt foredrag om anskuelsesundervisningen i de pædagogiske foreninger. F.eks. i Det pædagogiske Selskab, hvor der i 1882 og 1883 blev holdt flere møder om at bruge anskuelsesmetoden i sprogundervisningen og geografiundervisningen af bl.a. lærerinde ved Lars Lejrstrædes Skole Louise Nørlund.

Anskuelsesmetoden var ikke overraskende et emne på DLFs landsdækkende lærermøder, hvor ca. 2400 lærere deltog. Det var en stor del af de lærere, der var ansat i folkeskolen. På det 3.skolemøde i 1886 var der flere foredrag om anskuelsesundervisning, som relaterede sig til brugen af anskuelsesbilleder. Lærer Sophus Bagger holdt et foredrag om De frøbelske ideers betydning - også for børn i skolen.

Anskuelsesmetoden tilrettelagt for førskolebørn var et centralt element i børnehavepædagogikken, når børnene ved at se på billeder og ting, gennem samtalen kunne tilegne sig sproget, viden om verden og begreber. På den måde kunne børnehaven udvikle barnet, så det var klar til at modtage undervisning, når det kom i skole. Med det pædagogiske udgangspunkt i barnet og dets aktiviteter gik der en lige linje mellem børnehaven og skolen inden for reformpædagogikken.

Lærer P. O. Raben fra Asperup på Fyn holdt det andet foredrag om Anskuelsesundervisningen og dens betydning for Folkeskolen. I følge ham blev metoden endnu kun anvendt i København og i købstadsskolerne, men metoden burde udbredes til alle landets skoler. Han fortalte om metodens pædagogik og betydning for børnenes læring og kom med konkrete eksempler på, hvordan anskuelsesundervisningen kunne foregå i praksis. Foredraget blev vel modtaget og flittigt kommenteret af tilhørerne med flere forslag til, hvordan undervisningen kunne gribes an.    

Et sidste indslag på skolemødet var en praktisk prøve i anskuelsesundervisning. Lærerinde Ingeborg Nielsen fra Odense havde inviteret 30 småbørn fra en københavnsk kommuneskole ind til mødet for at vise, hvordan anskuelsesundervisning i geografi kunne foregå. Også på det 4. skolemøde i 1893 blev der holdt to foredrag om anskuelsesundervisning. Et om Haandarbejde og Tegning som led i Anskuelsesundervisningen og et andet om Kridttegning paa Vægtavlen som Anskuelsesmiddel i Børneskolen.

Den tyske pædagog Friedrich Frøbel (1782-1852) var en central person som formidler af oplysningstidens pædagogiske principper om barnets selvvirksomhed. Lærer og seminarieforstander Kirstine Frederiksen fremhævdede Frøbel, som den pædagog, der bragte ideen om anskuelsesundervisningen videre fra oplysningstidens filosoffer til den moderne pædagogik. Det var den metode, der gav barnet muligheden for at lære gennem leg og aktiviteter, der passede til deres alder og udviklingstrin. Hun mente endda, at det var Frøbels pædagogik, der i slutningen af 1800-tallet omdannede skolelivet overalt i verden ved at give det en retning, der tog udgangspunkt i barnet også i praksis.

I Tyskland, Schweitz, Holland og USA havde lærere og pædagoger i årtier arbejdet ud fra Frøbels pædagogiske ideer om vigtigheden af barnets egne aktiviteter, og det var fra rejser i Europa og USA, at de danske pædagoger lærte om den særlige anskuelsesmetode, der vandt indpas i Danmark både i børnehaver og skoler fra 1870’erne.