Historien om Dansk Skolemuseum 1887– 2017

Fra udstillingssted for undervisningsmidler til digitalt ressourcesite

Dansk Skolemuseum i Stormgade. Regneapparatudstilling.

Af Anette Eklund Hansen

Denne beretning handler om Dansk Skolemuseums historie fra 1870’erne til i dag, hvor museets samlinger er fordelt blandt landets museer og hjemmesiden www.skolehistorie.au.dk formidler samlingerne digitalt. Dansk Skolemuseum blev etableret 1887 som et udstillingssted for skolemateriel, hvor lærere kunne få inspiration til og viden om nye undervisningsmaterialer, skolemøbler og skolebygninger. Museet fik også et bibliotek, hvor lærerne kunne orientere sig i den nyeste pædagogiske litteratur. Fra museets start var et af formålene at indsamle historiske genstande, undervisningsmidler og bøger, der kunne dokumentere skolens, elevernes og lærernes historie og kulturhistorie. Dette materiale kom til at danne grundstammen i museets historiske samlinger sammen med de undervisningsmaterialer, der efterhånden blev forældede.

Udvalget for Skolemateriel

Dansk skolemuseum blev etableret, fordi der i slutningen af 1800-tallet var et stort behov for fornyelse og udvikling af undervisningen i grundskolerne både i byerne og på landet. Industrialiseringen og moderniseringen af det danske samfund stillede krav om større viden og bedre skolefærdigheder hos befolkningen. Derfor var der brug for orientering om nye undervisningsformer og skolebøger og materialer til undervisningsbrug. Derudover fik museet fremstillet arkitekttegninger af skoler og skolemøbler, der levede op til kravene til 1900 tallets skoleuddannelse.

I 1876 blev den første udstilling af undervisningsmaterialer vist på en industriudstilling i Århus. Arrangør af udstillingen var Udvalget for Skolemateriel, der var oprettet af Danmarks Lærerforening samme år på initiativ af formand og lærer Emil Sauter. Danmarks lærerforening var oprettet i 1874 af bl.a. Emil Sauter, og skolematerielsagen var en af foreningens mærkesager. Udvalget bestod af tre medlemmer, som i de næste 10 år indsamlede og formidlede nye produkter indenfor undervisningsmidler, skolemøbler og arkitekttegninger af skoler til landets lærere og skolemyndigheder. Der blev udformet udstillinger på Danmarks Lærerforenings landsdækkende skolemøder, som blev holdt med nogle års mellemrum. Derudover rejste udvalgets medlemmer rundt i landet og holdt foredrag om materialerne og medbragte en udstilling af de seneste nyheder. Fra 1882 fik udvalget statstilskud til foredragsrejser og indkøb af nye materialer.

Dansk skolemuseum etableres

For at højne lærernes viden ønskede Emil Sauter og Danmarks lærerforening med inspiration fra udlandet, at der blev oprettet en stationær udstilling i København med faste ugentlige åbningstider, hvor lærere fra hele landet året rundt kunne besøge udstillingen.

I 1887 blev Dansk Skolemuseum oprettet som statsinstitution, først i Gladsaxe på Emil Sauters skole, men museet flyttede få måneder senere til større lokaler på Gl. Kongevej. Museets formål var udover at udstille det bedste skolemateriel fra ind- og udland, at give råd og vejledning om skolebygninger, skolemøbler og andet skolemateriel, samt tilvejebringe en historisk samling af undervisningsmidler og kilder til skolens historie. Allerede i 1894 flyttede samlingen igen til større lokaler i Stormgade nr.17. Der blev nu plads til at indrette et bibliotek med læsesal med pædagogisk litteratur, opslagsværker og skolebøger fra ind-og udland. Omkring 1900 blev der vedtaget nye skolelove, der bl.a. indførte flere fag, læringsmål og nye undervisningsmetoder. Behovet for formidling af undervisningsmidler og pædagogik efter den nye lovs retningslinjer understregede museets nødvendighed.    

1901 overtog seminarielærer Fr. Thomassen ledelsen af museet efter Emil Sauters død samme år. For at gøre museet mere kendt blandt lærerne vistes hvert år flere særudstillinger med undervisningsmidler, der satte fokus på den ny pædagogik, som f.eks. anskuelsesundervisningen. Det danske skolemuseum blev endvidere en del af det internationale netværk af skolemuseer med udveksling af skolemateriel, anskuelsestavler og oplysninger om det danske skolevæsen. Skolemuseet blev også samlingssted for de pædagogiske foreningers mødevirksomhed, ligesom museets ansatte holdt foredrag for lærere og lærestuderende.  Behovet for større lokaler til udstillinger og de mange aktiviteter betød, at museet i 1909 flyttede længere ned ad gaden til Stormgade nr.3.         

Efter Fr. Thomassens død i 1918 skete en nyordning af museet, der i 1920 blev til to afdelinger, da bogsamlingen blev til et egentligt bibliotek, mens resten af virksomheden fortsatte med udstilling af nye undervisningsmidler og træffested for især de reformpædagogiske foreninger og offentlighed. Biblioteket fik stadig tilført bogsamlinger udefra og 1920érne blev brugt til en grundlæggende katalogisering og ordning af samlingerne. I 1927 fik biblioteket status af hovedfagbibliotek for pædagogik og børne- og ungdomspsykologi. 

Nyt hus og nyt navn

I 1929 måtte museet fraflytte sine lokaler, og bestyrelsen fandt først i 1934 nye lokaler på Niels Hiort skolen på Frederiksberg allé. Samtidig med flytningen blev den historiske del af museumsafdelingen pakket ned, så pladsen og virksomheden kunne koncentrere sig om udstilling af nye undervisningsmaterialer og biblioteksvirksomhed. Undervisningsministeriet ønskede hermed en entydig opprioritering af virksomheden som pædagogisk central og bibliotek. Skolemuseet skiftede derudover navn til Statens Pædagogiske Studiesamling. I de næste mange år lå den historiske samling nedpakket og uden formål. På fotografiet ses Statens Pædagogiske Studiesamling i 1937.

Skolehistorie og nyt Dansk Skolemuseum

Men historien vendte tilbage. En ny interesse for dansk skolehistorie medførte, at Danmarks Lærerhøjskole i 1965 oprettede et Institut for Dansk Skolehistorie. I 1966 etableredes Selskabet for Dansk Skolehistorie, hvis formål var formidling af skolehistorisk forskning og at arbejde for at genstande og kilder til skolens historie blev samlet ind og stillet til rådighed for offentligheden. I 1985 formuleredes ønsket om at oprette et skolemuseum. Efter lange seje træk lykkedes det endeligt i 1995 at åbne Dansk Skolemuseum, som skulle formidle skolens historie i Danmark. Undervisningsministeriet, Lærerstandens Brandforsikring og Danmarks Lærerforening stod bag museet og historiker Keld Grinder Hansen blev ansat som direktør. Dansk skolemuseum viste forskellige sider af skolens historie i faste- og særudstillinger. Medarbejderne lavede udstillinger, forskede og formidlede historien til skolebørn og voksne i foredrag, rundvisninger og bøger, og museet modtog løbende skolehistoriske genstande, som sammen med de tusinder af opmagasinerede genstande ventede på at blive registreret. Desværre rakte ressourcerne ikke til at få registreret de store samlinger.  

Museet fungerede med god folkelig interesse indtil 2008, hvor tidernes ugunst lukkede museet. I 2016 lykkedes det en projektgruppe på DPU og AU Library, Campus Emdrup (DPB) at rejse 4 mio. kr., som blev bevilget af A. P. Møllerfonden, til en gennemgang og sortering af samlingen. Den blev foretaget af Nationalmuseet og efterfølgende tilbudt til landets museer. De videregivne genstande blev fotograferet og digitaliseret, resten af samlingen blev tilbudt til en række institutioner og derefter sendt til etisk destruktion. De digitaliserede genstande, bliver nu formidlet på et digitalt ressourcesite, www.skolehistorie.au.dk.

Skolestue omkring 1900.
En byskoleklasse af småpiger undervises af lærerinde omkring 1900. I byerne blev drenge og piger undervist i kønsadskilte klasser, mens børnene på landet gik i fællesklasser. Skolestuen er indrettet efter tidens anbefalinger: Godt lysindfald fra venstre fra store vinduer, skoleborde og bænke, der passer i børnenes højde. En stor tavle på væggen, som lærerinde og børn kunne skrive på, en anskuelsestavle på væggen og en kugleramme i vinduet, som nogle af tidens mest moderne undervisningsmidler. Fra skolehistorisk fotosamling, nr. 5241.
Faget naturlære eller fysik blev indført i købstadsskolernes ældste klasser med skolereformen i 1899. I en lærevejledning om faget fra 1903 står der: ”Undervisningen i Naturlære skal meddele Eleverne et ganske elementært, paa simple Forsøg grundet Kendskab til en Række af Naturens almindelige Fænomener..”
En Tellurium er en mekanisk model af jorden, månen og solen. Med modellen kan man anskueliggøre døgnet og årstiderne, samt månens faser, idet månen kredser om jorden, når denne sættes i bevægelse omkring solen. Fra samlingen af skolens genstande, nr. 20004.

Kilder

Dansk Skolemusæum i Kjøbenhavn. Danmarks Lærerforenings Medlemsblad 1887.

Fra museets samlinger

Dansk Skolemusæum i Kjøbenhavn. Danmarks Lærerforenings Medlemsblad, juni 1887.