Anskuelsesbilleder

Anskuelsestavler

EU-projekt om anskuelsestavler

Om anskuelsesbillederne

Vi har en unik samling af anskuelsesbilleder, eller anskuelsestavler, som de også bliver kaldet. Samlingen består af cirka 12.500 danske og udenlandske anskuelsesbilleder primært fra perioden 1800-1950 – og er Europas største. Dens historie går tilbage til oprettelsen af Dansk Skolemuseum i 1887. På museet kunne lærerne møde og prøve det nyeste inden for datidens undervisningsteknologier – og materialer blev hentet fra ind- og udland. Efter lukningen af Dansk skolemuseum i 2008 er samlingen blevet ordnet og registreret og på det seneste også digitaliseret. Et pædagogisk redskab Anskuelsesbillederne var et pædagogisk redskab i 1800-tallets skoleundervisning. Opfattelsen var, at børn bedre forstod sammenhænge, begreber og omgivelserne i det hele taget, hvis de kunne se det ved selvsyn. Verden skulle anskueliggøres for børnene og tavlerne fungere som et udgangspunkt for samtale mellem lærer og børn om emner som f.eks. dyr, planter, kristne fortællinger og historiske begivenheder. Også billeder af hverdagsliv i by og på land var hyppige, ligesom scener fra fremmede og eksotiske lande. Tavler fra 1900-tallet har også emner som færdselslære, fysiske eksperimenter og sundhedslære. Særligt de ældste af anskuelsestavlerne viser i nogle tilfælde et idealiseret billede af verden og var således både opdragende og normdannende for de skolebørn, der blev undervist efter dem. Udbredelse Anskuelsesundervisning fandt lejlighedsvist sted i danske skoler fra midten af 1800-tallet, men blev et obligatorisk og selvstændigt fag efter skoleloven i 1899, hvor det såkaldte Sthyrske Cirkulære fastlagde retningslinjer for folkeskolens fag og deres indhold. Den pædagogisk reformvenlige og aktive lærerinde Kirstine Frederiksen havde kort tid forinden skrevet en bog om anskuelsesmetoden, der lå til grund for cirkulærets retningslinjer. Faget var især beregnet på at udvikle de yngste skolebørns evner til at betragte, analysere og formulere sig om deres omgivelser; det var et alment dannende fag for de mindste elever. Selve anskuelsesmetoden blev dog også anbefalet i andre fag på ældre klassetrin, særligt naturhistorie, historie og håndarbejde. Her blev tavlerne hyppigt suppleret af modeller eller andre genstande som udstoppede dyr og oldsager. Tavlerne gik gradvist af mode efter 2. Verdenskrig efterhånden som det blev stadig billigere at producere undervisningsmaterialer i klassesæt. Læs mere om anskuelsesbillederne og deres betydning ved Lars Qvortrup.

Et pædagogisk redskab
Anskuelsesbillederne var et pædagogisk redskab i 1800-tallets skoleundervisning. Opfattelsen var, at børn bedre forstod sammenhænge, begreber og omgivelserne i det hele taget, hvis de kunne se det ved selvsyn. Verden skulle anskueliggøres for børnene og tavlerne fungere som et udgangspunkt for samtale mellem lærer og børn om emner som f.eks. dyr, planter, kristne fortællinger og historiske begivenheder. Også billeder af hverdagsliv i by og på land var hyppige, ligesom scener fra fremmede og eksotiske lande. Tavler fra 1900-tallet har også emner som færdselslære, fysiske eksperimenter og sundhedslære. 

Udbredelse
Anskuelsesundervisning fandt lejlighedsvist sted i danske skoler fra midten af 1800-tallet, men blev et obligatorisk og selvstændigt fag efter skoleloven i 1899, hvor det såkaldte Sthyrske Cirkulære fastlagde retningslinjer for folkeskolens fag og deres indhold. Den pædagogisk reformvenlige lærerinde Kirstine Frederiksen havde kort tid forinden skrevet en bog om anskuelsesmetoden, der b.la. lå til grund for cirkulærets retningslinjer. Faget var især beregnet på at udvikle de yngste skolebørns evner til at betragte, analysere og formulere sig om deres omgivelser; det var et alment dannende fag for de mindste elever. Selve anskuelsesmetoden blev dog også anbefalet i andre fag på ældre klassetrin, særligt naturhistorie, historie og håndarbejde. Her blev tavlerne hyppigt suppleret af modeller eller andre genstande som udstoppede dyr og oldsager. Tavlerne gik gradvist af mode efter 2. Verdenskrig efterhånden som det blev stadig billigere at producere undervisningsmaterialer i klassesæt.

søgevejledning til samlingen

Den digitale samling omfatter ca. 10.000 billeder (pt. 2017). Hvis man ser på hvor tavlerne stammer fra kan følgende siges i grove træk: De danske tavler udgør ca. 20 % af samlingen. Lægges hertil de øvrige nordiske lande udgør norden ca. 35 % af samlingen. Langt den største del af samlingen udgøres dog af tyske tavler godt 40 %. Herefter følger Østrig, England, Frankrig og Holland med bidrag på mellem 4 % og 2 %. Resten ca. 6 % dækker over lande som Rusland, Kina, Japan og USA og øvrige lande.

Samlingens første tavle er fra 1783 og den sidste fra 1988 men hovedparten af tavlerne er skabt mellem 1860 og 1920, ca. 55 % og hertil skal man bemærke at ca. 25 % er af tavlerne er uden årstal.

Søgning:
Der søges default i alle tekstfelter undtagen Notefeltet.
Hvis man søger på hest i søgefeltet, øverst til venstre, højre- og venstretrunkeres der automatisk, dvs. man finder fx både flodhest og hestehov. 

Ved at klikke på kategorierne til venstre kan man se hvilke tavler fra den valgte kategori der evt. svare til søgningen eller man kan vælge at bladre sig i gennem hele søgeresultatet.

Ved brug af ’ ’ kan trunkeringer slås fra. Fx vil Søgningen 'hest' kun finde tavler der indeholder ordet hest. Ønsker man at finde alt om heste men ikke ønsker at se fx flodheste eller søheste kan man bruge IKKE operatoren ”-” og skrive fx: hest -flod -sø

Brug af filter til nærhedssøgning: Det er muligt ved at vælge et eller flere filetere, til venstre under søgeboksen, og indsnævre sin søgning på:

  • Titel: Hvis man har oplysningerne kan dette være en mulighed, men den kan også bruges til at se hvor mange titler der fx indeholder ordet ”årstid” 
  • Serie: Søgning på serietitlen. 
  • Hjemsted: Normalt ville man benytte, trykkested men i samlingen er det også nogle gange benyttet for det land tavlerne er blevet brugt i. Ofte er tavlerne blevet udgivet på op til fire sprog og har således kunne benyttes i en lang række lande. 
  • Kunstner: Personen der har skabt det oprindelige billede. 
  • År: I det omfang det har været mulig at fastslå det konkrete trykke år er dette brugt men i mange tilfælde har vi måtte støtte os op af forlagskataloger og det årstal der så er nævnt er første gang vi har kunnet konstaterer at tavlen eller serien har været til salg. Man bør derfor regne med plus minus fem år på de opgivende år med mindre andet er opgivet. Ved brug af en eller flere af disse vil alle søgninger blive begrænset via filtrets opsætning. Vælges fx Danmark som Hjemsted og år til Perioden til 1840 til 1890 vil der kun blive vist danske tavler fra den valgte periode uanset hvad der søges på.

Nulstilling af søgning/ny søgning:
Klik på ikonet øverst til venstre så starter der en ny session og alle tidligere valgte parametre nulstilles.

Fremvisning af resultater:
Bemærk at du nederest til venstre kan vælge hvor mange du ønsker at se pr. side. Klikker man på en thumbnail kommer man til beskrivelsen af tavlen et klik mere på billedet af tavlen giver mulighed for at zoome ind på detaljer i billedet. Dette virker kun fra pc’ere. Hvis der ikke vises en tavle men derimod et Katalogkort betyder det at tavlen ikke er kommet med i denne del af digitaliseringen, kontakt os endelig.

 Gå til samlingen

Anskuelsestavler som plakater og postkort - køb dem her

Digitale kopier

Den digitaliserede del af samlingen stiller vi gratis til rådighed. Tavler der ikke er digitale kan bestilles for 400 kr. plus moms. Bemærk at biblioteket ikke kan garantere for ophavsret i forbindelse med billederne, dette påhviler brugeren selv. Kontakt os for at høre nærmere.