Af Anne Katrine Gjerløff

I 1971 vedtog Folketinget ”Lov om børnetandpleje”, som trådte i kraft fra august 1972. Med loven blev det besluttet, at skoletandplejen skulle være obligatorisk i alle kommuner, hvilket for landets skolebørn betød, at deres tænder var sikret gratis forebyggende og behandlende pleje.

For skoleeleverne betød loven, at kontakt med skoletandplejen blev en del af hverdagen. Hver anden uge bragte personale fra skoletandplejen flourskylning ud i klasselokalerne og indsamlede efter intens gurglen de små plastikbægre igen. På tandplejeklinikker lærte skolebørn desuden at børste tænder grundigt og rigtigt, ligesom deres tænder blev undersøgt regelmæssigt.

Med tiden udviklede skoletandlægen sig fra små klinikker til større klinikker, specialklinikker og tandreguleringsklinikker, og som flere steder i landet foregik tandplejen i en bus, der på skift var placeret på skolerne, så børn slap for at skulle transportere sig til behandlingsklinikken.

Et eksempel er fra Skjern, hvor børnetandplejen i landkommunerne foregik via en såkaldt Bissebus. I november 2010 blev forældre til børnene på skolerne i Rækker Mølle, Stauning, Borris og Faster dog orienteret om, at Bissebussen – den mobile tandklinik – havde kørt sin sidste tur i Ringkøbing-Skjern Kommune. På grund af kommunale besparelser var Bissebussen sparet væk, og fremover ville de berørte skoleelever blive indkaldt til tandpleje på den kommunale klinik i Skjern.

De fleste steder er busserne forsvundne, men skoletandplejen eksisterer stadig og gør deres til, at mange danske skolebørn kan prale af 0-huller!