Af Anette Eklund Hansen

Da Johan Keller udgav sin samling ”Billeder for Folkeskolen og Døvstummeskolen” i 1871 var det første gang i Danmark, at der blev udgivet anskuelsesbilleder eller tavler med undervisning for øje. Anskuelsesbilleder var dog blevet importeret fra Tyskland helt tilbage i 1830’erne.

Billederne var små og overfyldt med detaljer, så de egnede sig ikke til undervisning og slet ikke til de store grupper af børn på måske 50-60 børn, der ofte var i danske skoleklasser. Tegninger, som Carl Wilkes Metodische Bilder tafeln zum Gebrauch beim Anschauungsunterricht in Elementar- und Kleinkinderschulen, besonders beim Taubstummen unterricht blev dog brugt til undervisning af døve børn. Andre tegninger blev brugt som vægpynt, og billedark med påklædningsdukker eller soldater klippede børnene ud og legede med.

Tyske billedbøger inspirerede danske illustratorer og forfattere til at udgive børnebøger med tegninger. Den første danske billedbog Fabler for Børn udkom i 1845 med illustrationer af J. Th. Lundby og tekst af H. V. Kaalund. Bogen kom ifølge børnelitteraturforskerne Nina Christensen og Anna K. Skyggebjerg til at danne forbilleder for den danske børnebog resten af århundredet og påvirkede også udformningen af anskuelsesbillederne. Dels ved at det var professionelle kunstnere, der lavede billederne, dels ved at afbildningerne ofte blev en idealiseret og romantiseret udgave af danske landskaber, folke- og familieliv og historie.

Udvikling af danske tavler

Interessen for at udgive danske billeder var stor efter krigen med Tyskland i 1864. Udviklingen af den litografiske teknik medførte også, at der kunne fremstilles billige vægbilleder til ophængning hos almindelige familier. I 1863 udkom samlingen Danske Billeder, litografiske tryk udført af danske kunstnere. Denne blev fulgt op af Københavnske Litografier og Nordiske Billeder. 

Selv om billederne måske ikke var velegnede til undervisningsbrug anbefalede lærer N. C. Rom billederne til både hjem og skole. N. C. Rom var fra 1870’erne dybt engageret i at få bedre undervisningsmidler til folkeskolen, og han åbnede senere en forretning i København, der forhandlede de nyeste undervisningsmidler og skolebøger. Det var da også ham, der i 1871-72 stod for udgivelsen af Johan Kellers billeder.

Danmarks lærerforenings skolematerieludvalg med Emil Sauter i spidsen præsenterede fra 1876 de danske anskuelsesbilleder på skolemøder og industriudstillinger sammen med billeder fra Tyskland og Sverige. Der blev i resten af århundredet udgivet nogle enkelte serier af danske anskuelsesbilleder, bl.a. Naturhistoriske Billeder til Skolebrug fra 1882. Bag udgivelsen stod litograf Alfred Jacobsen, som med sine billedark af alt fra dukketeaterdekorationer til anskuelsesbilleder og 400 billedbøger var banebrydende for den kunstneriske udformning af billedark og illustrationer i Danmark fra 1870’erne. De Naturhistoriske Billeder var udført af maler og illustrator Oluf Hermansen, der malede 60 dyrebilleder i akvarel til den naturhistoriske serie af anskuelsesbilleder.  

Produktionen af tavler eksploderer

I 1899 blev Folkeskoleloven vedtaget og udmøntet i Det Sthyrske Cirkulære i 1900. Anskuelsesundervisningen blev et fag og den særlige undervisningsmetode indbygget i de øvrige fag. Da der nu var et stort marked for anskuelsestavler, kom der gang i produktionen af vægbilleder fra danske forlag og litografiske virksomheder, tegnet og malet af danske kunstnere til de fleste fag i skolen. Selv om der fandtes masser af billeder fra Tyskland, Serige og Norge kunne de ikke bruges til at vise skildringer fra den danske historie, dyre- og planteliv eller scenarier fra land og by. Børnene skulle have billeder med den danske virkelighed. Derfor blev der etableret et samarbejde mellem forlag, lærere, litografer og kunstnere om at lave et både kunstnerisk og fagligt forsvarlig undervisningsmateriale til den danske folkeskole.

Flere forlag udgav rækker af anskuelsesbilleder i 1902. Chr. Erichsens forlag lagde for med Danske Iagttagelsesbilleder, tilrettelagt af seminarielærer M. Mortensen fra Silkeborg. Billederne viste livet i de danske erhverv og håndværk året rundt efter princippet: store figurer, naturlige situationer og kunstnerisk udførelse. Den anerkendte maler og illustrator Poul Steffensen udarbejdede tegningerne. De fik en meget rosende omtale af Dansk Skolemuseums leder, seminarielærer Frederik Thomassen: ”Det, der falder i Øjnene ved disse Vægbilleder, er, at de er naturtro Virkelighedsbilleder. Dernæst bemærker man, at deres indhold er enkelt… Der er kun få figurer, men de er store og kan ses tydeligt paa stor Afstand, saa at Undervisningen ved deres Hjælp kan blive til virkelig Klasseundervisning”. Anmeldelsen sluttede med ” … at denne Samling er den bedste af alle Anskuelsesbilleder i Verden”. Danske Iagttagelsesbilleder var et pædagogisk undervisningsmiddel tilrettelagt for undervisning af børn i de mindste klasser til det nye fag anskuelsesundervisning. Fotografiet ovenover forestiller Poul Steffensen og kommer fra Ry Lokalarkiv.

En anden samling fra 1902, der vandt stor udbredelse, var Nordisk Forlags Anskuelsesbilleder. Samlingen blev trykt hos den velansete litograf Christian J. Cato. Lærer Chr. Nielsen stod for den pædagogiske tilrettelæggelse og leverede: ”… den tilgrundliggende Tegning, efter hvilken derpaa en dansk Kunstner, for hvem den paagældende Opgave naturligt laa, under Hr. Nielsens pædagogiske Ledelse at udarbejde Billedet”. Herefter fik 10 af tidens bedste malere i opdrag at udarbejde et billede. Billederne kom til at indtage førstepladsen blandt anskuelsesbilleder, der blev brugt i folkeskolen i Danmark, og de blev endda også brugt i Tyskland, som lærer Julien Johansen skrev i en artikel om anskuelsesbilleder i 1911 i Vor Ungdom. Så sent som i 1925 udgav lærer T. Sillasen en serie på 6 billeder ” Kulturhistoriske Billeder fra Nordens Oldtid” med tilhørende teksthæfte ”Danmarks Oldtid”. Billederne var tegnet af Karl Jensen efter forlæg af Sillasen.

Bøgerne tager over

Faget anskuelsesundervisning blev fjernet med den nye skolelov i 1937, men metoden og anskuelsesbillederne forblev en integreret del af undervisningen i folkeskolen langt hen i det 20.århundrede. Der blev stadig fremstillet serier af billeder. Mange elever har endnu i 1960’erne stiftet bekendtskab med Sillasens billeder fra oldtiden. Ligeledes blev anskuelsesbillederne brugt i biologiundervisningen. Store billeder med smukke farvelagde blomster, hvor antallet af støvdragere tydeligt fremgår, var bedre end bøger. Efter 2. verdenskrig blev der fremstillet meget få billeder. Nye undervisningsmetoder vandt indpas. Skolebogsproduktionen blev billigere, og skolerne fik tildelt flere midler i den fremvoksende velfærdsstat, som kunne bruges til bogindkøb. Tilbage er nu Europas største samling af danske og udenlandske anskuelsesbilleder, som opbevares på det tidligere Danmarks Pædagogiske Bibliotek, nu AU Library, Emdrup, og kan ses i en database.