Anskuelsesbilleder
Af Anne Katrine Gjerløff
Hvad er anskuelsesbilleder?
Anskuelsesbilleder er betegnelsen for de store og ofte farvestrålende billeder, der blev udbredt i danske skoler fra anden halvdel af 1800-tallet og var almindelige langt op i 1900-tallet.
Opfattelsen var, at børn bedre forstod sammenhænge, begreber og omgivelserne i det hele taget, hvis de kunne se det ved selvsyn. Verden skulle anskueliggøres for børnene, og billederne fungerede som et udgangspunkt for samtale mellem lærer og børn om emner som f.eks. dyr, planter, kristne fortællinger og historiske begivenheder. Også billeder af hverdagsliv i by og på land var hyppige, ligesom scener fra fremmede og eksotiske lande. Anskuelsesbilleder fra 1900-tallet har også emner som færdselslære, fysiske eksperimenter og sundhedslære. Særligt de ældste anskuelsesbilleder viser i nogle tilfælde et idealiseret billede af verden og var således både opdragende og normdannende for de skolebørn, der blev undervist efter dem.
Selvom der var forskel på skolernes udstyr, så var det også i ældre tid almindeligt, at der hang billeder i skolestuen. Oftest små tegninger eller stik af kongen, bibelske personer og måske et par landkort. I løbet af 1800-tallet begyndte anskuelsesbillederne at komme til. De første var (som den viste) fra Tyskland, men i 1800-tallets sidste årtier blev der produceret en mængde danske anskuelsesbilleder, der fik stor udbredelse.
Anskuelsesbillederne var ikke kun til pynt, men repræsenterede en ny pædagogisk metode, hvor eleverne selv skulle iagttage billeder og genstande og formulere sig om det, de så.
Det Sthyrske Cirkulære
Læreren ville også ofte have været en lærerinde, fordi anskuelsesundervisning i høj grad blev brugt som en generel indtroduktion for de yngste elever til omverden – her kunne grundbegreber som former, farver, årstider, erhverv, basal geografi og historie indlæres. Og det var ofte lærerinder, der fra midten af 1800-tallet underviste de yngste elever. På landet blev de yngste ofte undervist for sig i en såkaldte forskole, der ca. svarer til nutidens 0.-2. klasse.
I kølvandet på skoleloven i 1899, kom den første officielle formålsbeskrivelse for de enkelte fag – Det Sthyrske Cirkulære, 1900. Her blev anskuelsesundervisning indført som obligatorisk selvstændigt fag for de yngste elever. Selve anskuelsesmetoden blev samtidig anbefalet i en række andre fag på de ældre klassetrin.
Udbredelse
Anskuelsesundervisning fandt lejlighedsvist sted i danske skoler fra midten af 1800-tallet, men blev et obligatorisk og selvstændigt fag efter skoleloven i 1899, hvor det såkaldte Sthyrske Cirkulære fastlagde retningslinjer for folkeskolens fag og deres indhold.
Den pædagogisk reformvenlige og aktive lærerinde Kirstine Frederiksen havde kort tid forinden skrevet en bog om anskuelsesmetoden, der lå til grund for cirkulærets retningslinjer. Faget var især beregnet på at udvikle de yngste skolebørns evner til at betragte, analysere og formulere sig om deres omgivelser; det var et alment dannende fag for de mindste elever.
Selve anskuelsesmetoden blev dog også anbefalet i andre fag på ældre klassetrin, særligt naturhistorie, historie og håndarbejde. Her blev anskuelsesbillederne hyppigt suppleret af modeller eller andre genstande som udstoppede dyr og oldsager.
Anskuelsesbillederne gik gradvist af mode efter 2. Verdenskrig efterhånden som det blev stadig billigere at producere undervisningsmaterialer i klassesæt.
Læs mere om anskuelsesbillederne og deres betydning ved Lars Qvortrup.