Skoler til folket – 300-året for Rytterskolernes fødsel

I år er det 300 år siden Frederik 4. iværksatte byggeriet af 240 skoler til bønderbørnene i det meste af riget. En slags forløber for folkeskolen. I forlængelse af byggeriet indførte kongens søn og efterfølger Christian 6. konfirmations- og undervisningspligt for alle børn på landet. Vigtige handlinger, der var med til at grundlægge det danske skolesystem.

04.05.2021 | Majken Astrup

Næsbyhoved-Broby Rytterskole 1905.

Den 28. marts 1721 underskrev den dybt religiøse kong Frederik 4. en række instrukser, der skulle sætte gang i et ambitiøst og omfattende byggeri. Nu skulle landbobørnene i skole. Både drenge og piger. Der skulle bygges fine nye skoler i mursten og tegl, med højt til loftet og god plads til både lærer og skolebørn. I løbet af blot seks år blev der bygget 240, faktisk 241 rytterskoler. At de hed rytterskoler kom sig af at de blev bygget i de kongelige rytterdistrikter. Da distrikterne var skævt fordelt i landet, kom der til at mangle skoler i det meste af Vestjylland og Nordvestsjælland. Da Frederik 4. døde tog Christian 6. over. Han igangsatte dels byggeriet af en række kongeskoler i Odsherred, hvor der ingen rytterskoler lå, dels indførte han i 1730’erne to nye love, konfirmations- og undervisningspligt, der stadfæstede skolens betydning. Det handlede om at skabe gode, kristne borgere og oplyste, trofaste soldater til glæde for kongen og forsvaret af Danmark.

Belæste og gudsfrygtige soldater

For 300 år siden iværksatte den pietistiske kong Frederik 4. byggeriet af rytterskoler til almuens børn. Først og fremmest fordi han ønskede at opdrage landbobefolkningen til at blive gode kristne borgere med respekt for kirken og kongen. På den tid fandt undervisning af bønderbørn primært sted i kirken eller privat. Hvis den overhovedet fandt sted. Mange bønder gik igennem livet uden skolegang hvilket betød, at deres viden om den kristne tro var mangelfuld. Det skulle der rettes op på. Men kongen gjorde det også fordi han havde brug for loyale undersåtter – især når han skulle i krig – for så var det dem, der udgjorde hans hær. I Svenskerkrigene 1658-59 havde Frederik 3. godt nok lejet en hær, men det var voldsomt dyrt for statskassen. Derfor indførte man i anden halvdel af 1600-tallet såkaldte rytterdistrikter, som skulle stille med ryttere, altså soldater, når landet var i krig. Rytterdistrikterne lå på kongens jord men da han ikke ejede jord jævnt fordelt ud over hele kongeriget, var der kun rytterdistrikter i Østjylland, på Fyn, Lolland, Falster, Syd- og Vestsjælland, i Nordsjælland samt København. Derfor var det også her rytterskolerne blev opført. Når bønderne i rytterdistrikterne blev tvangsudskrevet til hæren, var det helt centralt at de var bekendte med kristendommen, kunne læse og forstod betydningen af at følge deres konge i tykt og tyndt. Bønderbørnene, både drenge og piger, skulle derfor dels indføres i den kristne tro, dels oplæres som gode, pligtopfyldende undersåtter. I 1727 stod de planlagte 240 skoler færdige, udarbejdet over samme tegning. Danmarks første typehuse. Og næsten alle med den samme fine stentavle placeret over døren, hvor der stod, at skolen var opført af Frederik 4. Samme år besluttede man at oprette endnu en skole på Bogø, da børnene ellers fik for lang vej til skole. Derfor endte man på 241 rytterskoler. Som en krølle på halen iværksatte kongens søn og efterfølger Christian 6. i 1735 byggeriet af yderligere ni skoler på kongens jord i Odsherred over samme model som rytterskolerne. De hed blot kongeskoler i stedet da rytterdistrikterne i mellemtiden var blevet nedlagt. Og da de 250 skoler nogle hundrede år senere efterhånden blev lukket, fordi eleverne skulle samles på større skoler, så flyttede stentavlerne ofte med. Men dermed forsvandt de også fra deres oprindelige plads over døren på de gamle skoler. I dag er en hel del af stentavlerne dog ved at vende tilbage igen.

Foto af sandstenstavle fra Gladsaxe Rytterskole.

Tvungen konfirmation og undervisningspligt

Da Frederik 4. døde i 1730 fortsatte hans lige så religiøse søn og efterfølger Christian 6 arbejdet. I 1736 indførte han Konfirmationsforordningen, som gjorde konfirmation obligatorisk for alle børn i Danmark og Norge. De unge skulle sættes ind i den rette kristne tro gennem læsning og terperi af Martin Luthers Lille Katekismus og forberedes på selve konfirmationen, hvor præsten overhørte dem i kirken. Hvis de ikke kunne svare ordentligt for sig risikerede de at dumpe og måtte tilbage på skolebænken igen. Det var ikke muligt at blive gift, få næringsbrev som håndværker eller opnå borgerrettigheder hvis man ikke var konfirmeret. Og blev man ikke konfirmeret før man fyldte 19 år kunne man blive straffet. Kongen ville tydeligvis gerne have Danmarks ungdom konfirmeret. Med reformationen 200 år tidligere i 1536 var religionen blevet et personligt ansvar frem for kirkens. Der opstod forskellige tolkninger og læsninger af bibelen, hvilket Christian 6. gerne ville modvirke ved at skabe én fortælling, som alle børn blev præsenteret for. Så reelt var det en fortsættelse af faderens arbejde for at skabe troende og trofaste borgere. Samtidigt iværksatte han udarbejdelsen af en lov om undervisningspligt for alle børn, rige som fattige, i hele riget. Den kom i 1739 og slog fast at børns skolegang var et statsligt styret projekt. Kirken fik en central rolle idet det som oftest var degnen, der tog sig af undervisningen. Læsning var gratis imens det kostede ekstra at lære skrivning og regning. Loven skabte imidlertid voldsomme protester blandt adelen, som skulle betale de faste udgifter til lærerlønninger, bøger og vedligeholdelse af skolerne. Derfor måtte kongen trække loven tilbage og i stedet kraftigt anmode adelen om at bakke op om bønderbørnenes kristne uddannelse. Resultatet blev at der var stor forskel på kvaliteten og udstrækningen af skolegangen fra gods til gods. Det kom der først styr på det med de fem skolelove om undervisningspligt i 1814. På det tidspunkt var riget stadig så sammensat at man var nødt til at lave særskilte love for børn der boede på landet, i købstæderne, i København og i Slesvig & Holsten samt for jødiske børn. Men fælles for dem alle var nu at de skulle modtage undervisning fra de var syv til de blev konfirmeret.

Hele tankegangen omkring etableringen af rytterskolerne og de to love om obligatorisk konfirmation og undervisning var derfor centrale for den videre udvikling af skolesystemet i Danmark. Så tillykke til Rytterskolerne – og til os der nyder frugterne i dag.

Nyheder