Hvad er det?

”Hvad er det?” spørger vi af og til os selv i bedste Piet van Deurs-stil, når vi kigger på vores mange anskuelsesbilleder, og nu spørger vi også dig.

Gasfremstilling, syndefaldet, tandhygiejne, fotosyntese – der findes stort set ikke det emne, som ikke er illustreret på et anskuelsesbillede. Det kan man se, hvis man dykker ned i vores store samling af anskuelsesbilleder. Langt de fleste billeder har vi oplysninger på, men ikke dem alle. Derfor beder vi nu om hjælp til at klarlægge, hvad de resterende billeder forestiller. Måske sidder du inde med svaret? Så hører vi gerne fra dig. Læs mere om, hvordan du kan hjælpe os her.