Forleden dag blev min nysgerrighed vakt af en smuk tegning, der stak ud af en bunke gamle, brune papirer på min kollega Jens Bennedsens bord. Som jeg bladrede i det skrøbelige gamle bøttepapir, gik det langsomt op for mig, at det var smukke kobberstik af nordiske planter. De var håndkolorerede og Jens gjorde mig opmærksom på, at en del af dem bar vandmærke. Det var plancher fra Flora Danica, som ifølge rygterne var sirligt farvelagte af små børnehænder. Hvorfor var en større bunke Flora Danica-plancher havnet på min kollegas bord? Kort sagt, fordi han havde fisket dem op af en container. I forbindelse med en større oprydning på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) havde flyttefolk smidt dem ud. Heldigvis havde de omhyggeligt lagt dem i papircontaineren, hvor de kort efter blev opdaget af en forbipasserende forsker. Nu lå de på min kollegas bord og søgte et kærligt hjem.

122 års floraindsamling til oplysning af folket

Flora Danica har en både spændende og lang historie. I 1753 foreslog kongelig professor i botanik og bestyrer af den Kgl. Botaniske Have, Georg Friedrich Oeder, at der skulle udarbejdes et botanisk værk, som beskrev alle vildtvoksende planter og deres egenskaber i det danske rige. Et værk, som både skulle udkomme på tysk, latin og dansk, så ikke blot de dannede og de lærde i verden, men også den jævne dansker kunne bruge og udnytte værkets mange guldkorn. Det første hæfte udkom i 1761, det sidste i 1883, 122 år senere. Den grundlæggende tanke var, at bonden såvel som præsten skulle kunne drage nytte af den store viden om de vildtvoksende planters praktiske brug. På den måde udnyttede man landets egne ressourcer og befolkningen blev stærkere og mere selvstændig. Den enkelte plante blev afbildet som kobberstik på en tavle og derefter håndkoloreret. Ifølge planen skulle den ledsages af en beskrivende tekst, som dog aldrig blev lavet. Til gengæld udkom der i alt 3240 kobberstukne tavler fordelt på 51 hæfter og tre supplementshæfter. Som et led i oplysningstankegangen var det meningen at værket skulle sendes ud til landets stifter, således at bisperne kunne låne deres eksemplarer ud til præsterne, som igen kunne låne dem ud til sognebørnene, så de kunne blive klogere på brugen af planterne i skovbrynet eller på bakkedraget.

Tudsegamle tegninger i et stålskab

Men hvorfor har DPU et eksemplar af Flora Danica? Plancherne er alle stemplet ’Statens Lærerhøjskole’ på forsiden, hvilket ifølge vores konservator er ganske frygteligt, da det ødelægger og skæmmer originalen, men det fortæller os også, at eksemplaret har tilhørt Statens Lærerhøjskole, som det hed 1904-44, inden det ændredes til Danmarks Lærerhøjskole, som flyttede til Emdrupborg i 1948 og sidenhen indgik dele af institutionen i DPU i 2000. Tidligere institutbestyrer på Danmarks Lærerhøjskole, Christian U. Christensen, kunne fortælle mig, at en overlærer havde testamenteret hele sin samling af Flora Danica til Lærerhøjskolen, men at den med stor sandsynlighed aldrig blev brugt i undervisningen. Christensen kom først til i 1975, men allerede dengang var samlingen et kuriosum. Til gengæld var man lidt bekymret over at have så værdifuld en samling nede i kælderens sikrede stålskabe. På mange måder var Flora Danica en forløber for de anskuelsestavler, man senere skulle få i skolen, som lærte skolebørnene om naturen og livet omkring dem. Nu er samlingen atter oppe i lyset og der forbliver den på den ene eller anden måde, for så store skønheder tåler ikke mørke og glemsel.

Læs vores andre blogindlæg her

Litteratur & syn for sagen

Læs mere om Flora Danica og se samtlige plancher online her

Torsten Schlichtkrull: 5 x Flora Danica