Idéen om et nyt skolemuseum opstår, 1985-1995

Af Anette Eklund Hansen

I november 1985 skrev formanden for Selskabet for skolehistorie, professor ved Institut for skolehistorie Vagn Skovgaard Petersen til undervisningsministeren om at finde en løsning på den skolehistoriske samlings situation. Samlingen befandt sig fortsat i DPBs kældre og var dermed også Undervisningsministeriets ansvar. Han ønskede en registrering, restaurering og opstilling af samlingen, så den kunne bruges, og en videreførelse af indsamlingen af relevant skolehistorisk materiale til dokumentation af skolens historie. Henstillingen var affødt af, at Undervisningsministeriet i maj 1985 havde igangsat en proces, hvor DLHs bibliotek og DPB skulle sammenlægges. I kommissoriet for biblioteksudvalget var det eksplicit nævnt, at ” spørgsmålet om den organisatoriske placering af den skolehistoriske samling ved DPB ikke skal indgå i udvalgets overvejelser”. Den skolehistoriske samling skulle endegyldigt udskilles fra biblioteket. Ministeriet nedsatte derfor i 1986 et udvalg, der skulle udarbejde en rapport om den skolehistoriske samlings fremtid.

Udvalget for den skolehistoriske samlings fremtid bestod af repræsentanter fra de involverede parter bl.a. Vagn Skovgaard Petersen DLH/ Selskabet og Christian Glenstrup DPB (han havde ansvaret for den historiske samling på DPB). Formand for udvalget blev museumsinspektør på Nationalmuseet Mette Skovgaard. Udvalgets opgave var:

  1. at afgive en redegørelse om bevaringsværdien af den skolehistoriske samling set i lyset af de skolehistoriske samlinger på de lokalhistoriske museer
  2. en indstilling til hvor den bevaringsværdige del af samlingen skulle placeres – altså evt. oprettelse af et skolemuseum 
  3. Nationalmuseet skulle foretage en registrering af samlingen og en vurdering af om den var bevaringsværdig

Udvalget foretog en grundig undersøgelse på baggrund af kommissoriet og afleverede 31.marts 1987 en fyldig rapport. Konklusionen var, at den skolehistoriske samling som helhed var bevaringsværdig, og udvalget anbefalede, at der blev oprettet et centralt dansk skolemuseum med følgende opgaver:

”Et dansk skolemuseum skal indsamle, registrere, bevare og bearbejde musealt kildemateriale, der har betydning for dansk skole- og uddannelseshistorie. Det skal virke aktivt i forskningens og folkeoplysningens tjeneste. Dets samlinger skal være tilgængelige såvel for forskere og uddannelsesinstitutioner som for almenheden.”

En flottere anbefaling kunne skolemuseets fortalere ikke ønske sig.

Da der i 1989 endnu ikke var sket noget i sagen, henvendte Selskabet sig igen til undervisningsminister Bertel Haarder (V). Men han mente ikke, at han kunne finde midler til oprettelse af et skolemuseum.

I 1993 blev Ole Vig Jensen (RV) undervisningsminister. Han havde tidligere bl.a. i et interview i Årbog for Uddannelse (1992) udtrykt interesse for oprettelse af et Dansk Skolemuseum. Arbejdet gik nu i gang for at finde økonomi og en plan for et Dansk Skolemuseum.

Løsningen blev, at Undervisningsministeriet, Danmarks Lærerforening og Lærerstandens Brandforsikring indgik en aftale om at oprette den selvejende institution Dansk Skolemuseum. Undervisningsministeriet og Lærerstandens Brandforsikring skød hver 800.000 kr. i museets drift, og Danmarks Lærerforening stillede bygningen i Rådhusstræde 6 til rådighed, svarende til et tilskud på 800.000 kr.

Dansk Skolemuseum blev indviet d.2. oktober 1995.