Emdrupborgs Historie

DPU, Aarhus Uninversitet hører til på Emdrupborg, og det er et sted med lange uddannelsestraditioner. I 1700-tallet lå på Emdrup Banke en større gård, Emdrupgaard, der var et landsted med bygninger i bindingsværk og en park med allé. Resterne af alléen ses endnu på den anden side af Tuborgvej, der i 1915 skar parken midt over. Den havde haft talrige ejere fra den københavnske overklasse, da den i 1872 blev købt af Jeppe Tang, der var læreruddannet og havde åbnet en privat lærerskole i Blaagaardsgade i 1863: Blaagaard Seminarium. I Emdrup indrettede han landstedet som folkehøjskole under navnet Emdrupborg. Bygningen brændte i 1879, men Tang lod den genopføre.  Her skrev han også sine læsebøger og bibelhistorier, især beregnet for "frie skoler". Tang sad i Folketinget 1877-92, altid som fortaler for Grundtvigs skoletanker. På Emdrupborg var der højskole til 1913.

Københavns kommune overtog stedet i 1917 og benyttede det bl.a. til husvildeboli­ger. I 1941 blev området - trods kommunal modstand - opkøbt af aktieselskabet Deutsche Schule. Besættelsesmagten drømte om her at indrette et nordisk center for nazistisk kulturpolitik med uddannelser for børn, unge og voksne med henblik på ideologisk oplæring og med boksehal og skydetræning. Bygningerne fra Jeppe Tangs tid blev nedrevet, og et nyt skolekompleks skød op under ledelse af den tyske arkitekt Werner March.  "Dies  Land bleibt deutsch" står der indskrevet på en bjælke oppe i tårnet. Bygningen stod ufærdig ved krigens slutning, men blev fra 1945 anvendt til at huse tyske og østeuropæiske flygtninge.

Vokseværk
Efter befrielsen i 1945 blev grunden og den ufærdige bygning overtaget af den danske stat og i 1946 overdraget til Undervisningsministeriet med henblik på anvendelse til Lærerhøjskolen og evt. andre uddannelsesinstitutioner. Efter en hektisk og følelsesladet diskussionsfase, som man kan læse om i "I Fordums Tid" s.249 ff, blev det besluttet, at Lærerhøjskolen skulle flytte fra Odensegade til Emdrup. Det skete i marts 1948, efter at de mest nødvendige arbejder med færdiggørelse af byggeriet var gennemført. Imidlertid skulle en stor del af bygningen udlejes til Københavns kommune, som besluttede at oprette en forsøgsskole her under ledelse af psykologen Anne Marie Nørvig. I 1949 oprettedes endvidere Statsseminariet på Emdrupborg, og i 1956 blev også det nyoprettede Danmarks Pædagogiske Institut placeret i bygningen.

Planerne var udformet gennem en yderst kyndig behandling i et særdeles kompetent og magtfuldt byggeudvalg, bistået af kgl. bygningsinspektør Th. Havning; men det viste sig hurtigt, at præmisserne havde været forkerte, og at ordningen kun kunne fungere på papiret. lngen af institutionerne fik rimelige rammer. Man havde desuden slet ikke taget højde for en fremtidig udvikling. Situationen blev helt umulig, da Lærerhøjskolen i 1960'erne gik ind i en markant udbygningsfase, som ikke blot indebar en støt og stærk udvidelse af undervisningskapaciteten, men også en udvikling med ansættelse af et stærkt voksende antal faste lærere.

I 1957 opførtes et kollegium, tegnet af Havning, og en bygning til de matematisk-naturvidenskabelige fag kom til i 1969, tegnet af Sven Eske-Kristensen , ligesom der ved køb og lejemål af bygninger i nærheden blev skabt de nødvendige rammer for Lærerhøjskolens virke. Som en konsekvens af denne stærke vækst blev forsøgsskolens lejemål opsagt i 1965, DPI flyttede i 1972 og Statsseminariet rykkede ud i 1984 efter fusion med Blaagaard Seminarium. Hele bygningskomplekset rummede fra 2000 til 2007 Danmarks Pædagogiske Universitet, på hvilket tidspunkt det som nævnt ovenfor blev lagt ind under Aarhus Universitet og er i dag Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved AU Arts.

Litteratur:
Kirsten Reisby: Emdrupborg. Historier om en pædagogisk kampplads.
140 sider, illustreret. Forlaget Reisby 2012. 

Erik Jensen: I fordums tid : fortællinger fra de første hundrede år af Lærerhøjskolens historie
316 sider. Danmarks Lærerhøjskole 1999.

 “En ægte propagandaskole”. Planerne for og nybygningen af den tyske skole i København 1940-44
John T. Lauridsen. I Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30. årgang. nr. 3. 2017.

Emdrupborgs historie fortalt af prof. Vagn Skovgaard-Petersen i 1991

Den gamle lystgård Emdrupgård fungerede både som hjem og som sommerresidens for københavnske embedsmænd og gejstlige.

Emdrup Folkehøjskole som den så ud før en brand i 1879. En ny bygning blev opført og igen nedrevet i 1940 for at give plads til det tyske skolebyggeri.

I de første år efter 2. verdenskrig blev Emdrupborg brugt til indkvartering af flygtninge - primært polakker og andre østeuropæere. Nationaltidende bragte den 7. juli 1945 en reportage om det brogede "Babylon" i Emdrup, og den udsendte journalist talte omkring 2000 mennesker fordelt på 17 nationaliteter. Røde Kors’ flygtningehjælp forvaltede stedet.