Danmarks Lærerhøjskole

Historie, opgaver og virksomhed

Odensegade nummer 14 i København husede Statens Lærerhøjskole fra 1904 til 1948
Laboratoriebygningen under opførelse med professor Søren Sikjær i forgrunden

De første tilløb til en videreuddannelse af folkeskolens lærere var de såkaldte Monradske kurser, der blev skabt i 1856 på initiativ af overskoledirektøren for landets borger- og almueskoler samt læreruddannelsen, D.G. Monrad. Dette ”fuldstændige kursus for fortrinlige seminarister” var beregnet for købstadslærere, varede 2½ år og foregik ved forskellige læreanstalter i København, især Den Polytekniske Læreanstalt. Leder blev N.J. Fjord, der var docent ved Landbohøjskolen. Dette kursus blev aldrig noget tilløbsstykke og ophørte helt i 1891. Større tilslutning fik , de Monradske sommerferiekurser, der blev videreført gennem mere end et århundrede.

Efter- og videreuddannelsen blev reorganiseret i 1890’erne, fra 1895 under ledelse af forstander Hans Olrik, der fik sat årskurserne i system. Kursusvirksomheden havde fra 1904 til huse i Odensegade 14 i en netop nedlagt latin- og realskole.  Her gennemførte Statens Lærerhøjskole årskurser i pædagogik og undervisningsfag, men også feriekurser i fag og forskellige særlige discipliner, bl.a. sundhedslære og skolehavevirksomhed. Mens de Monradske kurser afsluttedes med eksamen, var Olriks kurser eksamensfri. I Odensegade begyndte forestillingen om et ”lærernes universitet” at dukke op.

Undervisningen blev gennemgående givet af højt kvalificerede timelærere, i mange tilfælde af professorer fra Københavns Universitet. Vilhelm Rasmussen, der var forstander fra 1924 til 1939, tilstræbte, at pædagogik og børnepsykologi fik en stærkere position - hans kongstanke var, at undervisning så vidt muligt skulle bygge på barnets ”selvvirksomhed”. Efterfølgeren G. J. Arvin oprettede et højt respekteret årskursus i anvendt psykologi. Men den tyske besættelse var ikke gunstig for hans øvrige reformplaner. I 1944 fik institutionen nyt navn, Danmarks Lærerhøjskole, og forstanderen blev rektor.

Flytterod og pladsproblemer

I 1948 flyttede Lærerhøjskolen fra Odensegade til Emdrupborg. Indflytningen i den halvfærdige bygning var ikke uproblematisk. Rektor Ernst Larsen gav byggerodet følgende ord med på vejen: ”Navnlig de første år vrimlede med håndværkere, og huset var snavset og støvet og på grund af den elendige akustik fyldt med støj, der gang på gang generede og undertiden også afbrød undervisningen.” Byggerodet var ikke det største problem, selv om det stod på i adskillige år. Det var dog kun midlertidigt; men beslutningen om, at Lærerhøjskolen skulle dele bygningen med en barneskole og et seminarium og senere også DPI, indebar, at Lærerhøjskolens lokalesituation næppe blev bedre end i Odensegade og - og det var det værste - at rammerne slet ikke var til at vokse i. 

Ernst Larsen, der var blevet Lærerhøjskolens rektor i 1950, havde store planer om en udvikling af Lærerhøjskolen, både i kvantitativ og kvalitativ henseende. For at kunne dække det stadig større behov for videreuddannelse blandt folkeskolens lærere måtte kursusvirksomheden udbygges, men derudover var det Ernst Larsens erklærede mål, at Lærerhøjskolen skulle blive en højere læreanstalt med et korps af faste lærere, der skulle have samme vilkår, som var gældende på andre højere læreanstalter. Dette mål blev nået, da der i 1958 oprettedes de første professorater, og da folketinget i 1963 vedtog loven om Danmarks Lærerhøjskole, der som opgave skulle udvikle og nyttiggøre den videnskabelige forskning med særligt henblik på skolens tarv. Som supplement til den stadig mere omfattende kursusvirksomhed oprettedes kandidatstudier – faglig-pædagogiske, psykologisk-pædagogiske og pædagogiske.

Lidt efter lidt inddroges hele Emdrupborg. I 1960 kunne en kollegiebygning tages i brug, og i 1967 indviedes en stor nybygning til de matematisk-naturvidenskabelige faggrupper, tegnet af arkitekt Eske Kristensen.

Lærerhøjskolens virksomhed var nu mangesidig:

1.  Forskning og udviklingsarbejde

2.  Efter- og videreuddannelse

  1. Kursusvirksomhed: Årskursus på hel- og deltid, samt korte kurser.
  2. Kandidatuddannelser i psykologi, i pædagogik og i næsten alle skolens fag kombineret med psykologi og pædagogik (faglig-pædagogiske studier)
  3. Licentiatuddannelser – senere ph.d.-uddannelser.

Kursusvirksomheden

1965-66

1975-76

1985-86

I København

2900

5400

5800

Ved afdelingerne

7100

10000

10300

Antal deltagere i tre læseår på længere eller kortere kursus, afrundet

Kandidatuddannelser

1965-1966

1975-76

1985-86

Antal kandidater

-

82

58

Antal dimitterede cand pæd’er i tre læseår

 

Den næste store opgave blev at få skaffet nogenlunde lige muligheder for videreuddannelse for lærere i hele landet ved at etablere afdelinger i provinsen. I Harald Torpes rektortid oprettedes otte afdelinger rundt om i landet, se særligt afsnit herom.

De første disputatser for den pædagogiske doktorgrad blev forsvaret på Lærerhøjskolen i 1970’erne.

I 1992 fik Lærerhøjskolen en fristyreordning med en ekstern bestyrelse. I år 2000 indgik Danmarks Lærerhøjskole i fusionen Danmarks Pædagogiske Universitet, og Danmarks Pædagogiske Bibliotek såvel som Center for Børnelitteratur fulgte med. Allerede i 2001 blev det nyoprettede Learning Lab Denmark henlagt til DPU, og fra 2005 er det et institut ved universitetet. I 2007 blev DPU lagt ind under Aarhus Universitet og er i dag Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

 

Litteratur:

Ud over Danmarks Lærerhøjskoles årsberetninger giver bl.a. følgende flere oplysninger om institutionens historie og virksomhed:

Hans Olrik: Danmarks Lærerhøjskole 1856-1906. Kbh. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 1906.

Ernst Larsen: Danmarks Lærerhøjskole 1856-1956. DLH, 1956. Ernst Larsen: Danmarks Lærerhøjskole 1950-1964. DLH, 1981

Harald Torpe: Aldrig løses mand af lære. DLH, 1988. (Især om tiden 1959-1977).

Erik Jensen: I fordommenes tid. DLH, 1995. (Om 1980’erne).

Erik Jensen: I fordums tid. DLH, 1999. (Om de første hundrede år).

Erik   Jensen:   Mål,     medgang   og   modstand.   Sider   af   DLH’s udvikling 1957-1966. DPU, 2006.

Sv. Aa. Werborg: Videreuddannelsen af folkeskolelærere i provinsen 1933-1969. DLH, 1977.