Skolens 200-års jubilæum

HKH Kronprinsesse Mary på byvandring i Næstved. Foto: Emil Lyders.

I 1814 underskrev Kong Frederik den 6. en række skolelove, der gav syv års undervisningspligt for alle børn i Danmark. Jubilæet blev fejret i 2014 med en lang række arrangementer, herunder bogudgivelser, udstillinger, et storstilet TV-show og undervisningsmaterialer om skolens historie. Centralt for jubilæet var et jubilæumssekretariat, som koordinerede, formidlede og understøttede udviklingen af jubilæumsprojekter. Sekretariatet havde kontor på AU Library, Campus Emdrup, på DPU og var nedsat af Undervisningsministeriet, AU Library, Campus Emdrup og DPU, Aarhus Universitet.

Undervisningsministeriet finansierede et jubilæumssite, som var et digitalt samlingspunkt, formidlede arrangementer ude i landet og tilbød inspirationsmaterialer til undervisningsbrug i grundskolen. På hjemmesiden lå der også en lang række artikler og videoer, som skulle inspirere læserne til at gå på jagt i skolens myriader af historier. Disse historier er nu tilgængelige på denne hjemmeside under menupunktet ’Skolehistorier’. Det er ligeledes planen at inspirationsmaterialerne skal overføres til denne hjemmeside.

Skolejubilæet i 2014 fik stor opbakning både fra skoler, lærere, elever, museer, biblioteker og mange andre store og små institutioner og organisationer. Jubilæet havde stor bevågenhed og skabte en øget historisk bevidsthed både hos unge og gamle. Ikke mindst blev det støttet af en lang række fonde, som sikrede især skoleeleverne en række oplevelser og muligheder for at stifte kendskab med skolens historier, som de ellers ville have været foruden.

Uge 200

Ét af de helt store arrangementer i forbindelse med jubilæumsåret var Uge200, en temauge for landets grundskoler. Med støtte fra Trygfonden blev der udviklet et inspirationsmateriale, som lagde op til at skolerne gennemførte temaugen i uge 41 op til efterårsferien. Igennem de første tre dage oplevede eleverne tre perioder i skolens historie: 1860'erne, 1920'erne og 1970'erne. På den fjerde dag skulle de arbejde med fremtidens skole og sluttede af med en historisk udgave af Skolernes Motionsdag. Konceptet for UGE200 og det faglige inspirationsmateriale blev til i et samarbejde mellem sekretariatet for Skole i 200 år ved historiker og ph.d. Anne Katrine Gjerløff og pædagogisk konsulent Tina Krogh og i dialog med en baggrundsgruppe bestående af repræsentanter fra en række af grundskolens interessenter. Udover inspirationsmaterialet blev der udviklet en lang række tilbud og materialer, som skolerne i høj grad benyttede sig af. 

DR min skole - et digitalt tilgængeligt undervisningsmateriale udviklet af DR, som trækker på DRs arkiv af filmklip og blev tilgængeligt gennem UNI-login på DR Skoles platform. 

Skolehistoriske inspirationskasser - fysiske materialekasser med skolehistoriske genstande til udlån hos Centre for Undervisningsmidler. 

Vild med viden og lærervejledning - otte små illustrerede fagbøger i ”pixi”-format om udvalgte emner i skolens historie. Med udgangspunkt i forskningsprojektet og bogværket Dansk Skolehistorie bd.1-5, udgav sekretariatet i samarbejde med Forlaget Epsilon bøgerne, som indgik som en selvstændig række i forlagets serie ”Vild med Viden”.

Sig det videre - app udviklet i et samarbejde med Experimentarium med støtte fra Lundbeckfonden. En teknologihistorisk tidsrejse.

Workshop og skriftligt materiale om fortidens skolemad v. Frugtformidlingen.

Workshop og skriftlige oplæg til filmproduktion v. Lommefilm.

Hørespil om skolens historie v. Teatertasken.

Undervisningsmateriale og konkurrence om fremtidens skolearkitektur v. børnebibliotekernes portal Palles Gavebod.

Inspirationsmateriale til afholdelse af Skolernes Motionsdag v. Dansk Skoleidræt.

En lang række lokale skoletjenestetilbud og materiale udviklet af museer og lokalarkiver.

Sekretariatet for Skole i 200 år

Koordinator: Anne Kathrine Gjerløff

Formidling og kommunikation: Majken Astrup

Uge 200 koordinator: Mette Byriel-Thygesen

Studentermedhjælpere:

Nana Maria Møldrup

Signe Marie Dahl

Louise Berg Petersen.  

Styregruppen for Skole i 200 år

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), formand

Professor Jørn Lund, Københavns Universitet

Rektor Stefan Hermann, Professionshøjskolen Metropol

Formand Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening

Direktør Ulla Birk Tofte, Golden Days

Borgmester Frank Jensen (S)

Skoleleder Kari Jørgensen

Formand Vera Rosenbeck, Danske Skoleelever

Professor Ning de Coninck-Schmidt, DPU, Aarhus Universitet

Bertel Haarder (V),  tidl. undervisningsminister

Repræsentantskabet for Skole i 200 år

BUPL

Børnerådet

Børne- og kulturchefforeningen

Børne- og undervisningsordførerne

Centre for undervisningsmidler

Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Lærerforening

Danmarks Privatskoleforening

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Dansk Friskoleforening

Danske Skoleelever

DCUM, Dansk Center for Undervisningsmiljø

DR-undervisning

Efterskoleforeningen

Frie Skolers Lærerforening

Frivilligrådet

Kommunernes Landsforenings Børne- og kulturudvalg

Kommunernes Skolebiblioteksforening

Kulturministeriet/Børnekulturens netværk

Lærerstandens Brandforsikring

Lærerstuderendes Landskreds

Museernes Skoletjenester

Organisationen af Danske Museer

Professionshøjskolerne for lærer-/pædagoguddannelserne

Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie

Skole og forældre

Skolelederforeningen

Ungdomsbyen

Ungdomsskoleforeningen

Ældresagen

Støtte til Skole i 200 år

Augustinus fonden

Egmontfonden

Kulturstyrelsen

Lundbeckfonden

Lærerstandens Brandforsikring

Nationalt Center for Historie- og Kulturarvsformidling

Ole Kirks Fond

Skolemælk

TrygFonden

Undervisningsministeriet

Aarhus Universitet

DPU

AU Library, Campus Emdrup