Glimt fra Dansk Skolemuseums samling

I 2016 gennemgik Nationalmuseet Dansk Skolemuseums samling. Der blev fundet mange spændende og markante genstande undervejs, bla. en række anskuelsesmodeller, som blev lavet af skolemanden Gottlieb Christensen i slutningen af 1800-tallet. Se vores interview med konservator Eva jensen her.

Hvordan forklarer man et skolebarn hvad tørvegravning går ud på hvis barnet kun bor og færdes i byen? Eller hvordan en mølle virker? Skolemanden Gottlieb Christensen byggede anskuelsesmodeller i slutningen af 1800-tallet for at komme dén problematik til livs. Konservator Eva Jensen fra Nationalmuseet fortæller om de kreative modeller, der gav skolebørnene et teknisk og konkret indblik i en omverden, de ellers aldrig ville stifte bekendtskab med. Du kan se flere videoer fra samlingsgennemgangen her.