Blogindlæg - Hvad kuverten gemte...

Blandt Dansk Skolemuseums genstande lå en mystisk kuvert, der gemte på skoleskandaler og kampen for lærernes vilkår i begyndelsen af 1900-tallet.

23.03.2017 | Ning de Coninck-Smith

Blandt de mange andre ting og sager i Dansk skolemuseums gemmer lå også en kuvert. På forsiden stod ” Hi.X.  Lidt københavnsk Skolehistorie. Om en Affære ved Matthæusgade Skole i 1908. Avisudklip af Middagsposten”.

Som om det ikke var nok til at pirre ens nysgerrighed, var kuverten også i sig selv interessant. Den stammede nemlig fra en skolehygiejne kongres, holdt i New York i 1913, og er i høj grad et vidnesbyrd om den store internationale kontaktflade, som medarbejderne i Dansk Skolemuseum opretholdt i årene omkring 1. Verdenskrig.

Indholdet viste sig at bestå i en serie artikler fra dagbladet Middagsposten, der var en af tidens ”smudsaviser”. Den havde slået sig op på sensationelle artikler om sex og mord. Denne sag, som blev omtalt op imod julen 1908, var ingen undtagelse. En lærer, oprindelig ansat som viceskoleinspektør, var skyndsomt flygtet til Jylland, da rygterne begyndte at svirre omkring et forhold til en skolepige. Gennem sit venskab med den københavnske viceskoledirektør Rolsted var han imidlertid blevet genansat ved en anden skole, for dog at blive afskediget, da nye sager stødte til. Journalisten havde tilmed fået nys om, at der fra forskellig side, blev arbejdet på at skaffe ham en pension. Avisen lovede bål og brand og ikke at helme, før skoledirektør Bauditz og viceskoledirektør Rolsted var blevet afskediget. Navnet på læreren holdt man for sig selv. Han var en ”sølle Stakkel, som lider af kønslig Perversitet”… og detaljerne, som avisen var bekendt med, var angiveligt af en sådan karakter, at ingen ville tro på dem.

1908 var imidlertid ikke et hvilken som helst år i dansk skolehistorie. Og uanset det ikke er lykkedes at finde et eneste spor efter denne eller lignende sager i Københavns skoledirektions eller Matthæusgade skoles arkiv eller i andre af datidens aviser, skal man ikke bladre meget i Folkeskolen eller Københavns kommuneskole for at konstatere, at den mistillid til lærerstanden, som ulmede mellem linjerne i Middagspostens artikler, langt fra var enestående.

Hvorfra den stammede, og hvorfor den brød ud i lys lue i de følgende år, er svært at sige. Men også Danmarks Lærerforening havde fornemmet, at der måtte gøres noget for at sikre lærerstandens renommé. I forbindelse med en større lønaftale accepterede foreningen i 1908, at afskedigelser fremover kunne få øjeblikkelig virkning, hvis læreren ikke gjorde fyldest, eller havde opført sig således, at myndigheder og forældre havde mistet tilliden. Førhen var en afskedigelse udelukkende et ministerielt anliggende.  På denne måde håbede man, at de mest uheldige elementer ikke længere ville være at finde i folkeskolen.

Ingen havde formentlig forestillet sig, at disse bestemmelser ville blive brugt i noget større omfang. Men det blev de, og i de følgende år, måtte Danmarks Lærerforening gentagne gange på barrikaderne for at forsvare lærere, som i løbet af en nat blev fjernet fra deres stillinger. Det kunne være, at de slog for meget, at de fortalte om andet end om blomsterne og bierne, at de opførte sig ”utugtigt”, at de havde tuberkulose – eller at deres politiske holdninger ikke passede med lokalsamfundets. Først langt senere blev det muligt at appellere ”folkets dom”. I ren vrede over det, som oplevedes som retsløse tilstande, aflyste foreningen et storstilet arrangement i anledningen af 100-året for 1814 lovene.

Historien i kuverten og alle dem ind imellem handler selvfølgelig om pressens sensationsjagt, særlig når sex og børn er indblandet. Men de handler også om, hvordan grænserne omkring lærerprofessionen bliver til, forhandles og fornyes i et evigt vekselspil mellem mange forskellige aktører, fra lærerne selv, de faglige organisationer til pressen, de politiske partier – og ikke mindst forældrene. Og her er udfaldet ikke altid givet.

Sådan kan indholdet af en lille kuvert blive til en historie, der har relevans den dag i dag.

Aktuel